Morten Clausen, Lead Solution Architect og forretningsudvikler i Columbus.

Den næste generation af supply chain

I kampen om forbrugernes gunst skal virksomheder være hurtigere, fleksible, mere præcise og effektive. ­Teknologiske fremskridt har potentialet til eksponentielt at forbedre forsyningskæden og transparensen for at skabe en bedre ­service for forbrugeren.

Der er et paradigmeskift på vej. For i takt med at de store tech-giganter som Amazon og Alibaba tordner ind på det europæiske og danske marked, stilles der større krav til virksomheder og deres leverandører. Det betyder, at optimering af forsyningskæden bliver et spørgsmål om overlevelse. En effektiv og transparent forsyningskæde er altafgørende for virksomhedernes konkurrenceevne i fremtiden.

”Der er stadig stor fokus på de klassiske supply chain discipliner. Men vi ser i høj grad en udvikling i vores kunders supply chain, der er drevet af stigende krav fra forbrugerne. Det handler om at kunne levere den optimale kundeoplevelse gennem service og fleksibilitet. Det gør sig gældende uanset om virksomheden er underleverandør eller om den leverer produkter eller serviceydelser til slutforbrugerne,” siger Morten Clausen, Lead Solution Architect og forretningsudvikler i Columbus.

Data er et vigtigt redskab i omstillingen af virksomhedernes forsyningskæder. Det er midlet til at imødekomme kundernes forventninger om personaliserede produkter og serviceydelser, der leveres med korte og præcise tidsintervaller. For man skal være i stand til reagere hurtigt – helst i realtid – og være transparent.

”Der er et stort potentiale blandt vores kunder for at bruge af den enorme mængde data, som opsamles i hele forsyningskæden. Langt de fleste benytter data til opfølgning på leveringsperformance, lager omsætningshastighed osv. Der er stadig få, der bruger deres data intelligent i forhold til at optimere processerne i forsyningskæden eller til eksekvering af automatiserede beslutninger. De risikerer at miste terræn, når konkurrencen skærpes,” siger Morten Clausen.

Gennemsigtighed er nøglen

De digitale løsninger i forsyningskæden er afgørende, for at virksomhederne fremadrettet kan konkurrere på et globalt marked. Data og brugen af digitale løsninger hjælper med at reducerer leveringstiden og giver mulighed for at bygge intelligente forecasts, som kan forudsige forbrugernes efterspørgsel.

”Det er vigtigt at have transparens i hele forsyningskæden, hvilket også involvere underleverandør. For at kunne skabe denne transparens skal virksomhederne bygge digitale løsninger, som går på tværs af hele forsyningskæden. Det skal være muligt at kunne spore produkter fra at de bliver sat i produktion hos underleverandør til de bliver solgt til slutforbrugeren.” siger Morten Clausen.

Det skal være muligt at kunne spore ­produkter fra at de bliver sat i produktion hos ­underleverandør til de bliver solgt til ­slutforbrugeren
Morten Clausen

Et teknologisk kapløb

Omkostningerne er stadig vigtige, men med de nye muligheder for at automatisere og tilpasse sig ændringer i forsyningskæden så stiger behovet for at anvende nye teknologier. Man taler ikke længere om uger og måneder, når det gælder levering. Nu er det dage og i nogle tilfælde timer. Derfor er discipliner som f.eks. forecasting, en vigtig konkurrenceparameter. Tempoet er skruet gevaldigt op og robotter, kunstig intelligens – machine learning især – og IoT (internet of things red.) kan for alvor accelerere forsyningskæden.

”For at kunne understøtte supply chain er der behov for en bred vifte af teknologier, som skal i en samlet løsning, hvor ERP’en (Enterprise Ressource planning) stadig er fundamentet for at kunne drive en stabil og transparent supply chain. Men den står sjældent alene. I takt med at kunderne begynder at forstå mulighederne med Machine learning, IOT, så gælder det i høj grad om at få disse løsninger integreret med ERP’en,” siger Morten Clausen.