Grøn cloudstrategi gør SAP til topscorer på miljøets karaktérskala

Evnen til at kunne levere klimaneutrale it-services til kunderne gør SAP til en af de mest bæredygtige virksomheder i verden. Ikke mindre end tre internationale anerkendelser understreger virksomhedens indsats på området.

Bæredygtighed og grøn omstilling er i fokus hos de fleste. Både beslutningstagere og erhvervsledere. Der er imidlertid tale om et tveægget sværd, som vi ikke altid er på vagt overfor. Udfordringen er nemlig, at et af værktøjerne til at opnå grøn omstilling er digitalisering. Imidlertid kræver digitalisering af et helt samfund adgang til store mængder cloudbaserede data, og de håndteres i datacentre, der forbruger energi i rå mængder.

Derfor er det blevet både et konkurrencemæssigt og et samfundsmæssigt parameter for it-verdens store serviceudbydere, at tænke i de bæredygtige baner. Eksempelvis har Microsoft annonceret, at alle koncernens datacenter om blot 5 år vil være drevet af vedvarende energi, og SAP’s grønne cloudstrategi har netop betydet kåringen som en af verdens 100 mest bæredygtige virksomheder.

Flere vigtige målepunkter

Det er analysefirmaet Corporate Knights Inc., der har sat SAP på sit 2021 Global 100 Index over de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden, baseret på deres miljømæssige og sociale forhold samt god selskabsledelse. Det kaldes også for ESG – Environment, Social and Governance. Desuden har SAP modtaget den højest mulige score i den årlige CDP Climate Change vurdering som bevis for en dedikeret tilgang til at håndtere klimaforandringerne.

Når Coporate Knights har taget SAP med i sit indeks, skyldes det blandt andet virksomhedens grønne cloudstrategi, der gør det muligt for kunderne at kunne få klimaneutrale it-services. Indekset bygger på en række nøgletal, der blandt andet omfatter ressourcestyring, medarbejderhåndtering, økonomistyring, miljørigtig omsætning og investering samt ikke mindst, hvorledes leverandørerne klarer sig i bæredygtighedens navn.

SAP i eksklusivt selskab

CDP – Carbon Disclosure Project – er en global velgørenhedsorganisation, der driver et verdensomspændende informationssystem for investorer, byer, stater og regioner med henblik på at gøre dem mere effektive i deres miljøindsats. Som nævnt er SAP med på organisationens A-hold og har dermed opnået den højeste rating inden for miljøhåndtering samt ikke mindst gennemsigtighed.

Kun 278 virksomheder verden over opnåede denne placering i 2020, og SAP kom på listen takket være virksomhedens evne til at vise såvel en målbar som en stærk forbindelse mellem igangværende bæredygtighedsinitiativer og deres økonomiske samt miljømæssige indvirkning. Desuden kan nævnes, at SAP i 2020 for 14. år i træk indtog førstepladsen på Dow Jones Sustainability Indices for softwareindustrien.

Stort leverandøransvar

77 pct. af verdens Business-to-Business transaktioner involverer i en eller anden form en SAP-løsning. Derfor siger det sig selv, at vi som leverandør har et kæmpe ansvar for at tænke i grøn omstilling og bæredygtighed”.

Det siger Jørn Jacobsen, der er administrerende direktør i SAP Danmark, men i samme åndedræt føjer han til, at det også er en position i markedet, der giver store muligheder for at positionere sig med ny og innovativ teknologi.

Som eksempel nævner han SAP’s Climate 21 initiativ og løsningen SAP Product Carbon Footprint Analytics, som gør det muligt for virksomheder at måle og analysere det CO2 aftryk, der er direkte knyttet til de produkter, de tilbyder markedet. Den falder godt i tråd med SAP’s rolle som et af de stiftende medlemmer i Value Balancing Alliance, der arbejder på at udvikle en fælles, global standard til at måle samt dokumentere bæredygtighed.