Klima & bundlinje – pisk & gulerod
Vejen mod en grøn omstilling af transportsektoren er brolagt med udfordringer og muligheder. Det er en udfordring at vi ikke endnu har den teknologiske løsning, der vil gøre både person- og godstransport bæredygtig. Det giver til gengæld en mulighed for at udvikle og sælge disse løsninger. For at nå i mål er det nødvendigt med et langsigtet samarbejde mellem erhvervsliv, myndigheder og forskere.
Vi skal ikke kvæles i røg, støj og møg. Vi skal ikke gøre os energiafhængige af upålidelige regimer i udlandet. Vi skal overlade et rigere samfund til vores børn end det vi selv overtog. Fremtidens transport skal derfor være både politisk, klimamæssigt og økonomisk bæredygtig.
Da teknologien ikke er på plads endnu og da vi ikke bare kan sidde på hænderne og vente på den, kan vi opdele handlingsmulighederne:
- På kort sigt bør man have fokus på de klimavenlige tiltag, der kan tages i brug i dag og over de næste år. Det er teknologi og viden som er veltestet, og som ikke kræver store samfundsmæssige ændringer for at kunne tages i brug. Samtidig skal forskningsindsatsen forstærkes allerede nu, hvis vi vil have markedsklare resultater om 10 år.
- På mellemlangt sigt bør man se på de løsninger som vi kender i dag, men som enten ikke er komplet færdigudviklet, eller som kræver større samfundsmæssige ændringer, før det kan tages i brug. Det er dermed også tiltag, der kræver længere tid at få implementeret, men hvor meget af det forberedende arbejde skal starte i dag.
- På langt sigt bør man have fokus på de tiltag, som kræver yderligere forskning og udvikling, som vil medføre store samfundsmæssige ændringer, og som også kræver europæiske løsninger. Disse tiltag vil kræve øget fokus fra politisk side, hvis det skal kunne implementeres over de næste 11. år.
De redskaber, vi har i værktøjskassen for at nå målene kan firkantet opdeles i pisk eller gulerod:
Afgifter, told, tekniske krav og andre restriktioner
I erhvervslivet er vi som udgangspunkt ikke begejstrede for disse tiltag. Vi kan dog acceptere dem, hvis de rammer konkurrenceneutralt i form af fx internationale standarder for drivmidler, køretøjer og udledning. Det betyder at kravene som udgangspunkt skal udstikkes på EU-niveau eller globalt. Også fordi transportbranchen i sin natur er mobil og grænseoverskridende.
Effektivisering, produktivitetsudvikling og bedre logistik
Disse områder har transport- og logistikerhvervene vi arbejdet med i mange år. Det handler om tiltag, der på samme tid sparer klimaet og giver en bedre bundlinje: Logistiksystemer, modulvogntog, duovogntog energirigtig kørsel og bedre telemetri er gode eksempler på sådanne tiltag men der er mange flere.
Byggestenene er et samspil mellem erhverv, myndigheder, forskere og samfund
Regeringens vision om 70 pct. reduktion af drivhusgasser inden 2030 er ambitiøst og kan ikke nås alene ved brug af eksisterende teknologi og tankegang, men det betyder ikke, at det er umuligt.
Værdi- og klimakæderne er uløseligt sammenbundet i den globale produktion, samhandel og transport. Det er greenwash, hvis vi løser udfordringerne i Danmark ved at eksportere produktion og udslip til andre lande, der er dårligere til at håndtere det. Det taber både klimaet og dansk økonomi på.
Det danske samarbejde som vi har tradition for, og som vi er gode til skal derfor suppleres med internationale initiativer og her er EU helt central. Uden et forpligtende samarbejde på tværs af EU vil de lande, der ikke gør noget for klimaet vinde i den økonomiske kamp fordi det på kort sigt er billigere at lade stå til.
Den sidste byggesten, der er nødvendig for at nå i mål, er forbrugerne. Erhvervslivet følger kunderne og hvis kunderne skifter indkøbsmønster og prioriterer klimarigtigt producerede produkter, så vil udbuddet som altid følge efterspørgslen.
Det vigtigste værktøj vi har til at nå målet om 70 pct. reduktion, er derfor et solidt samarbejde mellem alle, der har hånden på kogepladen. Vi kan kun løfte denne opgave i fællesskab.
