3D-print giver en række muligheder for nye og spændende designs, men økonomien skal også hænge sammen. Teknologisk Institut arbejder med en række gode business cases inden for 3D-print, og deres erfaring er, at man skal gå lidt anderledes til værks for at få et retvisende billede af økonomien. Foto: Teknologisk Institut

Beregn om 3D-print kan betale sig

Giver 3D-print mening fra et økonomisk perspektiv – og hvordan beregner man det? Virksomheder der har overvejet at gå i gang med 3D-print, er sikkert stødt på spørgsmålet, som ikke altid er let at besvare – i hvert fald ikke, hvis man tager de traditionelle kalkule-briller på.  

3D-print giver en række muligheder for nye og spændende designs, men økonomien skal også hænge sammen. På Teknologisk Institut arbejder vi med en række gode business cases inden for 3D-print, og vores erfaring er, at man skal gå lidt anderledes til værks for at få et retvisende billede af økonomien.

Normalt ser man på omkostningerne – hvad det direkte koster at producere et emne – og holder det op mod indtægterne. 3D-print kan vise sig at være attraktivt, hvis man udelukkende bruger den traditionelle omkostningskalkule, men ofte vil det modsatte være tilfældet.

For at forstå, hvorfor denne kalkule er utilstrækkelig, er man nødt til at se på, hvad den tager højde for – og hvad den overser.

Den traditionelle kalkule

Ved fremstillingen af en komponent, vil den traditionelle kalkule se på de direkte omkostningsbidrag, såsom materialepris, timepris på produktionsmaskinen, emballagepris og løn. Desuden medregnes de indirekte omkostninger, som komponenten skal betale en del af, fx husleje, forsikringer, el, strøm, vand og varme i bygningen, hvor komponenten produceres.

Når omkostningerne på denne måde er beregnet, og den ønskede fortjeneste samt den realistiske salgspris er fastlagt, kan man se om regnestykket hænger sammen. Hvis man overvejer at bruge 3D-print som alternativ til den traditionelle fremstilling og kun kigger på det med ovenstående briller, så kan man opleve, at det bliver billigere at 3D-printe – men ofte vil det blive dyrere,
Seniorkonsulent Henning Henningsen, Teknologisk Institut

Det skyldes kombinationen af, at materialerne til 3D-print er forholdsvis dyre, at 3D-print processen ofte er langsom sammenlignet med konventionelle processer, samt at investeringen i professionelle printere er relativt høj. Hvad er det så, der gør, at 3D-print kan give rigtig god mening – også økonomisk?

Kig på hele værdikæden med 3D-print

For at få et retvisende billede af økonomien ved 3D-print, er man nødt til at medregne den merværdi, der skabes – eller som der er mulighed for at skabe med 3D-print.

Det er ofte nødvendigt at opstille en komplet business case, hvor merværdien indregnes. Merværdien kan optræde på mange forskellige måder, mange steder i værdikæden, og på forskellige tidspunkter i produktets levetid. Samtidig er det nødvendigt at ’kigge ud over’ selve den komponent, man overvejer at 3D-printe – merværdien kan nemlig gemme sig et andet sted end i selve komponenten. Man skal fx også se på, hvad den printede komponent monteres sammen med, eller hvilken driftssituation den indgår i.

Skabes merværdien fx i designfasen fordi udviklingstiden forkortes, er det i selve fremstillings- eller montageprocessen, forbedres ydelsen, eller skabes merværdien når komponenten skal afmonteres igen? Alle disse processer kan blive påvirket, når man vælger at designe og optimere til 3D-print.

Derfor er det vigtigt at komme vidt omkring i økonomiberegningen; kig på hele værdikæden og hele produktlevetiden for at få det rigtige billede – og husk merværdien.

Sådan finder man merværdien – vær kreativ

Hvis man fx bruger 3D-print til at bygge flere komponenter sammen og integrere flere funktioner, så betyder det, at der bliver færre samleflader. Derfor vil komponenten være lettere at gøre ren, og dermed sparer man både tid og penge i hele den periode, komponenten anvendes i drift. Den gevinst er fx meget værd i fødevareindustrien.

Et andet eksempel kunne være optimering af flowet gennem en ventil eller en hydraulikblok. Her er det ikke komponenten alene, man skal kigge på. Hvis flowet optimeres, kan man måske gå ned i størrelse på den pumpe, der skal pumpe væsken igennem. Det betyder, at der skal 1) betales mindre for pumpen og 2) betales mindre i driftsomkostninger, fordi den mindre pumpe bruger mindre strøm – og det er i hele levetiden.

Denne form for merværdi og besparelser skal tages med i det store regnestykke, og det er eksempler på, at man henter nogle penge et andet sted end i selve den 3D-printede komponent.

Tags: , , , ,
Den gode case

Danfoss begyndte sidste år at 3D-printe et centreringsværktøj, der anvendes til at samle en elektrisk motor i en af virksomhedens kompressorer. Baggrunden var et ønske om at fjerne al unødvendigt materiale for at reducere vægt og pris – og samtidig beholde nok masse til, at værktøjet var tilpas robust.

Ved at 3D-printe i titanium og bruge en unik gitterstruktur blev vægten reduceret med to tredjedele – fra 1.100 g. til 382 g. Det havde en stor betydning for operatørerne, som skal løfte værktøjet 180 gange om dagen, så her var en gevinst, der var svær at kvantificere. Samtidig blev værktøjet stærkere og bedre med 3D-print.

I direkte sammenligning var prisen for 3D-print næsten dobbelt så høj, men på grund af øget styrke og dermed længere levetid ender værktøjet alligevel med samlet set at blive billigere.