Foto: Aarsleff

God infrastruktur er samfundets bærende rygrad

Et velfungerende samfund bygger i høj grad på effektiv infrastruktur og logistik. Men det kommer ikke af sig selv. Især ikke i et dynamisk samfund, der udvikler sig hurtigere end nogensinde før og bestandig byder på nye udfordringer – såvel teknologisk som befolkningsmæssigt.

Vi ønsker en effektiv infrastruktur, som binder Danmark sammen. Så borgerne lettere kan komme på arbejde og besøge familie og venner. Så virksomhederne og deres kunder hurtigt kan få transporteret deres varer. Det vil lette danskernes dagligdag og fremme vækst og arbejdspladser”. Sådan står der i regeringens målsætning for dansk transport og infrastruktur. Umiddelbart kan det dog lyde lettere sagt end gjort, og det er det faktisk også. Godt nok skrider arbejdet med en højhastighedsbane fra København til Rødby planlagt fremad, og sidste sommer blev således piller samt brofag til den helt nye jernbanebro over Masnedsund placeret millimeterpræcist ved hjælp af en gigantisk GPS-styret flydekran.

Men på den nye hurtigforbindelse mellem Ringsted og København, har man ventet længe på det signalsystem, der skal øge antallet af afgange samt for alvor skal få togene op i fart, og i Aarhus har man indviet en letbane, der ikke kan køre i koldt vejr, fordi luftledningerne fryser til is. Jo, de teknologiske udfordringer er mange samtidig med, at samfundet løbende ændrer sig. Flere og flere flytter til de større byer, hvilket betyder, at bestandige vejudvidelser er et sisyfosarbejde, som i bedste fald letter trafikpresset for en stund og i værste fald blot flytter trafikpresset fra de kendte steder til nye og uprøvede lokationer, hvor det samfundsmæssige ressourcespild i form af tidsmæssig ineffektivitet er massivt.

Skisma mellem by og land

I de bynære områder er ønsket, at effektiv byudvikling skal gå hånd i hånd samtidig med stadig større krav om offentlig samt ikke mindst grøn transport. Bevares miljøvenlige elbusser er på vej ind i bybilledet, men samtidig møder lokal- og regionalpolitikere krav om besparelser, hvilket betyder nedlæggelse af strategiske buslinjer. Desuden lever vi i en tid, hvor både politikere og samfundsforskere er varme fortalere for bevarelse af de mindre landsbysamfund, men et landsbysamfund er nu engang kendetegnet ved, at det ligger lidt afsides – det er jo det, der gør det til et landsbysamfund – så også den kendte, danske Morten Korch idyl er en infrastrukturel og logistikmæssig udfordring.

Foto: Aarsleff

Her forringes mulighederne for at benytte offentlige transportmidler ligeledes, og kigger man samtidig på det politiske budskab, som siger, at vi i 2030 skal have reduceret udslippet af CO2 med 70 pct., ja så støder vi på endnu et benspænd. Mulighederne for miljømæssige stordriftsfordele er nemlig markant større i byerne end på landet. Hvis vi nu ­ellers lige kan få bilerne ud af byerne og få borgerne over i den offentlige ­transport i stedet for at jage dem væk. Enten fordi der er aflysninger, forsinkelser og andre former for driftsforstyrrelser eller en prispolitik, der betyder, at man skal have prokura fra sin bankrådgiver til at købe en busbillet ud over en enkelt zone.

Manglende politiske visioner

I sidste ende er det politikerne, der bestemmer, hvorledes den danske infrastruktur skal se ud, og hvis man spørger direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er skudsmålet under middel. Herfra lyder det, at det er fint nok at kigge på veje og jernbaner, men man konstaterer samtidig at visionerne for en infrastruktur, der matcher de nye teknologier, der kommer til at præge vores fremtid, er aldeles fraværende. I miljøets og effektivitetens navn elektrificeres det danske jernbanenet netop i disse år, men skinnerne er efterhånden forbeholdt mennesker. Tidligere tiders godstransport er i høj grad flyttet over på vejene, og flyttes den tilbage igen, bliver det en ressourcemæssig udfordring for persontransporten,
Selvfølgelig er der stadig behov for at flytte store godsenheder ad gangen fra sted til sted, men i en tid med stadig mere massiv internethandel og forbrugerkrav om levering fra dag til dag, ja sågar levering samme dag, stilles der stadig højere krav til et distributionsnet, der er så finmasket, at jernbanenettet ganske enkelt ikke kan honorere det. Vi har bedt 3 aktører inden for logistik og infrastruktur komme med deres bud på, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. En fremtid, der slet ikke er så langt væk endda.

