Stiller vi de rigtige spørgsmål?

Jeg er netop kommet hjem fra verdens største fintech konference – Singapore FinTech Festival. 40.000 mennesker fra mere end 100 lande som i en hel uge diskuterer fremtidens finansielle produkter og services, teknologi og innovation.

I den kontekst er det nemt at fordybe sig i teknologiens muligheder og anvendelse uden først at stille de fundamentale og helt afgørende spørgsmål. Hvilke kommer jeg tilbage til, så hæng på lidt endnu.

Bemærkelsesværdigt var det, at konferencen også blev besøgt af bl.a. den indiske premierminister Narendra Modi og den canadiske premierminister Justin Trudeau. Begge talte om en finansiel sektor i transformation hvor teknologi (fintech) er afgørende for vækst og udvikling. I Indien i forhold til at drive finansiel inklusion for 1,3 milliarder mennesker og i Canada som verdensledende inden for anvendelse af kunstig intelligens – i den finansielle sektor og generelt. Deres tilstedeværelse er også et udtryk for hvor højt fintech prioriteres globalt. Her har man for længst fundet ud af, at fintech driver vækst, skaber job og teknologisk innovation til gavn for hele samfundet.

Jeg var så privilegeret, at jeg fik muligheden for at moderere en ’behind-the-scene’ samtale med Chris Colbert fra Harvard Innovation Labs. Chris holdt åbningstalen på anden dagen med overskriften ’Technology is dead’. En noget provokerende overskrift på en konference som handler om netop det, altså teknologi. Hans pointe er, at vi alt for ofte starter med at innovere med teknologien som udgangspunkt og ikke mennesket. At vi ikke fokuserer nok på at forstå kundernes virkelige behov og at vi langt fra er så rationelle i vores valg som vi ofte forudsætter. Det handler om at forstå den menneskelige kode, ikke bare den maskinelle kode. Det første er ofte langt mere komplekst – især hvis vi vil løse de store problemer.

Hvordan kan – både startups eller etablerede virksomheder
– innovere og bruge teknologien til at skabe en bedre verden?

Vi talte også om vigtigheden af af styre den teknologiske udvikling i den rigtige retning med et stærkt fokus på etik. Vi skal matche den teknologiske innovation med etisk innovation (og uddannelse). Det handler ikke altid kun om lovgivning og regulering. Vi skal huske, at bare fordi vi kan, betyder det ikke at vi skal. Det burde vi have lært af bl.a. finanskrisen i 2007 og andre nyere eksempler hvor tilliden har fået et knæk. Den finansielle sektor bliver i stigende grad globaliseret – bl.a. på grund af fintech som bevæger sig på tværs af både grænser og industrier og som skalerer i en hastighed hvor lovgivning ofte har svært ved både at forstå og følge med. Det er de nye krypto valutaer et godt eksempel på. Spørgsmålet er ikke ’om’, men ’hvordan’ vi bruger teknologi til at løse de rigtige store og vigtige problemer?

Tilbage til udgangspunktet. Stiller vi de rigtige spørgsmål? Hvordan kan – både startups og etablerede virksomheder – innovere og bruge teknologien til at skabe en bedre verden? Ikke (kun) fokusere på den kortsigtede finansielle gevinst, men på kunderne og deres behov. Her skaber FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling en fremragende ramme. Vi har alle et ansvar for at stille de rigtige spørgsmål – uanset om vi er ansatte i en virksomhed, entreprenører eller investorer.