EU’s nye Bygningsdirektiv stiller helt konkrete krav til medlemslandene, som senest den 10. marts skal fremlægge en langsigtet energirenoveringsstrategi. I Danmark er det ­Energisparerådet, der er kommet med anbefalingerne til en sådan. Foto: VELUX.

Kæmpe potentiale for renovering og energioptimering

Nu skal den eksisterende bygningsmasse have en overhaling. Den konkrete årsag er at Danmark skal lave en ­langsigtet bygningsstrategi som en del af det EU bygningsdirektiv, der trådte i kraft sidste sommer. Det skal nu ­vækkes til live af reel handling.

Omkring 65 pct. af den danske bygningsmasse er fra før 1980 og er således opført før, der for alvor blev stillet krav til energiforbruget. Desuden har mere end 400.000 bygninger et energimærke D eller dårligere. Opgørelsen stammer fra ”Energi­sparerådets anbefalinger til den langsigtede bygningsstrategi 2019”, der blev publiceret sidste efterår. Derfor er det oplagt, at der gemmer sig et endog særdeles stort potentiale for renovering og dermed energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Energisparerådet skønner nemlig videre, at omkring 85 pct. af den nuværende bygningsmasse vil eksistere i 2050.

Jeg har set mange groteske eksempler på nedrivning i stedet for renovering
Ingrid Reumert fra VELUX

Da energiforbruget til bygninger står for ca. 40 pct. af det samlede danske energiforbrug, er der mulighed for at opnå et væsentligt bidrag herfra til at realisere regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. En meget varm fortaler for, at der for alvor skal sættes skub i renovering og energioptimering, er Ingrid Reumert, der både er næstformand i SYNERGI og Vice President for kommunikation, bæredygtighed og Public Affairs i VELUX Gruppen. Endvidere er er hun næstformand i klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.

Læs også: Bæredygtighed, energioptimering og godt indeklima går hånd i hånd

Nedrivning er en dårlig løsning

”Her arbejder jeg med, hvorledes vi bedst muligt håndterer den CO2, som allerede ér indlejret i den eksisterende bygningsmasse. Det gør vi ved i langt højere grad at renovere i stedet for at rive ned. I dag renoverer vi i omegnen af 0,5 pct. af den eksisterende bygningsmasse, men vi skal op på minimum 2-3 pct., før det alvor giver mening”, siger Ingrid Reumert. Hun er enig i anbefalingerne fra Energisparerådet, der kommer på baggrund af, at EU’s nye bygningsdirektiv, som kræver, at der udarbejdes en renoveringsstrategi for den eksisterende bygningsmasse.

Ifølge denne skal eksempelvis de statslige bygninger netop følge en årlig renoveringsrate på 3 pct. i direktivets løbetid.

Der er mange gode argumenter for at øge mængden af renoverings- og energioptimerings­projekter. Både i forhold til miljøet og, at ­Danmark går forrest som det gode, grønne ­eksempel
Katrine Bjerre Eriksen

Katrine Bjerre Eriksen, der er direktør i SYNERGI, føjer til, at hvis man kigger på kommunerne, som alt andet lige er de største bygningsejere i Danmark, har ikke mindre end 70 pct. af den kommunalt ejede bygningsmasse et dårligt energimærke. Her er der altså også virkelig meget at hente, og den politiske opbakning er der, for det forståelsespapir, der danner fundamentet for den nuværende regering, peger blandt andet på energieffektiviseringer med krav til energibesparelser i offentlige bygninger. Udarbejdelsen af en langsigtet renoveringsstrategi er endvidere omfattet af Energiaftalen fra juni 2018.

Danmark som foregangsland

Såvel Ingrid Reumert som Katrine ­Bjerre Eriksen glæder sig altså over, at fokus ikke længere kun er på opførelsesfasen, men også retter sig mod renovering og energioptimering, og Ingrid Reumert føjer til, at hun har set mange groteske nedrivningsprojekter, hvor det i virkeligheden ville have givet megen mere mening at renovere. Samtidig understreger Katrine Bjerre Eriksen, at vi allerede råder over de fornødne teknologier til effektiv energioptimering. Det er ikke noget, vi først skal bruge tid på at forske os frem til, så det er med andre ord bare med at komme i gang.

Læs også: Lidl kører grønt på de danske landeveje

”Det er der faktisk også al mulig god grund til, for selv om vi i Danmark er stolte af, at 50 pct. af vores elforbrug i dag stammer fra vindkraft, fylder vind kun ca. 9 pct. af landets samlede energiproduktion. Der er med andre ord lang vej igen, hvis vi skal nå klimaplanens mål om at reducere det samlede CO2 med 70 pct. i 2030”, siger hun og peger på endnu et argument for at komme i gang. Nemlig, at Danmark går forrest som det gode eksempel og viser vejen internationalt. 75.000 danskere er beskæftiget i den grønne sektor, så renovering og energioptimering handler også om eksport og erhvervspolitik.

Tags: ,
Dansk fodaftryk på fremtiden

SYNERGI er en interesse­organisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien, både i industrien og de danske hjem. SYNERGI består af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL, VELUX, Dansk Energi­rådgivning, Boligselskabet Sjælland og Sustain­Solutions. Formand for bestyrelsen er Bendt Bendtsen, der frem til han forlod EU Parlamentet i foråret 2019 arbejdede med udformningen af det nye EU bygnings­direktiv.

Et af kravene er, at alle større erhvervsbygninger i 2025 skal operere med bygningsautomatik, hvilket kan blive et eksportpotentiale, idet en række danske virksomheder – blandt andet i Synergi’s medlemskreds – i en årrække har opereret inden for området. Strategien fra Energisparerådet fokuserer netop også på incitamentet til, at Danmark forsat kan være foregangsland som leverandør af energi­teknologi og -løsninger.

En langsigtet EU-strategi

Den 9. juli 2019 trådte EU’s direktiv om bygningers ­energimæssige ydeevne i kraft. Dette nye bygnings­direktiv tager udgangspunkt i Parisaftalens mål om at mindske CO2 udledningen, og derfor skal Danmark ganske som de øvrige EU-lande den 10. marts fremlægge en langsigtet ­energirenoveringsstrategi.

Strategien skal indeholde delmål for 2030, 2040 samt 2050 og gælder såvel private som offentlige bygninger.
Det er Trafik-, Bygge- og Bolig­styrelsen samt Energi­styrelsen, der har ansvaret for at implementere EU-kravene fra det nye bygningsdirektiv. Renoveringsstrategien skal indeholde en køreplan med foranstaltninger og målbare indikatorer for fremdrift, der dels understøtter Unionens langsigtede målsætning om reduktion af drivhusgas­ud­ledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, dels sikrer en energieffektiv og CO2 neutral bygningsmasse.