Tags: ,

Henrik Garver, administrerende direktør i ­Foreningen af Rådgivende Ingeniører

På baggrund af rapporten ”Fremtidens mobilitet – fire scenarier for 2035”, som vi udgav for 1 år siden, må jeg desværre konstatere, at de danske politikere fuldstændig har sat udviklingen af store dele af den danske infrastruktur totalt i stå. Allerede dengang var vores budskab, at Danmark mangler en mobilitetsplan, som skal følges op af en plan for investeringer i vores infrastruktur samt ikke mindst en mere fleksibel regulering. Men intet er sket. Fokus er rettet mod den næste investeringsplan i veje og jernbaner, og det er jo et lille begrænset skridt. Men selv her er politikerne ikke kommet i mål, lige som det større ophæng, visionerne og drøftelsen af, hvordan det danske samfund skal udvikle sig i en teknologisk tidsalder, hvor f.eks. selvkørende biler skal køre på de samme veje som almindelige biler, er fuldstændigt fraværende. I rapporten påviste vi fire megatrends, der særligt vil påvirke mobilitetsløsninger samt danskerne valg af transportform. Den første er det faktum, at flere mennesker flytter til de større byer, mens nummer to er de fortsatte klimaforandringer samt øget ressourceknaphed. Megatrend nummer 3 og 4 er henholdsvis den hastige teknologiske udvikling samt den digitale udvikling. Tilflytningen til byerne, klimaforandringer og ressourceknaphed er man politisk bevidst om, selvom vi fortsat mangler både det strategiske ophæng og de konkrete investeringsplaner, men vores dagligdag i en højteknologisk tidsalder har man glemt alt om. Vi savner i høj grad kontinuitet, så i forbindelse med det transport- og ¬infrastrukturforlig der skal udarbejdes for 2020-2030, og som forhåbentlig bliver baseret på en grøn mobilitetsplan, som jeg har hørt regeringen tale om, vil jeg klart anbefale, at man også kigger på teknologisiden til gavn for udviklingen af samfundet. Vi vil nemlig frem mod 2035 se, at et miks af alle nye teknologier skal afvikles på 90 pct. af den infrastruktur, vi kender i dag, det er komplekst, og det bliver ikke mindre svært, hvis man undlader at forholde sig til det”.

Peter Gyldendal, partner og administrerende direktør i Langebæk

Hos Langebæk har vi som logistik og supply-chain konsulenthus i mere end 35 år arbejdet for virksomheder i hele Nordeuropa. Det fælles omdrejningspunkt for alle vores kunder er den udfordring, et fysisk flow giver for så vidt angår placering af distributionslagre for en strategisk og operationel effektiv håndtering af kundernes gods. Vi bevæger os typisk i det, jeg vil kalde for det grovmaskede distributionsnet, mens andre tager sig af det mere finmaskede, herunder levering på dørtrinnet til den enkelte forbruger. For mig at se er der imidlertid ikke nogen tvivl om, at især en stærkt voksende internethandel hen over de kommende år vil betyde nye udfordringer og muligheder for distributionsleddet, og der er for mig at se heller ikke nogen tvivl om, at aktørerne i distributionsnettet i langt højere grad kommer til at samarbejde. Både for at mindske trængslen på vejene og med henblik på at mindske CO2 udslippet. Forskellige former for samlevering ser vi allerede i eksempelvis Norge, hvor dagligvareproducenten Tine – det norske svar på Arla – ikke kun har egne, men også andre producenters produkter med på vognene. Om et lignende koncept kan udbredes yderligere i Danmark, må tiden vise. Langt hen ad vejen handler det jo om et ændret mindset. Vi ser disruption i mange andre sammenhænge, og mon ikke det også sker i vores branche, kombineret med et stigende fokus på miljø. Alternativet kunne være en lovmæssig regulering”.

Søren Riber Carlsen, projektdirektør i Aarsleff Rail

Netop i disse år gennemgår Danmark et større elektrificeringsprojekt, og i samarbejde med Bane Danmark deltager Aarsleff Rail frem mod 2026 i denne omfattende opgave. Vi har afleveret strækningerne København-Ringsted, Køge Nord-Næstved samt Esbjerg-Lunderskov, mens vi lige nu arbejder på strækningen Ringsted-Vordingborg, der efterfølgende skal videreføres over Holeby og ned til Femern. Senere skal vi i gang på strækningerne Fredericia-Frederikshavn via Aarhus og Aalborg samt Vejle-Struer og Roskilde-Kalundborg. For mig at se er der ikke nogen tvivl om, at elektrificeringen af jernbanenettet er en fordel for den danske infrastruktur. På landsplan giver det hurtigere tog, og det giver grønnere togdrift. Behovet for grøn omstilling er tydeligt, men i den sammenhæng er der måske nogle, der vil spørge, om ikke det er bedre at spare nogle af de mange milliarder på køreledninger samt forsyningsstationer og i stedet satse på batteridrevne tog. Til det vil jeg sige klart nej. Den politiske stemning er, at det er en god idé at elektrificere hovednettet, og det samme synes jeg. Der ikke nogen tvivl om, at vi på sigt vil se batteridrevne tog, lige som vi eksempelvis allerede nu ser eldrevne færger i drift. Men tidshorisonten er forholdsvis lang, og jeg tror heller ikke, der er tale om, at det bliver et enten eller. Forskellige teknologier kommer til at supplere hinanden”.