Grønnere, billigere og mere effektiv kollektiv transport

Selv om pandemien har taget toppen af trafikken rundt om i Danmark, så står vi over for en situation, hvor presset på vores infrastruktur vil stige. Flere kommer til at sidde i kø  på vejene især i og omkring de største byer. Store dele af motorvejsnettet er allerede kritisk belastet og det såkaldte ”Store H” som er rygraden i transportsystemet på tværs af Danmark.

Vi skal være flere, der vælger kollektiv transport og cykling i dagligdagen – det vil også glæde bilisterne. Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at trængslen fører til et årligt samfundsøkonomisk tab på 26 milliarder kroner. Samtidig cykler danskerne mindre, ligesom mange er faldet fra i den kollektive trafik. Siden coronapandemien ramte Danmark, har mange holdt sig væk fra den kollektive transport. Analyser viser, at når coronaen har sluppet sit livtag i samfundet, forventer 11- 13 pct. af danskerne at rejse mindre med den kollektive transport. Det vil betyde flere biler på vejene, mere trængsel og større klimabelastning. Det går ikke. Derfor må vi sadle om nu.

Vi står over for en mobilitetskrise i det danske samfund.

Der er ingen vej uden om, at flere danskere i fremtiden skal tage den kollektive transport i deres hverdag. Det koster simpelthen alt for meget både for samfundet, erhvervslivet og den enkelte familie, når man spilder sin tid på at vente i en bilkø. Derfor har vi i Dansk Industri lanceret et udspil, hvor vi afsætter 22 mia. i nye statslige midler til 18 konkrete forslag til, hvordan den kollektive transport kan blive mere attraktiv for mange flere.   

Læs også: Grønnere, billigere og mere effektiv kollektiv transport

Så hvad skal der til for at vende udviklingen? Svaret er ikke enkelt, for det kræver en bred pallette af velkoordinerede indsatser. Der er selvfølgelig behov for solide investeringer i infrastrukturen og højklassede kollektiv transportløsninger, ligesom vi er nødt til at sikre en bedre organisering af sektoren og arbejde for, at by- og trafikplanlægningen samtænkes meget bedre end i dag. Men hvis den kollektive transport for alvor skal løftes til nye højder, skal vi udfordre vores traditionelle tilgang og bringe nye løsninger og samarbejder på banen. 

Mål for fremtiden

Først og fremmest er der behov for, at politikerne sætter ambitiøse mål for den kollektive transports rolle i fremtidens mobilitetssystem. Det må meget gerne være målbare mål, som f.eks. at rejser med kollektiv transport skal udgøre 10 pct. i 2030 fremfor 7 pct., som det er tilfældet i dag. Der bør laves perspektivplaner, som stiller skarpt på udviklingen af kollektiv transport tilbud i forskellige landsdele. Og i relation hertil bør man se mod Holland og lade sig inspirere af deres tankegang om, at der stilles en garanti for en kollektiv trafikservice, f.eks. frekvens og rejsetid, som leveres i en årrække. De nationale mål kan fungere som sigtelinjer for sektoren, myndigheder og fagfolk i arbejdet. 

Billigere billetter og bedre produkter

Vi kommer ikke uden om, at den kollektive transport skal gøres mere konkurrencedygtig ift. bilen. Nogle billetter skal være billigere, og produkterne skal være mere fleksible, så de matcher kundernes behov.

I DI ønsker vi at afsætte statslige midler til, at kunderne kan få billigere rejser. Det skal gøres på en klog måde, hvor det ikke smøres ud på alle rejser, men hvor prisen gør det attraktivt at rejse på bestemte tidspunkter og bestemte strækninger. DSB har gode erfaringer med dynamisk prissætning, hvor der gives rabatter på udvalgte rejser. Det skal være attraktivt for pendlere og de der arbejder hjemme nogle dage om ugen at benytte den kollektive transport i kombination med eksempelvis cykel og samkørsel. Det gælder også de unge, som i stigende grad benytter bilen til og fra deres ungdomsuddannelse. Her kan billigere billetter gøre en forskel.

Flere mobilitetsløsninger

Endelig skal vi tænke bredere end de klassiske transportmidler som bus og tog. Det er ikke nok, at du kan tage et hurtigt tog, hvis du ikke kan parkere bilen eller cyklen sikkert ved stationen eller komme let videre til din arbejdsplads. Derfor skal vi styrke de fleksible transportformer, herunder cykler, delebiler, samkørsel, flextransport og taxi. De udgør den lim, der forbinder kundernes rejse smidigt fra dør til dør. De fleksible løsninger er ikke mindst vigtige i erhvervsområder, hvor virksomhederne er afhængige af at kunne rekruttere arbejdskraft. Vi skal også være bedre til at invitere flere aktører ind, så de bliver integreret i f.eks. Rejseplanen, og kunderne frit kan sammensætte en rejse på tværs af offentlige og private udbydere, hvor ruteplan, booking og betaling ideelt set håndteres i en enkelt app. Det vil løfte den kollektive transport og gøre den relevant for flere. 

Regeringen har netop lanceret dens transportudspil – Danmark Fremad.

Her lægger regeringen  op til at styrke den kollektive trafik samt cykling.  Regeringen har som pejlemærker, at den kollektive transport skal gøres mere attraktiv, ligesom flere skal vælge cyklen. Regeringen afsætter 40 milliarder kroner til nye indsatser inden for den kollektive transport samt 2 milliarder til at styrke cyklingen. 

I DI-udspil til en infrastrukturplan har vi også løftet ambitionsniveauet for, hvad der skal ske på cykelområdet. Vi har i vores udspil afsat 3 milliarder kroner til at styrke indsatsen for cykling frem til 2030.

Læs også: DI’s investeringsplan for mobilitet og trafikal infrastruktur 2021-2030 – DI (danskindustri.dk)

Fælles ambitioner og mål

Regeringen og Dansk Industri har fælles pejlemærker og ikke mindst ambitioner. I de kommende forhandlinger om fremtidens mobilitet  må vi derfor ikke forspilde chancen for at styrke den kollektive transport og cykling. 

Med regeringens ord færre skal sidde i kø på vejene, den kollektive transport skal være attraktiv og flere skal tage cyklen. Det er sundt, det er samfundsøkonomisk godt og frem for alt være med til at lette presset på de i forvejen pressede veje. Og så er det godt for klimaet. 

Michael Svane forklarer i denne video, hvorfor DI Transport og DI – Dansk Industri mener, at partierne i de kommende infrastrukturforhandlinger bør prioritere 3 mia. kr. til investeringer i cykelinfrastrukturen.