Flere kommuner skal kæmpe mod vandet

Kystdirektoratet har netop øget sit skøn for antallet af områder med stor risiko for oversvømmelse. ­Direktoratet er på vej med mere detaljeret kortmateriale, som kan hjælpe kommunerne, og DMI barsler ­senere på året med et klimaatlas, der viser, hvordan ændret vejrlig vil påvirke os.

2019 blev nærmest symbolsk indledt med store oversvømmelser flere steder i landet, for stort set samtidig udsendte Kystdirektoratet en rapport om byer og områder med særlig høj risiko for oversvømmelser, og alle eksperter er enige om, at ændringer i klima og vejrlig vil give større udfordringer for landets kommuner.

Fra sit hovedsæde i Lemvig skruede Kystdirektoratet da også op for lysstyrken på sine advarselslamper: Før var ti byer og områder udsat for høj risiko for voldsomme vandmasser, nu blev fire steder føjet til listen – og to allerede udpegede risikoområder, Vestlolland og Køge Bugt, blev udvidet.

Samtlige landets 23 såkaldte vandhovedoplande er blevet gransket, og de fleste udpegede risikoområder ligger i én kommune, mens fx Odense Fjord og Køge Bugt strækker sig over flere kommuner.

”Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark kommer til at mærke klimaforandringerne. Med vores rapport giver vi kommunerne et overblik og et konkret udgangspunkt for at planlægge i tide og dermed skabe tryghed for borgere, virksomheder og institutioner,” siger Thorsten Piontkowitz, chefkonsulent og medforfatter på rapporten.

Den udkom første gang for seks år siden, og med opdateringen er listen over udsatte områder altså blevet længere. Og da Kystdirektoratet har fået til opgave at kortlægge de vigtigste områder – vurderet ud fra eksempelvis antal berørte boliger, offentlige institutioner, havne, større virksomheder og trafikanlæg – ja, så er der ifølge Thorsten Piontkowitz måske yderligere 30-40 områder, som er i høj risiko for oversvømmelser, men blot ikke opfylder kriterierne for udpegede områder.

Kommuner i fuld gang

Indsatsen består i tre trin, forklarer Thorsten Piontkowitz:

”Første trin er, at vi i Kystdirektoratet foretager en national vurdering og udpeger de særligt truede områder ud fra de opstillede kriterier. Andet trin er, at vi udarbejder detaljeret kortmateriale for de udpegede områder til de berørte kommuner. Det forventer vi at være klar med senere i år. Tredje trin er så, at der for hvert risikoområde skal udarbejdes risikostyringsplaner fra begyndelsen af 2020.”

14 risikoområder ( Tryk for stor grafik): Esbjerg, Kolding, Vordingborg og Nyborg er identificeret som nye risikoområder. Risiko­områderne Køge Bugt og Nakskov er væsentligt udvidet og benævnt hhv. Køge Bugt – København og Sydlolland. Desuden består risikoområderne Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord og Korsør. Kilde: Miljø-og fødevare­ministeriet – Kystdirektoratet – Oversvømmelsesdirektivet Anden planperiode

Med andre ord skal kommunerne forberede sig på konsekvenserne af oversvømmelser og vurdere, hvad de kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelser og for at mindske skaderne.
”Set herfra arbejder kommunerne engageret med opgaven. Vi har oprettet nogle kontaktgrupper, hvor kommunerne udveksler erfaringer. De er også gode til at samarbejde, fx har Odense, Kerteminde og Nordfyn udarbejdet én samlet plan for Odense Fjord,” siger Thorsten Piontkowitz fra Kystdirektoratet.

Redskab til rådhuse

Også DMI – Danmarks Meteorologiske Institut – er på vej med værktøjer, der skal styrke indsatsen mod ekstremt vejr.

”Vi er ved at udarbejde et klimaatlas, hvor vi kortlægger fremtidens ændringer i temperatur, nedbør, vandstand og stormflod. Vi forventer at være klar med første version til september, og vi har blandt andet hentet inspiration på studieture til Sverige og Norge, som er begyndt tidligere end Danmark på det her område,” fortæller Kristine S. Madsen, oceanograf i DMI på Østerbro i København.

DMI venter generelt, at havene omkring Danmark vil stige med 20-140 cm i løbet af dette århundrede – med ret store lokale forskelle. Det øger risikoen for, at flere steder vil blive ramt af stormflod, og for, at udsatte områder vil blive ramt hyppigere af vandmasserne.

”Vi kortlægger nogle langsigtede konsekvenser, og kommunerne får nogle redskaber til deres langsigtede indsats med klimasikring og planlægning af fx byudvikling,” siger Kristine S. Madsen.
Klimaatlasset sætter også lup på skybrud, som for alvor er kommet på dagsordenen de senere år. Ikke mindst efter at himmelen åbnede sig over store dele af hovedstaden 2. juli 2011 og udløste evakuering af Tivoli, omfattende oversvømmelser, flere dages stop for S-tog og skader for milliarder.