Det er nu din organisation skal udnytte muligheden for at optimere samarbejdsformerne med en mere uformel og formel digital kommunikationskultur. Foto: Colourbox.

Leder optimerer dine samarbejdsformer

Som leder skal du kunne samarbejde med dine medarbejdere i din afdeling, de øvrige ledere i organisationen og ikke mindst andre eksterne samarbejdspartnerne.

I gruppen af medarbejdere i din afdeling vil du sikkert kunne opleve, at der måske er en aldersforskel på helt op til 40 år fra den yngste til den ældste, og skal du så som leder indeholde forskellige ledelseskompetencer for at kunne kommunikere og optimere dine medarbejders performance? Svaret er klart og enkelt: ja.

Generationsledelse

Hvordan gør du så det som leder, og hvordan differentierer du din lederstil i forhold til generationsledelse? Lader du de enkelte medarbejdere få plads til deres individuelle behov med en lederstil, der også har fuld opmærksomhed på deres behov og ønsker?

Lad os starte med anerkendelsen af behovet for, at du som leder skal kunne lede op til måske fem forskellige generationer i din stab – lige fra dem, der er født efter 1950’erne til dem, der er født omkring år 2000, og lad det være sagt med det samme – de har hver deres behov for en leder med en evne til at udvikle og understøtte de enkelte medarbejders stærke sider.

De digitale talenter

Lad os se på de yngre generationer, hvor er det de i større omfang har et behov for, at lederne kan lede og udvikle dem? Et område, som mange ledere i dag er bagud på, er deres egne evner på det digitale område og de sociale medier. Som leder bør du kunne understøtte og udvikle de yngre medarbejderes behov og ønske om at være digital online, digital udviklende og ikke mindst digital orienteret. Hvad ligger der så i de opfordringer til dette? Fremtiden er hos de ledere, der forstår, hvor hurtig organisationens evne til at arbejde med og udvikle sin organisation med hjælp af de digitale muligheder er. Alt, hvad der kan digitaliseres, skal digitaliseres – så enkelt er budskabet – gør det hellere i dag end i morgen, for da har jeres konkurrenter gjort det og skabt grundlaget for at tiltrække de digitale nye medarbejdere, som har et behov for at arbejde i de organisationer, som konstant er på forkant på det digitale udviklingsområde både organisatorisk og arbejdsmæssigt.

De unge søger digitale udfordringer

Den kultur vi opvokser med, er en del af vores dagligdag, og derfor har de unge også et behov for at blive taget alvorligt, når de i en større grad efterspørger digitale udfordringer og digitale værktøjer til at løse opgaver med samt benytte de muligheder, der er i digital kommunikation, evaluering, løbende dialog og ikke mindst et behov løbende positiv feedback. Derfor stiller de klart krav til lederen at magte de digitale muligheder og redskaber samt kunne bevæge sig professionelt i den digitale brug og så på de sociale medier.

Nye samarbejdsformer

De digitale samarbejdsredskaber giver os mulighed for at øge mængden/hyppigheden i dialogen med medarbejder, øge hastigheden i dialogen samt give løbende feedback, både når der er tale om positiv feedback eller konstruktiv kritik.

Det er enhver leders opgave at udfordre sig selv ikke kun i sin lederstil, men også i sine kommunikationsformer og med det mål konstant at være på forkant med udviklingen for at opnå de bedste mulige resultater på resultatsiden, og her taler vi både om samarbejdsformer, trivsel, uddelegering af ansvar og medarbejderudvikling, videndeling og selvfølgelig også et stærkt budlinjeresultat.

Stig på den digitale kommunikation

Det er nu din organisation skal udnytte muligheden for at optimere samarbejdsformerne med en mere uformel og formel digital kommunikationskultur. Sker det ikke, så vil konsekvenserne klart ses i mindre intern dialog, mindre innovation, flere fejl i opgaveløsninger, højere personaleomsætning, vanskeligheder ved at tiltrække de unge medarbejdere og ikke mindst et betydeligt ringere bundlinjeresultat – og hvem har egentlig lyst til arbejde i en organisation, som ikke magter eller tager det alvorligt omkring de løbende digitale udfordringsmuligheder.

Kim Staack Nielsen, CEO, DANSK HR