Fintechs tager ansvar: Vil navigere verdens pengestrømme mod mere bæredygtighed

Der mangler billioner af dollars hver år, hvis de gode intentioner bag FN’s verdensmål skal blive til virkeligheden. Pengene er til rådighed i de finansielle markeder, men for få bliver dirigeret mod bæredygtighed. Og det vil fintech-startups være med til at ændre på ved hjælp af teknologi.

Der er travlt i det lille seksmands-kontor på Copenhagen Fintech Lab, som tilhører det unge fintech-startuppet DoLand. Faktisk så travlt, at det ikke er blevet til meget søvn de seneste dage, indrømmer Pelle Pedersen.

Startuppet er nemlig i gang med at lancere sin investeringsløsning for de første testbrugere. En løsning der med en automatisk investeringsrobot skal åbne bæredygtige investeringer for alle.

Vi stiller brugerne en række spørgsmål, og derefter investerer vores algoritmer automatisk bæredygtigt for dem. På den måde ønsker vi at ramme de investorer, der er relativt unge og aldrig har investeret før, siger Pelle Pedersen, Chief Impact & Growth hos DoLand.

Selvom virksomheden er ung, er missionen enorm: At gøre verden mere bæredygtig ved at få brugerne til at investere sine penge i tråd med FN’s verdensmål. Brugerne er i forvejen interesseret i at leve bæredygtigt, og DoLand vil bare hjælpe dem til også at tænke bæredygtighed ind i sine investeringer ved hjælp af teknologi.

”I en travlt hverdag kan investeringer være langt fra danskerne sammenlignet med at købe økologisk eller flyve mindre. Men en del af grunden til, at vi er meget optimistiske, er, at folk begynder at ville leve bæredygtigt – uden at det kun handler om fravalg. Det kan også være positive tilvalg som at investere bæredygtigt. Så vores mission er, at bæredygtige investeringer også skal være en del af en bæredygtig livsstil,” siger Pelle Pedersen.

DoLand gør det nemt for uerfarne investorer at sætte sine penge i bæredygtige virksomheder. Investeringsrobotten stiller brugerne en række spørgsmål og har 9 forskellige temaer, som de kan investere i – blandt andet vedvarende energi, healthcare innovation og diversitet & ligestilling. Derefter genereres porteføljen, så hver bruger får en unik portefølje.

Mangler enorme summer

Der er skyllet en bæredygtig bølge ind over verden. Vi flyver mindre og spiser flere grøntsager for at skære ned på CO2-udledningen. Sugerør og poser af plastik bliver afskaffet for at skåne verdenshavene for mikroplast. Og ligestillingsdebatten er ikke længere kun noget der finder sted blandt feminister på avisens debatsider.

FN samlede verdens bæredygtige ambitioner i 17 verdensmål tilbage i 2015 – som handler om klima men også fattigdom, ligestilling og fred. Men skal verdenssamfundet lykkes med at gøre verdensmålene til virkelighed, kræver det mere end bare gode intentioner: Der skal kolde kontanter til.

Ifølge FN er pengene til stede i det globale finansielle system, men de kanaliseres bare ikke imod bæredygtig udvikling i den skala og med den fart, som det er nødvendigt: Der mangler 2,5-3 billioner dollars – altså 2500-3000 milliarder – om året for at nå verdensmålene, anslog ’World Investment Report’ i 2014.

Hvad er en bæredygtig investering?

Matter er et andet dansk startup, der forsøger at skaffe flere penge til bæredygtig udvikling. Virksomheden startede for tre år siden med at tilbyde bæredygtige pensionsordninger i samarbejde med pensionsselskabet AP Pension.

Det gør de sådan set stadig, men undervejs stødte de på et problem, der fik dem til at skifte retning. De manglede nemlig et værktøj til for alvor at forstå, hvor bæredygtige de virksomheder og fonde, som pensionsmidlerne blev investeret i, var.

”Vi har flyttet hovedfokus til at hjælpe andre finansielle virksomheder med at investere bæredygtigt. Vi laver værktøjer, der analyserer både enkeltinvesteringer og porteføljer på deres bæredygtighed. Vi specialiserer os altså i at hjælpe finanssektoren med at forstå bæredygtighed i deres investeringer,” forklarer Emil Stigsgaard, COO og medstifter af Matter

En forudsætning for at få verdensøkonomien investeret mere bæredygtigt er at kunne blive enige om, hvornår en investering overhovedet er bæredygtig. Finanssektoren har gennem de seneste 20 år brugt såkaldte ESG-ratings (Environmental, Social, and Corporate Governance) til at måle bæredygtighed. En model der fungerer ligesom kreditvurderinger, hvor analytikere giver virksomheder en score. Men det mener Matter ikke er nok.

”Ulempen er, at det forsimpler bæredygtighed i meget høj grad. Det er uigennemsigtigt, hvilke kriterier der ligger bag en rating. Forskellige leverandører giver forskellige ratings, og du ser også olieselskaber med fine rating,” forklarer Emil Stigsgaard.

Hvad er bæredygtighed, og hvordan måler vi det? Det er det, vi gør transparent
Emil Stigsgaard Fuglsang

I stedet for at lade analytikere af kød og blod vurdere en virksomheds bæredygtighed, har Matter udviklet en softwareplatform til at udføre arbejdet. Platformen trækker både data om bæredygtighed fra NGO’er, akademikere og internationale organiser. Og så bruger den en kunstig intelligens, som samler information ved at læse millioner af artikler på ugentlig basis.

