I 2019 bliver kommunerne endnu smartere

2019 kan blive året, hvor ny teknologi sikrer de danske kommuner en endnu bedre anvendelse af både fysiske ressourcer og medarbejdernes tid til gavn for den ­borgernære service.

I hvert fald har landets kommuner søsat en række lovende SmartCity-projekter, der drives på de nye telenetværk for tingenes internet, Internet of Things (IoT). Teleselskaberne har netop udrullet IoT-netværk i hele landet, og vi ser i den anledning på, hvordan det kan gøre kommunerne endnu smartere.

Blib! Der er en rotte i fælden

I samfundsdebatten er et centralt spørgsmål, hvordan den offentlige sektor kan udvikle medarbejdernes produktivitet i samme takt, som det er sket i den private sektor. Medarbejderne kan jo ikke løbe hurtigere, peger kritikere på. På nogle områder kan svaret dog være at arbejde smartere med bedre teknologi som IoT, der giver information om tingenes tilstand og dermed bedre muligheder for en målrettet arbejdsindsats.

Når fx Gentofte Kommune tester en rottefælde med indbygget ’rottesensor’ og IoT-forbindelse, er der udsigt til bedre produktivitet og service. Modsat i dag skal skadedyrsbekæmperen nemlig kun bevæge sig ud til fælden og tømme den, når et signal fra sensoren faktisk viser, at der er gået en rotte i fælden. Det er en mere målrettet og produktiv brug af medarbejdernes tid end at inspicere fælder, der oftest er tomme.

Er der en ­sammenhæng mellem skraldemængderne og forekomsten af ­rotter? Hvordan influerer trafikken og vejret på byens luftkvalitet?
Poul Noer, Dansk Erhverv

Helt tilsvarende arbejder fx København og Albertslund på at installere sensorer i offentlige skraldespande, der giver besked via IoT-netværket, når beholderen er fuld.

Foto: Colourbox.

Der skal kun bruges værdifuld arbejdstid på tømning, når skraldespandene faktisk er fyldte. Samtidig sikrer den forbundne sensor, at overfyldte skraldespande bliver tømt hurtigst muligt. Mindre ressourceforbrug og bedre service for borgerne er resultatet.

Samme tankegang gør sig gældende i bl.a. Aarhus, hvor kommunen har installeret sensorer i vejene, der giver besked, når der er udsigt til frost og behov for at salte. Arbejdstid og udgifter til saltning anvendes mere målrettet, og forebyggelsen af glat føre bliver bedre til gavn for trafikanterne.

Endelig nyder flere kommuner og borgere godt af bedre styring af energiforbruget i de offentlige bygninger. Varme og lys tilpasses brugen af bygningerne, som følges via sensorer. Indeklimaet måles og justeres automatisk. Rengøringen på toiletter bliver mere behovsstyret ved hjælp af automatisk monitorering.

Bedre data giver overblik

Projekterne i kommunerne er muliggjort af IoT-data, som typisk er simple data, der sendes i små datapakker via bl.a. teleselskabernes såkaldte Narrowband IoT-net. De har den fordel, at de kan trænge igennem fx bygninger og ned i kældre. Desuden har sensorerne et meget lavt strømforbrug, så batterierne kan holde i op til ti år.

Samlet giver IoT-data endvidere kommunerne og de private samarbejdspartnere et værdifuldt overblik over tingenes tilstand i kommunerne. Hvor og hvornår i løbet af året skal de gøres en ekstra indsats for at tømme skraldespande og rottefælder og at salte vejene? Hvornår kulminerer trafikken, hvor opstår der flaskehalse, og hvor får samfundet mest ud af at investere i ny infrastruktur?

Endnu bedre bliver det, når datasæt kan sammenholdes. Er der en sammenhæng mellem skraldemængderne og forekomsten af rotter? Hvordan influerer trafikken og vejret på byens luftkvalitet? Disse sammenkørte data er guf for kommunernes analyseafdelinger og planlæggere: der er både penge at spare og udsigt til bedre service.

Demente finder hjem med IoT

De nye IoT-netværk baner også vejen for ny borgernær service. Det gælder fx en sporingsenhed, der kan hjælpe demensramte og deres familier samt plejepersonalet på institutioner. Hvis den demente fx ikke selv finder hjem til sin bolig som forventet, kan personalet aktivere enheden og lokalisere, hvor vedkommende befinder sig. Det giver tryghed for alle parter og giver den demente øget bevægelsesfrihed uden at være konstant overvåget.

Poul Noer, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Der er stadig lang vej til at realisere de store kontante gevinster ved SmartCity- og IoT-projekterne. Men netværket og løsningerne er klar ved indgangen til 2019 og spændende tests florerer i kommunerne. Afgørende i denne fase er vidensdeling på tværs af kommuner og virksomheder.