EU er ved at være klar med den store CO2 hammer

Grøn it er for alvor kommet på nethinden både blandt it-branchens aktører og blandt dens kunder. Og med al mulig god grund. I EU-regi er man nemlig ved at implementere et nyt klassifikationssystem, der vil slå hårdt ned på de virksomheder, der ikke tænker grønt.

Såvel offentlige som private virksomheder er i dag bevidste om vigtigheden af grøn it. En af årsagerne er et generelt øget fokus på bæredygtighed, en anden er, at regeringen har udformet en strategi for grønne indkøb. Således foretages der årligt indkøb i den offentlige sektor for lige knapt 400 mia. kr., og selv om de handler om meget andet end it, står it-udstyr og services ifølge Finansministeriet for 6 pct. af klimaaftrykket i offentlige indkøb.

Det har man taget til sig i IT-Branchen, der er medlemsorganisation for en bred skare af de it-virksomheder, der agerer på det danske marked. Både når det gælder producenter, distributører, forhandlere og serviceudbydere. Det at tænke grønt i såvel it-branchen som blandt dens kunder kræver nemlig et paradigmeskift gennem hele forsyningskæden. Også når det gælder services.

Skyen bruger ligeledes energi

”Det er ikke nok at tænke på, hvad et stykke hardware trækker af strøm, når det kobles til stikkontakten i virksomheden. Vi har en tendens til at glemme, hvad der sker bag kulissen, for i dag anvender vi i vid udstrækning en række forskellige services, der ligger i skyen. Den er dog ganske håndgribelig i form af de datacentre, der betjener os. De bruger jo også strøm”, fortæller Sif Neldeborg, der er konsulent for politik og forretningsudvikling i IT-Branchen.

Det er ikke nok at tænke på, hvad et stykke hardware trækker af strøm, når det kobles til stikkontakten i virksomheden. Vi har en tendens til at glemme, hvad der sker bag kulissen, for i dag anvender vi i vid udstrækning en række forskellige services, der ligger i skyen. Den er dog ganske håndgribelig i form af de datacentre, der betjener os. De bruger jo også strøm,
Sif Neldeborg, konsulent for politik og forretningsudvikling i IT-Branchen.

Med det mener hun, at en stor del af vores energiforbrug er flyttet fra det synlige til det usynlige univers. I stedet for energislugende stationære computere, anvender vi i stadig højere grad laptops, tablets og smartphones, men på en måde, hvor vi er knapt så bevidste om, hvad det koster i strøm. Hvem tænker f.eks. på, hvad det koster at lagre data i et datacenter, eller om det koster mere at streame video fra en udbyder i forhold til en anden?

Klassifikationssystem fra EU

Ifølge Sif Neldeborg er det imidlertid en problemstilling, vi i fremtiden kommer til at forholde os meget konkret til. Eller sagt på en anden måde – de virksomheder, der leverer ydelser til os kommer til det. EU arbejder nemlig på et nyt klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer og aktiviteter, og her er der i høj grad fokus på klima samt CO2 reduktion.

I første omgang er denne afrapportering frivillig, men fra 1. januar 2022 bliver den et lovkrav for alle finansielle virksomheder samt virksomheder med mere end 500 ansatte. Det betyder helt konkret, at hvis en virksomhed går til sin bank for at låne en sum penge, skal den ikke blot kreditvurderes ud fra sit finansielle regnskab, men også miljø- og klimavurderes ud fra sit grønne regnskab.

Slut med Greenwashing

”Hvis ikke begge er i orden, er banken i sin gode ret til at afvise lånet, for hvis banken låner penge til en virksomhed, der ikke har fokus på sit CO2 forbrug, smitter det af bagud i forhold til bankens egen afrapportering”, fortæller Sif Neldeborg videre. Det er i virkeligheden et ganske smart træk fra EU, der på sigt måske betyder, at den store bødeblok kan hives frem, ganske som det er tilfældet ved overtrædelser af persondataforordningen (GDPR).

I Danmark bliver det Finanstilsynet, der skal kontrollere, om virksomhederne overholder dette klassifikationssystem, der også kaldes for taksonomi. Dermed gøres der op med begrebet Greenwashing, der kort fortalt kan betegnes som salgsgas og vildledende markedsføring, når virksomhederne praler af deres grønne intentioner. Fremover skal den slags budskaber kunne dokumenteres.

Der er brug for standarder

”Jeg synes, det er rigtig fint, at EU kommer med dette udspil, for vi mangler i høj grad standarder på området. Men der er lang vej endnu, og man kan sige, det er et ganske stort brød at slå op. Taksonomitanken med tekniske screeningsscenarier kender vi allerede fra kemikalieindustrien, men det er en ganske kompleks proces både at implementere og udbrede kendskabet til den”, siger Sif Neldeborg videre.

Hun er dog ganske fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden, for på producentsiden er man allerede nået endog rigtig langt med den grønne tankegang. Sif Neldeborg er derfor af den opfattelse, at en af de fornemmeste opgaver for IT-Branchen er at bygge bro mellem medlemsvirksomhedernes viden og kundernes behov. Både når det gælder den offentlige og den private sektor.