”Hvad er bæredygtighed, og hvordan måler vi det? Det er det, vi gør transparent. Vi har lavet et informationssystem, hvor man får adgang til en masse bæredygtighedskriterier, som vi tilvejebringer på en let og intuitiv måde. Med vores system får man en rapport, hvor man kan se, om en fond eller virksomhed er våbenfri, fossilfri osv. – og sammenligne med andre fonde,” siger Emil Stigsgaard Fuglsang.

Egentlig begyndte arbejdet med screeningsværktøjet for at tilføje mere bæredygtighed til deres eget pensionsprodukt. Men i dag er værktøjet brugt til at hjælpe blandt andet AP Pension og Nordea til at udvikle og vedligeholde bæredygtige fonde og porteføljer. Og det har fået Matter til at indse, at de den vej kan flytte mange flere penge mod bæredygtighed, end ved kun at satse på sit eget pensionsprodukt.

Fra ”hvorfor” til ”hvorfor ikke”

Der er blandt investorer en fortælling om, at man enten vælger sin portefølje med hjertet eller med pengepungen. Men ideen om, at det koster et par procentpoint af afkastet, hvis man vil investere bæredygtigt, er forældet.

Over de seneste 40 år har 2.200 akademiske studier forsøgt at undersøge forholdet mellem bæredygtighed og finansielle afkast. 90 procent af de rapporter er nået frem til den konklusion, at bæredygtige investeringer giver det samme eller endda et bedre afkast. Det viser et metastudie af Gunnar Friede og Timo Busch fra University of Hamburg.

”Det er hele mit mantra: Bæredygtige investeringer er langt fra drevet af altruisme. Jeg har været så grundtræt af, at der har været en meget konservativ finansbranche, som bliver ved med at holde fast i nogle outdatede tilgange til, om det giver mening at investere bæredygtigt eller ej,” siger Pelle Pedersen, der inden DoLand arbejdede med bæredygtige investeringer i et pensionsselskab.

Som investor er det helt afgørende at vide, at ens afkast ikke bliver mindre af at tilvælge bæredygtighed. Og Pelle Pedersen gætter endda på, at virksomheder, der tager hensyn til klima, arbejdsmiljø og ligestilling, kun bliver endnu mere lønsomme i fremtiden.

”Glem at det hedder bæredygtige investeringer: Kig på dataen. Selv hvis du personligt er fan af kul og bøffer, giver det stadig mening at investere i bæredygtighed, hvis du går op i afkast – for det er det, der bliver efterspurgt i fremtiden. Der er en økonomisk transformation i gang, hvor lovgivning, forbrugere og teknologi ændrer sig,” siger han.

Små men vigtige spillere

Investeringslandskabet har allerede flyttet sig i retning af bæredygtighed. Fra 2012 til 2016 voksede mængden af bæredygtige investeringer hos professionelle portefølje-managere fra 21,5% til 26% i Asien, Australien, New Zealand, Canada, Europa og USA, ifølge ’Global Sustainable Investment Alliance’.

Så gør det egentlig nogen forskel, når startups som DoLand og Matter kæmper for at få flere til at investere bæredygtigt?

”Der har været mange diskussionen i branchen: Hvad kan man egentlig rykke ved investeringer sammenlignet med ikke at købe en bøf? Det er ikke fordi produktionsbåndet hos Tesla går hurtigere, selvom du og jeg investerer alle vores sparepenge i virksomheden,” erkender Pelle Pedersen fra DoLand.

Alligevel mener de to startups, at det er vigtigt, at fintech-virksomheder blander sig, hvis flere investeringer skal føres over i bæredygtighed. For udviklingen mod bæredygtighed går ikke hurtigt nok endnu, og derfor har finansverdenen brug for indspark udefra.

”Hvis man lader finanssektoren om at løse det selv, uden at der kommer innovation ind udefra, så sker der det, som vi ser med ESG-ratings. Det er ikke fordi, dem der har designet det har dårlige intentioner – tværtimod. Men når finanssektoren selv løser sine problemer, bliver det løst, så det hurtigt er operationelt, og så går der noget kompleksitet tabt,” mener Emil Stigsgaard fra Matter.

Samtidig mener han, at mere samarbejde på tværs af sektorer er nødvendig, og der kan nye teknologier fra fintech-startups være en skalerbar bro.

”Der er så meget information i hovedet på de folk, der arbejder med bæredygtighed i praksis. De ved, hvad store virksomheder skal beslutte for at bidrage til en bedre verden. Men den viden bliver sjældent bragt i spil, fordi de ikke færdes i samme lag. Det er der, fintech har en rolle at spille. I stedet for at mødes en sjældent gang imellem til workshops, skal teknologien bygge bro mellem NGO’er, finansverdenen, myndighed og borgere,” siger Emil Stigsgaard.

Hele øvelsen med at skaffe mere bæredygtig kapital handler om samarbejde og skala, mener han. Og gennem analyseredskaber vil Matter bidrage til den øvelse, så alle fra pensionsopsparere til institutionelle investorer får den samme indsigt om bæredygtighed at investere ud fra.

”Ideen er at bygge skalerbar infrastruktur. På den måde kan så meget som muligt at verdens noterede aktiver analyseres af vores systemer. Vores ambition er at flytte os fra at analysere milliarder til at analysere billioner, for vores tese er, at når man hjælper med at analysere, hvordan pengene er fordelt i dag, så leder det til handling. Vi tror på, at vi på sigt kan være med til at løfte en stor del af at få lukket investeringsgabet til bæredygtighed,” siger Emil Stigsgaard.