Et klistermærke er ikke nok for grøn omstilling i den offentlige sektor

En certificeringsordning er mindste fællesnævner for grønne indkøb i regioner og kommuner. Skal omstillingen for alvor slå igennem, skal grønne teknologier hæves op til at blive et konkurrenceparameter. Det mener man i Dansk Erhverv.

Hvert år køber det offentlige ind for i omegnen af 380 mia. kr., hvilket svarer til ca. 17 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Det giver et kæmpe potentiale til at sparke Danmark et godt stykke fremad i den grønne omstillings navn. Men desværre er det et potentiale, der slet ikke udnyttes nok«. Det siger Morgen Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv. Han er glad for, at de offentlige indkøbere i stadig højere grad tænker grønne tanker og kigger på, hvorvidt leverandørerne og deres ydelser er miljøcertificerede, men – for der er et men:

Det er fint nok, at en leverandør f.eks. kan trække et Svanemærke op af tasken, men det er kun et minimumskrav og flytter ikke rigtig noget. I stedet skal de offentlige indkøbere bede leverandørerne om at vise det bedste, de overhovedet kan komme op med i den grønne omstilling navn. Dermed vil evnen og motivationen til at levere grønne ydelser for alvor blive et konkurrenceparameter, der i den sidste ende også vil være med til at styrke innovationen på området«, siger Morten Jung.

Skal være et konkurrenceparameter

Han mener altså, at den grønne dagsorden skal konkurrencesættes, hvilket endvidere vil være med til at styrke de danske virksomheders position på det internationale marked og dermed give bedre produkter samt ydelser. Det kræver imidlertid en målrettet indsats, for det siger sig selv, at hvis virksomhederne skal kunne se incitamentet i at gå skridtet længere end de officielle certificeringsordninger, skal de overbevises om, at fremover er de alene ikke nok, hvis man skal være bedre end konkurrenten.

»I Norge har man haft et leverandørudviklingsprogram. Det startede på den måde, at man i Oslo gerne ville yde en indsats for at gøre kommunens byggepladser emissionsfri. Leverandørerne var dog ikke særlig indstillet på tanken, fordi det var for dyrt, for besværligt og de fik for lidt ud af det. Derfor lancerede man et nationalt program, hvorefter tonen fik en anden lyd, og lige pludselig dukkede der også nye eksportmuligheder op for leverandørerne«, siger Morten Jung.

Nødvendigt med fokus på uddannelse

Han er dog af den overbevisning, at skal en sådan indsats for alvor lykkes, er det ikke nok bare at stille krav. Det egentlige samarbejde mellem den offentlige og den private sektor skal ligeledes styrkes. Hvis det kan ske, står vi samfundsmæssigt med rigtig gode kort på hånden og mulighed for at bakke op omkring den hidtil største enkeltstående investering i grøn teknologi. Noget, der jo også lægges op til i regeringens ambitiøse klimaplan i forbindelse med reduktionen af CO2 udledningen.

»Vi skal stille større krav til den offentlige sektor, vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs af sektorer, vi skal have hele værdikæden med, og vi skal bruge hele den offentlige indkøbsfunktion til at fremme den grønne omstilling. Så skal du bare se, hvad der sker med innovationen. Set i lyset heraf har den offentlige indkøber lige nu et af de mest spændende jobs overhovedet«, siger Morten Jung, der samtidig efterlyser og kompetenceudvikling på området, der meget gerne må munde ud i et egentligt uddannelsesprogram.

Sådan er det grønne samarbejde organiseret

Arbejdet med at omstille den offentlige sektor til grønne indkøb startede tilbage i 2006, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med landets tre største kommuner, København, Århus og Odense initierede Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Siden etablerede Miljø- og Fødevareministeriet i 2010 Forum for Bæredygtige Indkøb, som Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb i dag hører under.

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb

Et partnerskab for offentlige indkøbere, der ønsker at gå i front, når det handler om at gøre deres indkøb grønnere. Rammen herfor er, at medlemmerne udvikler og opdaterer fælles grønne indkøbskriterier for udvalgte produktområder inden for eksempelvis IT, storkøkkenudstyr etc. Formålet er at være med til at sikre, at efterspørgslen efter grønnere produkter bliver så stor og ensartet, at den er med til at styrke udbuddet og konkurrencen på markedet for grønne produkter.

Siden er kommunerne Frederiksberg, Middelfart, Aalborg, Kolding Sønderborg, Ishøj, Roskilde, Egedal, Gladsaxe, Albertslund og Syddjurs samt regionerne Midt og Syddanmark kommet til. Der er således meget langt endnu til fuld opbakning fra landets kommuner og regioner, men ifølge funktionsleder Niels Henrik Mortensen fra Miljø- og Fødevareministeriet har intentionen aldrig være at have alle med – men at have dem med, som gerne vil gøre en ekstraordinær indsats for at gøre deres indkøb grønnere.

Forum for Bæredygtige Indkøb

Her deltager både offentlige og private indkøbere samt deres leverandører. Der er tale om en platform til vidensdeling, ”best practice”, markedsdialog mellem indkøbere og deres leverandører samt udarbejdelse af fælles anbefalinger. Alt samme med det formål at fremme grønne indkøb hos det private og det offentlige. I den kontekst sætter man hvert år fokus på to til tre temaer, hvor medlemmerne i fællesskab søger at formulere fælles anbefalinger. Sidste år var temaet plastik og i år er dettransport. Desuden afholder man gå hjem møder samt udgiver nyhedsdsbreve, publicerer vejledninger etc.

Fælles sekretariat og fælles bevilling

Både Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og Forum for Bæredygtige Indkøb er aktørdrevne og ledet af hver deres styrergruppe. Miljøstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for begge og skal blandt andet sikre at arbejdet kan foregå på et miljøfagligt solidt grundlag. Der er en lille bevilling til indkøb af ekstern bistand, som med udgangspunkt i de to styregruppers ønsker kan bruges til kommunikationsopgaver samt udarbejdelse af specialistnotater om de udfordringer og produktgrupper, der er i fokus for arbejdet.