Digitalt immunforsvar kan stoppe fremtidige svindlere

De seneste års svindelsager i den offentlige sektor, er formentlig kun toppen af isbjerget. Den gode nyhed er, at der er masser af muligheder i værktøjskassen, hvis vi vil uvæsenet til livs, lyder det fra forretningssoftware-virksomheden SAP.

Intet tyder på, at typer som Britta Nielsen, der svindlede Socialstyrelsen for 117 millioner kr., og de anløbne medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse er enlige svaler. Der er formentlig rigtig mange af deres slags – og helt sikkert langt flere, end vi bryder os om at tænke på. Det frygter i hvert fald Hasse Poulsson, der som Nordisk Chef for Finans og Risikostyringsløsninger i SAP, har arbejdet intenst med at sikre private virksomheder mod fejl og svindel.

Og netop svindel kunne det offentlige med fordel have et meget skarpere øje på, mener han: “Internationalt regner man med, at op mod fem procent af alle transaktioner på en eller anden måde er relateret til svindel. Helt så galt står det nok ikke til i Danmark, men vi er blåøjede, hvis vi tror, at vi er meget bedre, end alle andre. Hvis der f.eks. svindles med to procent af de kommunale budgetter, er der stadig tale om meget store beløb, som f.eks. kunne have været brugt på flere varme hænder”.

Uregelmæssigheder i 8 ud af 10 sager

Hasse Poulsson peger på det, han med egne øjne har set i en tilfældig mellemstor, dansk kommune. Her implementerede SAP på forsøgsbasis et softwarebaseret kontrolsystem og gennemgik ti tilfældige sager. Resultatet var rystende: “Vi fandt forhold, der var mistænkelige i otte ud af ti sager, siger han og nævner, at det bl.a. drejede sig om bogføringer foretaget om lørdagen og ændringer i masterdata, umiddelbart før en udbetaling. Dertil kom såkaldt invoice smurfing, hvor fakturaer af en vis størrelse blev delt op, hvorefter de kunne godkendes af én og samme person”.

For Hasse Poulsson var det et kraftigt signal om, at det offentlige også har brug for automatiserede systemer, der rejser et rødt flag, når de støder på uregelmæssigheder. Det er systemer, som er velafprøvede i det private erhvervsliv.

Digitalt immunforsvar

“Det smukke ved de digitale systemer er, at vi kan lade software algoritmer granske hver eneste transaktion. Hvis transaktionen blinker i forhold til mistænkelig adfærd, urealistiske beløb eller andet, sendes den videre til en menneskelig vurdering. På den måde kommer vi i stedet til at bedrive undtagelses-ledelse, hvor specialister og ledere vurderer og beslutter på grundlag af en digital grovsortering”.

Dermed kan man faktisk opbygge det, som Hasse Poulsson kalder et digitalt immunforsvar. Men det kræver, at risikotænkningen er med fra starten i den digitale designproces, siger han: “Hvis man har styr på sine risici, kan man faktisk designe sig ud af rigtig mange problemer, og dermed også undgå, at ens medarbejdere bliver udnyttet af eksterne svindlere, siger han og understreger at truslen også kan komme udefra.”

Frygter mistænkeliggørelse

Spørger man Hasse Poulsson om årsagen til at kommunerne holder fast i de traditionelle stikprøver og revisioner, peger han særligt på et forhold: “Jeg tror primært, det handler om, at man har været bange for at mistænkeliggøre medarbejderne. Man har tænkt, at effektive kontroller er det samme som en mere pågående overvågning. Men det er helt forkert”, siger han og fortsætter:

“I og med, at systemerne er så effektive, er de jo netop med til at bekæmpe enhver ubegrundet mistanke overfor sagesløse og ærlige medarbejdere. Så for mig at se, vender argumentet helt omvendt”, siger Hasse Poulsson og nævner, at IT-branchen måske også bærer en del af ansvaret.

For man har nok ikke haft tilstrækkeligt med fokus på det offentlige, og heller ikke været gode nok til at forklare, hvordan systemerne fungerer – herunder, at de kun reagerer, hvis noget ser mærkeligt ud, siger han:

“Det vil vi egentlig gerne råde bod på. Men det starter med erkendelsen af, at hvis der kan snydes, så bliver der før eller siden snydt. Det viser erfaringen – desværre også i vores del af verden. Det synes jeg, vi skylder at forholde os til – ikke mindst fordi, det jo er borgernes skattepenge, og fordi der som bekendt er masser af offentlige opgaver, der har behov for ressourcerne”, lyder det.