God infrastruktur er samfundets bærende rygrad

Et velfungerende samfund bygger i høj grad på effektiv infrastruktur og logistik. Men det kommer ikke af sig selv. Især ikke i et dynamisk samfund, der udvikler sig hurtigere end nogensinde før og bestandig byder på nye udfordringer – såvel teknologisk som befolkningsmæssigt.

Vi ønsker en effektiv infrastruktur, som binder Danmark sammen. Så borgerne lettere kan komme på arbejde og besøge familie og venner. Så virksomhederne og deres kunder hurtigt kan få transporteret deres varer. Det vil lette danskernes dagligdag og fremme vækst og arbejdspladser”. Sådan står der i regeringens målsætning for dansk transport og infrastruktur. Umiddelbart kan det dog lyde lettere sagt end gjort, og det er det faktisk også. Godt nok skrider arbejdet med en højhastighedsbane fra København til Rødby planlagt fremad, og sidste sommer blev således piller samt brofag til den helt nye jernbanebro over Masnedsund placeret millimeterpræcist ved hjælp af en gigantisk GPS-styret flydekran.

Men på den nye hurtigforbindelse mellem Ringsted og København, har man ventet længe på det signalsystem, der skal øge antallet af afgange samt for alvor skal få togene op i fart, og i Aarhus har man indviet en letbane, der ikke kan køre i koldt vejr, fordi luftledningerne fryser til is. Jo, de teknologiske udfordringer er mange samtidig med, at samfundet løbende ændrer sig. Flere og flere flytter til de større byer, hvilket betyder, at bestandige vejudvidelser er et sisyfosarbejde, som i bedste fald letter trafikpresset for en stund og i værste fald blot flytter trafikpresset fra de kendte steder til nye og uprøvede lokationer, hvor det samfundsmæssige ressourcespild i form af tidsmæssig ineffektivitet er massivt.

Skisma mellem by og land

I de bynære områder er ønsket, at effektiv byudvikling skal gå hånd i hånd samtidig med stadig større krav om offentlig samt ikke mindst grøn transport. Bevares miljøvenlige elbusser er på vej ind i bybilledet, men samtidig møder lokal- og regionalpolitikere krav om besparelser, hvilket betyder nedlæggelse af strategiske buslinjer. Desuden lever vi i en tid, hvor både politikere og samfundsforskere er varme fortalere for bevarelse af de mindre landsbysamfund, men et landsbysamfund er nu engang kendetegnet ved, at det ligger lidt afsides – det er jo det, der gør det til et landsbysamfund – så også den kendte, danske Morten Korch idyl er en infrastrukturel og logistikmæssig udfordring.

Foto: Aarsleff

Her forringes mulighederne for at benytte offentlige transportmidler ligeledes, og kigger man samtidig på det politiske budskab, som siger, at vi i 2030 skal have reduceret udslippet af CO2 med 70 pct., ja så støder vi på endnu et benspænd. Mulighederne for miljømæssige stordriftsfordele er nemlig markant større i byerne end på landet. Hvis vi nu ­ellers lige kan få bilerne ud af byerne og få borgerne over i den offentlige ­transport i stedet for at jage dem væk. Enten fordi der er aflysninger, forsinkelser og andre former for driftsforstyrrelser eller en prispolitik, der betyder, at man skal have prokura fra sin bankrådgiver til at købe en busbillet ud over en enkelt zone.

Manglende politiske visioner

I sidste ende er det politikerne, der bestemmer, hvorledes den danske infrastruktur skal se ud, og hvis man spørger direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er skudsmålet under middel. Herfra lyder det, at det er fint nok at kigge på veje og jernbaner, men man konstaterer samtidig at visionerne for en infrastruktur, der matcher de nye teknologier, der kommer til at præge vores fremtid, er aldeles fraværende. I miljøets og effektivitetens navn elektrificeres det danske jernbanenet netop i disse år, men skinnerne er efterhånden forbeholdt mennesker. Tidligere tiders godstransport er i høj grad flyttet over på vejene, og flyttes den tilbage igen, bliver det en ressourcemæssig udfordring for persontransporten,
Selvfølgelig er der stadig behov for at flytte store godsenheder ad gangen fra sted til sted, men i en tid med stadig mere massiv internethandel og forbrugerkrav om levering fra dag til dag, ja sågar levering samme dag, stilles der stadig højere krav til et distributionsnet, der er så finmasket, at jernbanenettet ganske enkelt ikke kan honorere det. Vi har bedt 3 aktører inden for logistik og infrastruktur komme med deres bud på, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. En fremtid, der slet ikke er så langt væk endda.