Nye muligheder med erhvervshusene – lad os bruge dem
Vi har vendt kalenderbladet til et nyt år. Det er ofte den tid på året, hvor mange af os lægger os fast på nytårsforsæt om at gå det nye år i møde ved på udvalgte områder at handle på en ny og bedre måde.
Det har et flertal i Folketinget også gjort ved årsskiftet. For med vedtagelsen af den største reform af den offentlige erhvervsfremme i mere end ti år har politikerne forpligtet sig til at skabe et forenklet erhvervsfremmesystem, der i langt højere grad lever op til virksomhedernes forventninger om professionel og relevant sparring.
Med den nye Lov om Erhvervsfremme, der trådte i kraft pr. 1. januar 2019, har vi nu fået en plan for et mere enkelt og mere effektivt system for de godt 5 milliarder kroner, som vi årlig bruger på den offentlige erhvervsfremme.
Det er en plan, som vi støtter i DI – og som vi længe har efterlyst. Loven sætter rammerne for fremtidens erhvervsfremme. Den forpligter de forskellige offentlige aktører inden for erhvervsfremme til at sætte alle sejl til for at levere det, som virksomhederne dybest set efterspørger – nemlig en professionel og fleksibel sparring om deres forretningsudvikling.
Med det nye erhvervsfremmesystem bliver der rundt om i landet taget vigtige skridt til at møde virksomhederne på deres lokale hjemmebane. Vi har blandt andet fået seks nye erhvervshuse med tilhørende filialer. De kommer til at spille en nøglerolle i det nye erhvervsfremmesystem.
Fra DI ser vi ser frem til, at erhvervshusene løfter helt nye opgaver, som rækker videre end det oprindelige setup med væksthusene. For målgruppen er udvidet til at omfatte alle virksomheder, hvor systemet tidligere var afgrænset til virksomheder med vækstpotentiale. Det giver helt nye muligheder. Vi er kommet godt fra start med stærke bestyrelser for erhvervshusene med tydelig repræsentation af de private virksomheder. Den helt store opgave her og nu bliver at sikre, at virksomhederne også reelt oplever tilbuddene fra erhvervshusene som relevante og af høj kvalitet.
Mange virksomheder kan have god gavn af tilbud om individuel sparring, der knytter sig til deres forretningsudvikling. Det kan eksempelvis være den nødlidende virksomhed, der har brug for hjælp til at overkomme krisen. Det kan også være den fremadstormende iværksætter, der kan have gavn af en faglig drøftelse om udvikling af den strategiske retning. I begge eksempler kan erhvervshusene indtage rollen som vigtig brobygger mellem virksomhedernes konkrete udfordringer og private rådgivere, der kan levere den professionelle ekspertise.
Fra DI’s side har vi tre klare pejlemærker for, at erhvervshusene fremover kan blive en succes for virksomhederne.
For det første skal der være en klar arbejdsdeling mellem de opgaver, der løftes i den enkelte kommune og de opgaver, der løftes i de geografisk bredere dækkende erhvervshuse. Specialiserede tilbud om sparring inden for eksempelvis eksport, generationsskifte og automatisering skal ikke ske i hvert enkelt af landets 98 kommuner, men løftes op i erhvervshusene, så der her sikres nok volumen og dermed kvalitet. Omvendt kan den enkelte kommune oplagt være aktive med forskellige erhvervsfora og indledende behovsafklaring.
For det andet skal erhvervshusene designe fleksible tilbud i høj kvalitet, så virksomhederne oplever at modtage sparring målrettet deres behov. Der skal med andre ord være værdi for pengene. Indsatsen skal også målrettes områder, hvor virksomhedernes behov for sparring er størst – eksempelvis ved at understøtte den digitale omstilling.
For det tredje skal erhvervshusene indtage rollen som virksomhedernes ambassadører i det samlede erhvervsfremmesystem. Erhvervshusene lykkes først for alvor med deres nye rolle, når de aktivt lytter til virksomhederne og kan adressere deres konkrete udfordringer og behov videre op i erhvervsfremmesystemet.
Traditionen tro er det nu, at alle nytårsforsæt bliver sat på en alvorlig prøve, om de er robuste og langtidsholdbare. Det siges, at al begyndelse er svær – det er i hvert fald uvant. Men mest af alt kræver enhver begyndelse vilje og fokus, inden man mestrer det nye. Et dedikeret arbejde i de nye bestyrelser for erhvervshusene og et klart blik på virksomhedernes behov er et rigtig godt sted at starte for det nye erhvervsfremmesystem.