Danskerne er i endog meget høj grad bevidst om vigtigheden af klima og grøn omstilling. Det kom allerede til udtryk under sidste års World Mayors Summit arrangementet i København. Der var fuldt hus ved flere af arrangementerne på Københavns Rådhus. Foto: Henrik Malmgreen

20 danske kommuner viser verden klimavejen

DK2020 samarbejdet, hvor 20 danske kommuner i fællesskab arbejder for klimaplaner, der lever op til kravene i Parisaftalen, er unikt. Det bygger på det globale C40 Cities Climate Leadership Group netværk og har ikke sin lige noget andet sted i verden. Samsø og Sønderborg er de to første kommuner med C40 godkendte klimaplaner.

Det er ikke kun store, internationalt kendte byer som Los Angeles og London, der kan levere klimaplaner på et niveau, der matcher Paris-aftalen. Også Samsø Kommune og Sønderborg Kommune har nu sat det sidste punktum i hver sin ambitiøse klimaplan, som er blevet udarbejdet efter præcis samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det globale bynetværk C40 Cities. Både Samsø og Sønderborg Kommuner er endvidere sammen med en række andre danske kommuner deltagere i Realdanias DK2020 projekt.

I alt 20 kommuner har siden foråret 2019 været i gang med et forløb, der ruster dem til at udvikle en klimaplan, der viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050. Derudover skal klimaplanen indeholde konkrete bud på, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne, hvilket sker med hjælp og sparring fra Danmarks Grønne Tænketank CONCITO samt eksperter fra C40. Efter C40 World Mayors Summit arrangementet i København forrige sommer afsatte RealDania i øvrigt yderligere ressourcer til projektet.

 

Konceptet kan og skal skaleres

Det er ikke kun Samsø og Sønderborg Kommuner, vi kan være stolte af. Vi kan være stolte af hele det samarbejde, der involverer alle de 20 danske kommuner, for det har ikke sin lige noget sted i verden. I C40 bynetværket har man imidlertid en ambition om, at den ramme, der gælder for dette, også både kan og skal bruges uden for de store megabyer. Så på det punkt har Danmark indtaget en unik position«, siger Simon Kjær Hansen, der er C40 Cities Director of Regions og leder det danske kontor i København, som blev etableret i foråret 2017.

En af de helt store udfordringer er naturligvis, at de rammebetingelser, der er udgangspunktet for at blive godkendt som en stor, intens C40 by, er meget anderledes end den virkelighed, man møder i mindre byer med en ofte mere spredt struktur. I første omgang havde man sat en grænse ved et indbyggertal på 100.000, men arbejdet i Danmark viser altså, at C40 ideen godt kan implementeres i meget mindre byer og kommuner. Også i en kommune som Sønderborg med 75.000 indbyggere, som er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at skalere konceptet.

 

Kræver politisk forankring

En anden udfordring er, at der jo ikke kun er forskel på Los Angeles og Sønderborg, når det gælder størrelse og bystruktur. Der er eksempelvis også mere landbrug omkring Sønderborg, end der er omkring Los Angeles, hvilket faktisk er med til at øge kompleksiteten i vores arbejde«, siger Simon Kjær Hansen videre. Men hvis viljen er der, kan meget lade sig gøre, og han ser det derfor som særdeles betydningsfuldt, at ambitionen om at leve op til betingelserne for at blive fundet værdi til at bære betegnelsen C40 by også lokalt skal være dybt politisk forankret.

Det har den været i Sønderborg, der allerede for mere end 10 år siden tog en beslutning om at gå bæredygtighedens vej. Man siger som bekendt, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, og faktisk var det da også en nødsituation, der fik kommunen til at lancere konceptet ProjectZero, som siden har været grundstenen i kommunens bæredygtighedsstrategi. Økonomisk var Sønderborg Kommune på vej ud over afgrunden og skulle ganske enkelt finde på noget at leve af. Med en virksomhed som Danfoss i ryggen, lå beslutningen dog nogenlunde lige for: Klima- og miljøteknologi.

 

Krav om verdensklasse

En tænketank bestående af lokale drivkræfter satte sig sammen for at spekulere over, hvad der fremadrettet kunne drive kommunen, og fra starten var ambitionsniveauet højt. Hurtigt kom nu tidligere administrerende direktør Jørgen Mads Clausen med i arbejdet, men han havde én betingelse for at stille sin ekspertise til rådighed, nemlig at projektet skulle have verdensklasse. Det fik det, og Project-Zero er i dag et tæt samarbejde mellem Sønderborg Kommune samt Danfoss Fonden. Borgmester Erik Lauritzen (S) erkender blankt, at projektet ikke havde kunnet lade sig gøre uden Danfoss.

»Vi er rigtig glade for, at vi kom i gang allerede for mere end 10 år siden. Vi lægger utrolig megen vægt på borgerinddragelse, og i dag er vi i en situation, hvor kommunens borgere har bæredygtighed samt grøn omstilling på rygraden. Jeg kan sagtens forestille mig udfordringer andre steder i Danmark, hvor man måske først nu for alvor sætter gang i klimaarbejdet, og hvor det måske skal gå stærkt«, siger Erik Lauritzen og føjer til, at ProjectZero i dag er funderet helt ud i skolerne således, at også de kommende generationer har forståelse for, hvad grøn omstilling handler om.