Sponsored by Bird & Bird

Annette Printz Nielsen Partner and Head of the Financial Services Sector Group in Denmark

Bird & Bird: Internationaliseringen af fintech er kun lige begyndt

I Europa vokser fintechs i stigende grad på tværs af grænser, hvilket udover de kommercielle aspekter stiller krav til virksomhedernes governance setup. Vi har spurgt det internationale advokatfirma Bird & Bird om mulighederne og udfordringerne, når fintechs ekspanderer internationalt. 

For hurtigtvoksende startups er international ekspansion ofte en del af vækstambitionerne fra start. Men for fintechs er udfordringen ikke bare kommerciel og teknologisk. International vækst medfører også behov for øget fokus på juridiske risici og governance.

Det internationale advokatfirma Bird & Bird rådgiver virksomheder, der forandres af teknologi og den digitale verden, og har de seneste år arbejdet sammen med et stigende antal fintech-virksomheder om ekspansionen til nye markeder.

Vi har talt med Annette Printz Nielsen, partner og leder af ‘Financial Services Sektorgruppen’ i Danmark, om hvilke udfordringer, muligheder og tendenser hun ser for fintechs’ internationalisering.

Oplever I en stigende appetit på international vækst blandt fintechs?

Vi ser klart en stigning, men jeg tror egentlig, at ambitionerne og nok også appetitten har været der hele tiden. Reelt er det nok mere et spørgsmål om, at flere danske og internationale fintechs er nået et modenheds- og kapitalniveau, hvor international vækst er det naturlige næste skridt. De seneste godt fem år har vi set en stor vækst i antallet af fintechs, og en god portion af dem har nået en størrelse, hvor deres fokus i højere grad er internationalt. 

Hvilke markeder oplever I, at fintechs går efter først eller er mest eftertragtede?

Det er naturligvis forskelligt, men vi ser en del danske fintechs, som starter deres ekspansion i Norden efterfulgt af andre Europæiske lande, mens andre hurtigt ser mod USA. Særligt for fintechs, der er regulerede og har en licens fra Finanstilsynet, er UK blevet svære tilgængeligt som følge af Brexit. Det er ikke længere muligt at passporte deres licens til UK. Det betyder, at hvis danske fintechs vil udbyde regulerede betalingstjenester i UK, så skal de etablere et selskab i UK og søge om en særskilt licens i UK. Det tager tid og kræver kapital. Det samme gælder den anden vej rundt – altså hvis UK fintechs vil udbyde regulerede ydelser i EU – hvilket har resulteret i en øget efterspørgsel fra UK fintechs på hjælp til etablering i EU. 

Hvad ser I som de største udfordringer i forbindelse med international vækst?

De fleste fintechs, som ekspanderer i EU, gør det ved at udbyde deres services grænseoverskridende uden at etablere lokale selskaber eller filialer. Uanset forretningsmodellen så kræver det som oftest ressourcer og kapital, og derudover kan der være mange andre forretningsmæssige barrierer. Fra et juridisk perspektiv oplever vi, at det kan være en udfordring i en stærkt voksende organisation, hvor det i forvejen kan være svært at følge med på governance-delen, at håndtere og styre juridiske risici forbundet med udrulning i nye markeder. Det kan være alt fra at sikre compliance i relation til forretningsbetingelser og privacy polices til håndtering af ansatte i andre lande og forhandling af aftaler under et andet lands lov.                             

Vil vi se en øget internationalisering af fintech-sektoren de kommende år?

Det tror jeg helt klart, at vi vil. Der er fortsat mange fintechs, som ikke er modne til internationalisering, og der er også hele tiden nye på vej. Derudover er vi alene nået til ”open banking” som er én af faktorerne, der har været med til at få fintech-snebolden til at rulle, og mon ikke det næste skridt bliver ”open financial data”. Open banking i EU-regi er centreret omkring betalingsdata, og adgang til andet finansielt data vil give nye muligheder.