Kampen om kompetencer bliver afgørende

Arbejdsmarkedet er allerede globalt og præget af konstante omstillinger. Tendenser, som kun vil blive forstærket. Opskriften på succes nu og i fremtiden er helt enkelt: Adgang til de bedste kompetencer. Det lyder nemt, men vejen til dem er kroget og kompleks og kræver markante ændringer i det politiske fokus.

Er erhvervslivet rustet til en fremtid med stigende globalisering, hvor ny teknologi med kortere og kortere intervaller stiller nye krav til virksomheder og medarbejdere? På den ultrakorte bane er svaret ”ja”. Danske virksomheder er gode til eksport. Den danske model med en tårnhøj mobilitet på arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedsuddannelserne og vores uddannelsessystem fungerer relativt godt i et globalt perspektiv.

Vi kan dog sætte det hele over styr på relativ kort tid, hvis ikke vi møder morgendagens udfordringer med en stor portion ydmyghed. Der er brug for det. Blandt de advarselslamper, der blinker lige nu, er en politisk modstand mod at give virksomheder og lønmodtagere gode betingelser at rekruttere fra og tage job de steder i verden, hvor innovations- udviklings- og videns- potentialet er størst. Derudover er der en bekymrende stor mangel på politisk vilje for at afhjælpe virksomhedernes rekrutteringsproblemer.

Der er ikke lagt den masterplan, som skal til, hvis vi skal kunne overbevise morgendagens danske og udenlandske virksomheder om, at Danmark er et godt sted at slå sig ned i.
Det er det ene store problem. Det andet store problem er kampen om kompetencer. For når robotterne overtager en række rutineopgaver, så bliver arbejdet til os mennesker mere spændende, men også mere krævende, og derfor bliver kampen om de rette kompetencer en af de vigtigste for erhvervslivet i et højdigitaliseret samfund.

Allerede i dag har virksomhederne endog temmelig vanskeligt ved at rekruttere specialister inden for en række områder. Når vi så sætter det lange lys på, så går det problem fra at en stigende hovedpine til en egentlig hjernerystelse for dansk erhvervsliv.

Går man en tur i organisationskøbing, så er det næsten ikke til at sparke sig frem for digitale strategier og udmeldinger. Når temaet fylder så ekstremt meget, er det fordi, vi tager firtallet meget bogstaveligt i den såkaldte fjerde revolution. Tænk på, at dampmaskinen og masseproduktionen som første og anden bølge har ændret vores samfund helt radikalt fra de foregående tusindvis af år. Pludselig var det nødvendigt at bo i byer frem for på landet. Pludseligt blev en række manuelle og nedslidende opgaver overtaget af maskiner. Med tredje revolution blev it og information pludselig tilgængelig for alle – hele tiden. Nu står vi så igen med voldsomme skift, hvor arbejdsmarkedet og samfundet vil stå overfor enorme forandringer. Det er derfor helt naturligt, at organisationsverden stirrer stift på de tal og grafer, der fortæller om en verden i voldsom udvikling.

4.0 samfundet giver en række udfordringer og muligheder. Og hver gang, man graver i emnet, handler det i bund og grund om de rette kompetencer. Udfordringen er et mangehovedet væsen, hvor der ikke er enkle svar. Vi mangler folk, der har solide digitale kompetencer og evner at skrive fremtidens algoritmer. Vi mangler folk på alle niveauer, der kan afkode, samtale og udvikle teknologierne på netop deres område. Og vi mangler tilbud til dem, hvor hele deres job bliver erstattet af ny teknologi. Kort sagt bliver viden og kompetencer fremtidens olie.

Skal Danmark også være en succes i samfund 4.0, så kræver det en samlet kompetencestrategi. Vi skal investere i uddannelse og forskning, og vi skal gøre det let og attraktivt for dygtige mennesker fra hele verden at arbejde i Danmark. Ingen af delene står desværre særligt højt på den politiske dagsorden i dag. Som samfund vil vi komme til at fortryde det bitterligt, hvis ikke spørgsmålet om kompetencer kommer højere op på dagsorden. Det er både sikkert og vist.