"Alle kan bidrage til en bedre fremtid og arbejde målrettet mod en reduktion af CO2. Men vi kan ikke alle gøre det på samme måde” - Søren Linderoth, institutdirektør og professor, DTU Energi. Foto: Colourbox.

Er kommunernes kamp for CO2- neutralitet bare varm luft?

Flere kommuner har et erklæret mål om at blive CO2- neutrale. I Sønderborg arbejder man på at erstatte gas med fjernvarme, i Albertslund stiler man efter en CO2 -neutral el- og varmeforsyning og København sigter man mod at blive verdens første CO2 -neutrale hovedstad i 2025.

Intentionerne er gode. Men kan en kommune overhovedet være CO2 -neutral? Ifølge Søren Linderoth, institutdirektør og professor på DTU Energi, vil en enkelt kommune næppe retfærdigvis vil kunne kalde sig CO2- neutral.

”Efter min mening skal der tænkes større. Det er gode ambitioner, men ikke nødvendigvis korrekt eller rigtigt. Når København melder ud at man har reduceret CO2 -udledningen med 40% siden 1990, så er det i og for sig korrekt nok (der anvendes naturgas i stedet for kul) – men det er også en sandhed med modifikationer,” siger han og henviser til, at Københavns energi jo ikke produceres i København, men f.eks. biomasse og affald typisk er fra andre områder og lande. Vedvarende energi produceres ofte bedst med vindmøller på Lolland eller biogasanlæg i Jylland. Altså uden for ­Københavns kommunegrænse.

Han underkender dog bestemt ikke ­effekten af sådan udmelding:

”Det vil uden tvivl være med til at tiltrække turister til hovedstaden og dermed også sælge Danmark ude i verden, og så kan det forhåbentlig inspirere andre til at gå samme vej.”

Klimaforandringerne viser vejen

Og der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Og det nok også den eneste og bedste vej at gå. Vi ser således allerede konsekvenserne af de klimaforandringer vi har skabt – blandt andet gennem et voksende udslip af CO2 . Her er vedvarende energiformer, som sol, vind og biogas,afgørende i kampen for at reducere udledningen. Eksempelvis kan det nævnes, at effekten ved afbrænding af naturgas i stedet for kul er en reduktion på hele 40% af udledningen af CO2.

Men i stedet for kun at tænke til kommunegrænsen, skal vi tænke mere helsigtet – på tværs af både kommune- og landegrænser.

Alle kan bidrage til en bedre fremtid og ­arbejde målrettet mod en reduktion af CO2. Men vi kan ikke alle gøre det på samme måde
Søren Linderoth, institutdirektør og professor, DTU Energi

”Alle kan bidrage til en bedre fremtid og arbejde målrettet mod en reduktion af CO2. Men vi kan ikke alle gøre det på samme måde,” forklarer Søren og understreger, at man er nødt til at vælge de løsninger, der passer til hvor man er. Der er således mere logik i at fremstille vindenergi i det vestlige Jylland, hvor der er plads og vind nok til vindmøllerne – frem for at etablere vindmølleparker midt i Aarhus Havn. Til gengæld kan byerne sørge for at være energieffektive, og at anvende energi som er fremstillet fra vedvarende energi
– som netop sker mere og mere.

I dag får vi 50% af vores el fra vind­energi – mens vindmøllerne kun dækker 8-9% af det samlede energiforbrug. Heldigvis er der gode chancer for at dette tal kan øges.

Vedvarende energi – en uhåndterbar størrelse

”Prisen for både vind- og solenergi er faldet, og det er blevet væsentlig billigere at sætte vindmøller op. Til gengæld skal der mange til. Og så skal vi kunne opbevare og gemme energien,” siger Søren og fortsætter:

”Vi har en lang tradition for fossile brændstoffer som kul, olie og gas, som ikke blot er tilgængeligt, men også både nemt og billigt at få adgang til – og mindst lige så nemt at lagre, så man altid har ”energi” på lager. Med de vedvarende, grønne energiformer som vind og sol får man kun energi, når solen skinner eller vinden blæser, og det er derfor afgørende, at vi kan gemme energien til de grå dage, hvor der ingen vind er.”

 

Søren Linderoth, institutdirektør
og professor, DTU Energi.

Og det er netop en af de udfordringer, hvis Danmark skal være CO2 -neutral og fri af kul, olie og naturgas i 2050. Det kan gøres på mange måder – og vi kan allerede gøre det. F.eks. i batterier, i varmelagre, i 600 grader varme sten og som brint, naturgas eller metanol fremstillet ved såkaldt elektrolyse med strøm fra vind og sol. Problemet er blot, at det endnu er for dyrt at gøre det – de fossile brændsler er billigere. For at gøre energilagring billigere skal vi, efter Sørens mening, derfor i endnu højere grad satse på forskning.

”Det er vigtigt, at der udvikles nye teknologier, der kan træde til, når der ikke er strøm nok fra vinden, og derfor er det også afgørende, at der udvikles på området. Det vil ikke alene kunne løse vores energiudfordring, men også skabe både arbejdspladser og en stærk økonomi,” slutter han.