Sponsoreret af Columbus

Kæmpe potentiale i den datadrevne forsyningskæde

Kombinationen af teknologi og innovation udgør et sweetspot, der rummer helt nye muligheder for optimering af såvel den danske fødevareproduktion som distribution af produkterne helt ud til forbrugerens indkøbskurv.

”Hvad kan man kalde det, når man parrer teknologi og innovation? Jeg synes, man kan kalde det for sund fornuft”. Sådan siger Bo Krogh Knudsen, der er Industry Practise Lead hos Columbus, og dagligt arbejder med at rådgive kunderne om løsninger til fødevareindustrien. Løsninger, der både hjælper med at optimere processerne gennem hele forsyningskæden og i sidste ende er med til at reducere madspil.

”Globalt set står vi over for den udfordring, at vi bliver stadig flere mennesker på jorden, hvilket betyder, at vi i 2050 formentlig skal producere 70 pct. flere fødevarer end i dag. Samtidig står vi ansigt til ansigt med det faktum, at alt for megen spiselig mad kasseres. Ganske enkelt fordi forsyningskæden ikke er optimeret. Alene i Danmark drejer det sig om 700.000 ton om året”, siger Bo Krogh Knudsen videre.

Etagelandbrug er effektivt

Problemstillingen kan synes uoverskuelig, men der er ikke nogen grund til at lade sig afskrække på forhånd. Helt nye produktionsmetoder er nemlig på vej. Produktionsmetoder, der vil betyde et paradigmeskift i den måde, vi producerer fødevarer på. Desuden råder vi allerede i dag over masser af kendt teknologi, der kan hjælpe os i bestræbelserne på en mere rationel og dermed mere bæredygtig fødevareproduktion,

I princippet kan man sammenligne grøntsager med mennesker. Når der ikke længere er plads til at bygge i bredden, ja så bygger vi i højden. Det samme gør sig gældende med det vertikale landbrug, der eksperimenteres med i væksthuse. Her dyrker man i højden i et lukket miljø, som både er mere effektivt, mindre ressourcekrævende og ikke mindst mindre belastende for miljøet,
Bo Krogh Knudsen.

Sæt strøm til verdensmålene

Samtidig er det langt nemmere at kvalitetssikre afgrøderne og produkterne, der i fremtiden også vil komme til at stifte bekendtskab med teknologier såsom kunstig intelligens og maskinlæring på deres vej ud til detailhandelen og forbrugerne. Fællesnævneren for en mere effektiv produktions- og forsyningskæde er nemlig data, der opsamles, analyseres og ikke mindst giver ny viden samt læring.

”Vi hjælper kunderne med at sætte strøm til FN’s verdensmål, hvor især #12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion, er relevant i denne sammenhæng”, siger Christian Rygaard-Bach, Senior Business Consultant i Columbus. Han føjer til, at det vigtigste redskab hertil er teknologi, der gør det muligt at indtænke innovation bredt set. Altså ikke kun, når det gælder produkter, men gennem hele forsyningskæden.

Mindre spild og bedre bundlinje

”Det er imidlertid vigtigt, at der datamæssigt er forbindelse lige fra primærproduktionen – det vil f.eks. sige landbrug samt gartnerier – og hele vejen ud til kassesystemet i det enkelte supermarked. Det vil i højere grad gøre det muligt at ramme bedre med sine forecast og producere efter behov i stedet for at producere til lager. Det vil ikke alene reducere spild. Det vil også give en bedre bundlinje”, siger Christian Rygaard-Bach videre.

Det kan lyde kompliceret, men er det i virkeligheden ikke. Værktøjerne hedder 2D-stregkoder, der kan rumme væsentlig mere information end de kendte 1D-stregkoder, samt blockchainteknologi, der dokumenterer enhver hændelse så at sige fra jord til bord. Dermed er det stort set muligt, for den enkelte forbruger, at se, det er agurk nummer 10, fjerde række til højre fra gartner Jensen, der ligger i indkøbskurven.

 

Hent hele magasinet om teknologi og bæredygtighed i fødevaresektoren.

Tags: , ,
Mere effektiv logistik

I dag har stort det alle brancher fokus på den datadrevne forretningsmodel. Det gælder også fødevareindustrien, hvor der venter et kæmpe potentiale. Både i forhold til at optimere hele forsyningskæden og i forhold til at mindske såvel madspild som CO2 udledning. Mere rationelle produktionsmetoder, kunstig intelligens, maskinlæring, sensorer samt Internet of Things vil imidlertid ikke kun betyde mere rationel produktion, mere effektiv distribution, mindre ressourceforbrug samt mindre spild. Det vil også betyde bedre bundlinje på tværs af hele værdikæden – samt ikke mindst mere tilfredse forbrugere, der får friskere varer hurtigere og mere effektivt.