Aarstidernes bæredygtighedsstrategi styres af data
Et af dansk erhvervslivs bæredygtigheds fyrtårne nøjes ikke med at prioritere salget af økologiske varer. Hos Aarstiderne er mindre klimaaftryk og madspild afgørende værdier, som prioriteres på linje med de økonomiske nøgletal. Redskabet er målepunkter og data, der danner grundlaget for ledelsens beslutninger.
Siden starten i 1999 har Aarstiderne.com bevæget sig fra nichebutik til at være et af de stærkeste og mest synlige eksempler på, at det er muligt at kombinere sund forretning med omtanke for miljø, klima, dyrevelfærd og folkesundhed. Virksomheden leverer måltidskasser og råvarer til tusindvis af danske familier og arbejder målrettet og kontinuerligt med at optimere sin egen bæredygtighed.
”Alle fødevarer undtagen vildtfangede fisk er økologisk produceret. Vi har desuden en politik om, at ingen produkter må have været ombord på et fly. Men der er mange andre elementer i bæredygtighedsindsatsen. På den ene side skal madspild minimeres, og på den anden side skal vi anvende mindst mulig emballage. På den ene side skal vi give kunderne fleksible leveringsmuligheder, og på den anden side skal vi køre mindst muligt på vejene”.
CO2 som beslutningsgrundlag
Det fortæller Aartidernes CSR-chef Maja Rosenstock, og hun føjer til, at man arbejder med at reducere CO2-udledning fra såvel emballage som distribution, energiforbrug og rejser. Hos mange virksomheder er de økonomiske nøgletal afgørende for de beslutninger, der træffes, men hos Aarstiderne er CO2-regnskabet mindst lige så afgørende. Det opdateres hvert kvartal, og tallene indgår i det beslutningsgrundlag, som bestyrelse og topledelse styrer efter.
Derfor er eksempelvis distribution delt op i tre kategorier, nemlig indtransport fra leverandører, mellemtransport fra pakkeri til distributionscentrene og sluttransport til kunderne. Samtidig har man internt hos Aarstiderne defineret en række standardværdier for CO2-udledning pr. ton/km afhængig af afsenderland. Denne opdeling gør det muligt at generere bæredygtighedsdata, der kan styres efter i praksis.
Hent hele magasinet om teknologi og bæredygtighed i fødevaresektoren.
Forbavsende præcise tal
”Eksempelvis er det lykkedes at minimere CO2-udledning på indtransporten ved at vælge tog i stedet for lastbil, hvor det er muligt. Resultatet kan direkte aflæses på vores grønne regnskab. Senest har vi også været i dialog med vognmændene og er begyndt at modtage flere varer med lastbiler, der kører på gas i stedet for diesel. Vi har ligeledes anskaffet en el-lastbil til interne opgaver og transport af firmafrugt,” siger Aarstidernes landbrugs- og miljøchef Svend Daverkosen.
Han føjer til, at man med mellemrum stresstester, om de aktuelle tal er retvisende. Senest har det eksempelvis betydet, at man justerede tallet for udledt CO2 pr. modtaget ton/km lidt op for varer fra Tyskland og en del ned for varer fra Danmark. På den måde er man i stand til løbende at tilpasse beregningsmodellen, der ifølge Svend Daverkosen i det store og hele har vist sig at være forbløffende præcis.
En hårfin balancegang
CSR-chef Maja Rosenstock føjer til, at man i sagens natur sætter en hel del benspænd op for sig selv, når klima- og miljøhensyn i dén grad spiller ind i samtlige beslutninger. Ligeledes må man af og til gå på kompromis, hvilket der nødvendigvis skal være plads til. Alle medarbejdere køber eksempelvis ind på præmissen om, at den mest klimavenlige transportform bør vælges, men hvis der samtidig stilles krav om, at varen når frem i tide, kan f.eks. lastbil blive valgt fremfor tog.
Samme tankegang gør sig gældende i valg og anvendelse af emballage. Aarstiderne arbejder hele tiden på at mindske forbruget af plast og pap, men også på at minimere madspild. Derfor kan man heller ikke skære emballageforbruget alt for langt ned, for det ville til gengæld betyde, at alt for mange varer går til undervejs. Reduktion af CO2-udledning er altså en hårfin balancegang mellem teori og praksis.
Hent hele magasinet om teknologi og bæredygtighed i fødevaresektoren.
