Anne Højer Simonsen, Klimapolitisk chef, Dansk Industri

Vi har handlekraften – brug den…!

I foråret fik Dansk Industri en klimapolitisk chef, nemlig Anne Højer Simonsen. Hun tiltrådte i en nyoprettet stilling, og hendes åbningsreplik er ikke til at tage fejl af: »Jo hurtigere vi rykker i Danmark, jo bedre er grundlaget for, at Danmark forbliver et grønt foregangsland«. Den udtalelse kunne man i sommer læse i magasinet DI Business, hvor den nye klimachef gjorde status over ambitionerne for sit kommende virke.

Hun gjorde sig blandt andet til talsmand for, at erfaringen fra den handlekraft, det danske samfund har udvist i forbindelse med coronakrisen, bør anvendes i den klimaindsats, der ikke blot tilgodeser klimaet som sådan, men også skal være med til at kickstarte den danske økonomi her krisens i efterdønninger. Samtidig er hendes argument, at det gælder om at handle nu, hvis vi skal nå i mål med såvel klima som økonomi.

Hun understreger videre, at meget allerede ér sat i gang. Regeringen har lanceret sin ambitiøse klimaplan, de 13 klimapartnerskaber er på erhvervslivets vegne kommet med deres bud på, hvorledes vi når klimamålet, lige som et unikt projekt i den danske energi- og transportbranche, der skal forvandle vindkraft til bæredygtig energi i brintform viser, hvorledes samfundet samlet set er parat til at tage ansvar.

I forbindelse med coronakrisen udviste Danmark handlekraft. Udvis den samme handlekraft i forbindelse med klimaindsatsen”
Anne Højer Simonsen, Klimapolitisk chef, Dansk Industri

 

5 konkrete forslag fra Dansk Industri

1)
Power-to-X er produktion af grønne brændsler, som kan anvendes, hvor der ikke direkte kan elektrificeres, eksempelvis i forbindelse med skibs- og flytransport, tung vejtransport samt tung industri. Power-to-X er en nødvendig forudsætning for fuld dekarbonisering i 2050. Der er behov for modning af teknologien til kommercielt bæredygtig storskala produktion.
Dansk Industri foreslår, at der etableres en startpulje på i alt 2 mia. kr. til modning af teknologierne til kommerciel bæredygtig storskalaproduktion.

2)
Vedvarende energi skal i 2030 være hovedkilden i Danmarks energiforsyning. Derfor skal der ske en markant udbygning af vedvarende energikilder i Danmark. I Energiaftalen fra 2018 er der aftalt etablering af 3 havvindmølleparker frem mod 2030 med en samlet kapacitet på op til 3 GW, og der er afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller og landvind etc. for perioden 2020-2024.
Dansk Industri foreslår, at ambitionen for den danske havvindudbygning øges fra 3 GW i 2030 til 5 GW i 2030, og at der vedtages en klar udbygningsplan, hvor udbygningen fremrykkes. Samtidig skal de teknologineutrale udbud for sol og landvind styrkes og fremrykkes, så der afsættes yderligere 2 mia. kr. i perioden.

3)
Bygge- og anlægssektoren tegner sig for en væsentlig del af CO2 udslippet i Danmark, og de klimamæssige perspektiver ved at finde nye veje til at få reduceret klimapåvirkningen vil være betydelige. Demonstrationsprojekter vil give bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører etc. erfaringer med, hvordan nye ideer, materialer etc. vil fungere i praksis og kan fremme klimavenligt byggeri.
Dansk Industri foreslår, at der etableres en statslig pulje på 500 mio. kr. til at gennemføre demonstrationsprojekter, der kan fremme klimavenligt byggeri, herunder eksempelvis projekter med fokus på nye materialekombinationer, f.eks. trækonstruktioner sammen med betonfundamenter samt anvendelse af præfabrikerede byggeelementer.

4)
PSO-afgiften er under udfasning. Det sker ved, at en stadig større del af PSO-forpligtelsen hver år flyttes over på finansloven. Det var oprindeligt forventningen, at hele forpligtelsen ville være flyttet over på finansloven fra 2022, hvilket ville gøre 2021 til sidste år med PSO-afgift. Imidlertid forventes det nu, at det afsatte beløb vil være stort nok til, at der heller ikke i 2021 vil være en PSO-afgift.
Dansk Industri foreslår, at afskaffe PSO’en med virkning fra og med andet halvår 2020. 2020-lempelsen vil i så fald være på ca. 650 mio. kr. (400 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd)

5)
Kommunernes landsforening vurderer, at kommunerne aktuelt vil fremrykke anlægsopgaver for 2,5 mia. kr. i kølvandet på ophævelse af anlægsloftet. Derudover sker årligt indkøb på tværs af kommuner, forsyninger og andre offentlige organisationer på omkring 350 mia. kr. Den indkøbsvolumen skal målrettes for at understøtte en grøn omstilling i Danmark.
Dansk Industri foreslår, at regeringen udarbejder en strategi for bæredygtige offentlige indkøb og igangsætter initiativer, der kan støtte den enkelte offentlige ordregiver i at købe bæredygtige varer og ydelser. Målet skal være, at 80 pct. af de offentlige vareindkøb i Danmark i 2025 skal være bæredygtige.