Robo-terror
På fabrikker over hele Europa saboteres robotter af fabriksmedarbejderne, der ikke vil give deres arbejdsopgaver fra sig. Men når de nye kolleger ikke kan finde harmonien på fabriksgulvet, så skyldes det typisk, at robotterne ikke reagerer som mennesker.
De bliver sparket, slået, stukket med skruetrækker eller placeret i en mørk afkrog af fabrikken og alt bragt tilbage til samlebåndet igen. Fabriksmedarbejdere af kød og blod terroriserer deres kolleger af stål og algoritmer. Det er der efterhånden mange beviser på.
Mange af de beviser og episoder har forskere fra Danmark, Tyskland, Italien og Storbritannien dokumenteret og undersøgt i forskningsprojektet REELER (Responsible and Ethical Learning with Robotics). I tre år har forskere i antropologi, filosofi og økonomi undersøgt hvordan robotter og mennesker samarbejder og hvordan det påvirker arbejdspladsen.
Fænomenet er vidt udbredt. Det skyldes ifølge Cathrine Hasse, der er professor på Aarhus universitet og koordinator af REELER-projektet, at robotteknologien udvikler sig hurtigt samtidig med at udbredelsen også breder sig hastigt. Mennesker på fabrikkerne kan ganske enkelt ikke nå at tilpasse sig den nye virkelighed.
”Enten bliver robotterne lagt på hylden, støver til eller parkeret steder, hvor de ikke har funktioner. Det kan være fordi de forstyrrer menneskets arbejde eller rutiner eller fordi medarbejderne føler sig overvåget. Det kan være på en byggeplads eller et varehus hvor robotterne er bygget til at hente og bringe ting men ikke gør det hurtigt nok og sløver processen. Robotten kan være langsommere end mennesket, eller for hurtig. Vi har set begge dele,” siger Cathrine Hasse.
Manglende forståelse
Det handler i bund og grund om menneske – maskine relationerne, der ikke fungerer optimalt. Det sker oftest når de, der bygger robotter, ikke har forstået menneskers arbejdsrutiner.
“Dem, der bygger robotter har svært ved at forstå, at robotter kan blive saboteret og har også svært ved at forstå hvorfor,” siger Cathrine Hasse og fortsætter:
“Sabotage hænger sammen med robottypen. Nogle robotter bliver indkøbt steder, hvor medarbejderne ikke har haft noget, at skulle have sagt i forhold til om robotterne skal købes eller ej. Det er den type, vi typisk finder i industrisammenhænge.”
Når man ikke medtænker menneskes relation til maskinerne, så opstår der etiske problemer: Man risikerer at presse mennesker ud i noget, der ikke er menneskeligt i forhold til menneskets værdighed og sociale relationer.
For eksempel ønsker mennesker pauser i arbejdet, hvor de taler med hinanden og udveksler vigtige informationer. Det husker designerne af robotter ikke altid. Effektivitet kan også komme af socialitet – det er ikke altid det mest effektive bare at arbejde uafbrudt. Robotterne kan også hjælpe mennesker med større værdighed, som vi ser med påklædningsrobotter og vaskerobotter på plejehjem. Det skaber mening for mennesker og det ligger i måden, den bliver konstrueret og anvendt på. Det hænger også sammen med hvor godt ingeniører forstår de mennesker der skal omgås robotten.
Ved menneskefaktoren forstås at mennesker er menneskelige og ikke reagerer som robotter, men ud fra det, vi som mennesker synes er meningsfuldt.
”Der er ikke nogen robotter, der er uetiske. Men man har brug for viden om, hvordan mennesket reagerer på den pågældende robot. Mennesket har motiver for at bruge robotter – dem må man respektere og ikke bare tromle henover det,” siger Cathrine Hasse.
