IoT åbner for bedre ressourceudnyttelse og nye forretningsmodeller

Med opsamlingen af enorme datamængder vil Internet of Things åbne op for nye forretningsmodeller, bedre ressourceudnyttelse og en mere effektiv produktion, siger eksperter.

Vi er efter alt at dømme på vej mod noget, der ligner en ny industriel revolution. Fra at dampmaskiner, samlebånd og senest elektronik og computere har forandret verden, står vi nu ifølge mange eksperter overfor en æra, hvor intelligente, digitale systemer vil transformere de samfund, vi lever i.

Fænomenet kaldes ”Industrie 4.0” eller Advanced Manufactoring, og handler grundlæggende om udveksling af data mellem forskellige enheder. Det kunne for eksempel være hverdagens elektroniske apparater såsom køleskabet, der selv bestiller varer hjem, eller det kunne være bilen, der selv booker tid på værkstedet, når det er tid til service, og som samtidig koordinerer med ejerens kalender.

Men det kunne også være intelligente produktionsanlæg, der knap nok berøres af menneskehånd: Mens forarbejdningen af produktet foregår, deler de enkelte delprodukter og proceslinjer data, så det totale flow optimeres mest muligt.

I Telia vurderer vi, at markedet for IoT alene i de Nordiske og Baltiske lande har en størrelse på 17 milliarder euro. Samtidig voksede det samme marked fra 2017 til 2018 med omkring 14-15 procent
Henrik Kofod, CTO, Telia

Grundlaget for det hele er de enorme mængder data, der vil være til rådighed, når alt bliver udstyret med sensorer, der kan videresende data via inter- eller mobilnettet.

Den gode nyhed

Her i starten af 2019 er den gode nyhed, at IoT – eller Internet of Things – ikke længere blot er fremtidsmusik. Udviklingen og virksomhedernes adoption af teknikken er allerede godt i gang, siger CTO i Telia, Henrik Kofod.

“I Telia vurderer vi eksempelvis, at markedet for IoT alene i de Nordiske og Baltiske lande har en størrelse på 17 milliarder euro. Samtidig voksede det samme marked fra 2017 til 2018 med omkring 14-15 procent. Sammenlagt betyder det, at vi står overfor noget, der udvikler sig ganske hurtigt, og som har potentiale til at blive rigtig stort,” siger han.

En væsentlig årsag til væksten er en kraftigt forlænget batterilevetid i de små SIM-kort baserede sensorer. Den var for få år siden ganske kort, mens et batteri i dag kan levere energi i helt op til ti år.

“Det betyder, at du i en virksomhed kan placere sensorer stort set alle steder uden at skulle trække kabler. Og på samme måde er det muligt at sprede dine sensorer over et stort geografisk område, hvis du f.eks. er en kommune eller en region.”

Som eksempel nævner Henrik Kofod, at Telia har leveret teknikken til et såkaldt waste-control system på Bornholm. Her har man konkret udstyret en lang række affaldscontainere i f.eks. sommerhusområder med sensorer. Sensorerne giver så besked direkte til renovationsselskabet, når containeren er fuld.

“Fordelen er selvfølgelig, at renovationsselskabet kan udføre sit arbejde meget mere effektivt og mindre ressourcekrævende. I dag tømmes containerne kun, når de er fulde og ikke efter et i forvejen fastlagt interval. Det er kæmpestor fordel, særligt i sommerhusområderne, hvor antallet af beboere jo varierer,” siger Henrik Kofod.

Nye muligheder – nye risici

I Dansk Erhverv peger fagchef for it og digitalisering, Janus Sandsgaard, på nye forretningsmodeller som en af de spændende følger af IoT:

“Hvis du f.eks. er maskinbygger, og får din kundes tilladelse til at udstyrer maskinerne med sensorer, vil du kunne høste en masse informationer om maskinens brug og dens tilstand. Det vil igen give dig mulighed for at overtage overvågningen af maskinen og dermed udbyde attraktive servicekontrakter. Og i samme snuptag vil du knytte kunden tættere til dig og dermed skabe en endnu stærkere loyalitet. Men, der er også en lille slange i paradiset, når det gælder IoT,” fortsætter Janus Sandsgaard.

For i takt med at det er blevet billigt at få ting på internettet via f.eks. privatboligens WiFi, har nogle producenter set det som en mulighed for at differentiere deres produkt. Og den udvikling er gået stærkt – så stærkt, at nogle er gået på kompromis med sikkerheden, lyder det.”

“Der er masser af skøre eksempler på alt fra mikrobølgeovne til sexlegetøj, der helt uden praktisk begrundelse kan kommunikere med internettet. Ved en del af den type produkter har sikkerheden i bedste fald været en forkølet eftertanke, og det er en åben invitation til hackere. Af samme grund har EU netop vedtaget rammerne for en frivillig certificeringsordning. Den indebærer at de producenter, der gør sig umage med sikkerheden og ikke er systematisk ligeglade, kan skille sig positivt ud. Det vil forhåbentlig betyde, at der bliver luget ud i nogle af de mere useriøse produkter, og at sikkerheden i sidste ende højnes i hele samfundet. ”