Foto: Colourbox & Unsplash.

Bæredygtighed ­opstår ikke af sig selv

Danske virksomheder bærer et ansvar i den grønne omstilling. Formålet er at skabe bæredygtigt forbrug og ­grønne forretningsmodeller. Og der er et vækstpotentiale for danske virksomheder hvis de evner at omsætte deres viden og erfaringer inden for bæredygtig produktion og ressourceoptimering til udvikling af forretningsområder for små og mellemstore virksomheder.

Tags: ,
Daniel Lillerøi, formand for ­ Plan- og Erhvervsudvalget og 2. ­viceborgmester i ­Næstved Kommune

Daniel Lillerøi, formand for ­Plan- og Erhvervsudvalget og 2. ­viceborgmester i ­Næstved Kommune

Kigger man på den lineære økonomi, så forbruger vi mere end nogensinde før. Derfor kræver den grønne omstilling, at vi stopper op, justerer på vores vaner og investerer tid og penge i at sætte fart i den bæredygtige udvikling. Det er et følsomt emne med mange interessenter og det er en stor dagsorden. Men den er vigtigt for vores fremtidige samfund og kommende generationer.

Det er vores opgave at formidle og inspirere virksomhederne i Næstved Kommune og vi sidder på enormt meget viden om hvad der skal til for at skabe en mere bæredygtig industri. Der er udarbejdet utallige rapporter og mange begavede hoveder har studeret udviklingen og givet anbefalinger til fremtidige skridt i processen. Nu skal der handles. Men det kommer til at koste noget og betyde noget for os og vores fremtidige forbrug. Vi har viden i Danmark og nu skal vi skabe erfaringerne og inspirere nye virksomheder, der endnu ikke har taget de første skridt mod de nye grønne forretningsmodeller.

De stærke cirkulære virksomheder i Ressource Citys netværk er drivkraften, som vi bruger til at styrke forståelsen af cirkulær økonomi generelt på tværs af brancher og andre virksomheder. Vi har stor succes med at matche virksomheder og uddannelsesinstitutioner eller få dem til at engagere sig i Ressource City’s arbejde.

Mads Stærk, Forretningschef Industri & Anlæg hos Business Lolland Falster

Virksomhederne skal forholde sig til deres fodaftryk af flere årsager. Udover de åbenlyse som at vi skal undgå at slide på jordens ressourcer og mindske drivhusgasserne, så skaber det nye forretningsmuligheder og en ny økonomisk slagside til virksomhedens omsætning. Derfor forsøger vi at få virksomhederne til at tænke på det som et værktøj til at skabe både vækst og arbejdspladser.

Politisk kan du sætte nogle rammer, men hvis virksomheder ikke har noget økonomisk incitament, så vil de ikke nødvendigvis foretage grønne investeringer. Derfor skal vi være med til at synliggøre, at der er en profitabel gevinst ved at investere i grønne teknologier og forretningsområder. Men det skal gå hurtigt, så er vi nødt til at få det implementeret hos virksomhederne. Hellere i dag end i morgen.

Som erhvervsorganisation er det vores rolle at forsøge at skubbe og hjælpe virksomheder og skabe rammerne, der gør det muligt. Vi ønsker at tilbyde netværk og tilgængelighed som de eksempelvis får gennem vores Cleantech-projekter og spirende klynge samarbejder. Vi kan også bidrage med viden til virksomhederne og være med til at realisere deres ambitioner om at samarbejde med nye industrier eller formidle resultater på vegne af virksomhederne i området.

Mette Brøndum, direktør i Lindab A/S

”I Lindab har vi en filosofi, vi kalder Good Thinking. Den er en slags ledetråd, som sikrer, at vi driver forretning på en ansvarlig facon. Det handler grundlæggende om at vi er drevet af sund fornuft og den skal være med til at udvikle os. Det er sund fornuft, når vi dyrker en kultur forankret i et stærkt værdisæt med særligt fokus på kundens behov og medarbejdernes trivsel. Det er også sund fornuft, der gør, at vi konstant bestræber os på at nedsætte belastningen af miljøet i vores produktion og skabe en cirkulær produktionskæde.

Vores løsninger hjælper vores kunder med at skabe bæredygtige byggeløsninger. Stål er et gennemgående materiale i vores løsninger og det er i sig selv bæredygtigt, fordi det kan genanvendes mange gange uden det mister sin styrke.

Vores grundværdier er, at vi gerne vil forenkle byggeriet med alt hvad det indebærer.

Vi gør en stor indsats for at optimere vores vand- og energiforbrug. Vi skal være mere behovsstyrede og kun anvende det, vi reelt har behov for. Det er en del af kulturen og såvel som produktionen. Nu er vi ikke en vandtung virksomhed, men det kan hele tiden blive bedre og vi arbejder på at minimere strømforbruget og bibeholde en miljørigtig produktion hele vejen fra fremstilling til genanvendelse.

Det er Good Thinking for os.”

Gitte K. Nielsen, administrerende direktør i brancheforeningen Dansk Tegl

Der er behov for en ambitiøs indsats omkring det bæredygtige byggeri, idet byggeriet idag er ansvarlig for en stor del af vores samlede energi- og ressourceforbrug. Men det er en kompleks størrelse og vi har brug for en fælles forståelse af, hvordan bæredygtige og holdbare byggerier er defineret. Så hvis vi skal tage vores ansvar seriøst, så er vi nødt til at starte med at få et fælles sprog og få sorteret de overfriske fra. Det er handler om at være bæredygtig frem for blæredygtig.

Der er idag ikke en ligning, der entydigt definerer hvad bæredygtighed er, men et rigtig godt sted at starte er via anerkendt fakta og certificeringer som EPD’er, DGNB mv. Branchen bør således stille større krav til hinanden om evidens for bæredygtige egenskaber på produkter, dvs. skildre de sande værdier af produktionens ressourceforbrug. Arkitekter, entreprenører, bygherrer og producenter mv. skal tage det til sig og forankre det i virksomhedernes virke, så det bliver en rød tråd igennem hele værdikæden, at forholde sig kritisk og agere ud fra et oplyst grundlag.

Vi har taget de første skridt mod en fælles indsats i industrien. I Danske Tegl har vi en indgået en frivillig aftale med Energistyrelsen om at optimere ressourcerforbrug, lave innovation og rapportere om forskellige tiltag. Målet er at skabe transparens og skabe incitamenter i industrien for derigennem at presse sig selv, samarbejdspartnere og konkurrenter mod en mere bæredygtig produktion. Aftalen indebærer bl.a. en benchmark-rapport, så interessenter kan se hvad energiforbruget er på de forskellige værker og en arbejdsgruppe definerer hvert år fem nye fokusområder for teknologi og innovation i rapporten.

Pilen peger fremad og mod en mere holistisk byggeindustri.