Teknologidrevet byggeri kræver menneskelige kompetencer

Teknologi er i høj grad driver for udviklingen af byggebranchen, men teknologi gør det ikke alene. Den skal i hænderne på mennesker, der kender byggeriet, før den kan imødekomme blandt andet ressourceknaphed, nedbringelse af klimaaftrykket og behovet for bedre samarbejde.

Spillereglerne for byggebranchen forandres i takt med, at vi bliver klogere på jordens ressourcer, og hvorledes vi passer bedre på dem. Et af midlerne til at skabe et byggeri, der kan overholde nye spilleregler, er teknologi. Men det er ikke teknologi alene, der skåner planeten. Det er de mennesker, der formår at sætte teknologi i spil, dels så de kan arbejde smartere og bedre sammen, dels så de kan træffe de beslutninger, der er nødvendige for, at byggeprojekter som minimum holder sig inden for grænseværdierne for CO2-aftryk.

Ejendomsudviklerne kan sætte retning

Ifølge Dan Pham, der er bæredygtighedsekspert i og medstifter af Home.Earth, er ejendomsudviklerne blandt dem, der både kan og skal tage ansvar for at drive udviklingen mod en mere bæredygtig byggebranche.

“Hos Home.Earth har vi en erklæret målsætning om at være med til at sænke byggeriets bidrag til klimakrisen, og vi går gerne forrest for at vise, at det er muligt at bygge med væsentligt lavere aftryk end det, der for tiden er gældende ved lov,” siger Dan Pham og påpeger, at teknologi og data er midler til målet – men at det er mennesker, der skal sætte målene.

”Det er klart, at både materialeinnovation og teknologi spiller en stor rolle, men jeg tror, at den vigtigste rolle i den grønne omstilling vil blive spillet af os som mennesker. Meget står og falder med, hvilken indstilling vi som udviklere har til fremtidens byggeri,” forklarer Dan Pham. Han tilføjer, at som han oplever byggebranchen netop nu, er der i byggeprojekterne stor efterspørgsel på leverandører, der har kompetencer til at levere på stramme krav for klimaaftryk.

Det er fint, at byggebranchen presses udefra af højere krav om bæredygtighed. Det er et incitament for os alle til at arbejde med byggeriets problemstillinger på tværs af faggrænser. Det at bygge er en holdsport, og i dag deler vi i langt højere grad data med ingeniører og andre former for specialister, for det er med til at skabe byggerier, der rækker ud over det sædvanlige.
Kåre Poulsgaard, partner i GXN.

Behov for analytisk tilgang

Kåre Poulsgaard, der er partner og Head of Innovation i GXN – arkitektfirmaet 3XN’s selvstændige research- og konsulentvirksomhed – er helt enig med Dan Pham om vigtigheden af det menneskelige element. Det store fokus på, at byggeriet kan levere på bæredygtighed, stiller nye krav til arkitekterne, som skal lære at analysere på nye parametre og arbejde inden for nye rammer. Før ville man designe først og derefter tænke på CO2-aftryk og LCA-beregninger, men nu arbejder de fleste med digitale modeller og teknologi, som kan give klarhed over bæredygtighedsparametre, inden de første streger overhovedet slås. Hertil kommer, at man i højere grad i dag skal tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse med ønske om at bevare mest muligt – en tendens der kun bliver større.

”Arkitekter skal kunne kortlægge eksisterende bygninger, forstå hvilke materialer, de består af, og undersøge, hvad der kan genbruges i en ny bygning og hvordan. Det er ikke alene et krævende analysearbejde, det er også et analysearbejde, der kræver høj grad af teknisk viden,” siger Kåre Poulsgaard og påpeger, at det kræver et godt samarbejde med værdikædens øvrige aktører.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Både materialer og teknologi spiller en stor rolle, men jeg tror, at den vigtigste rolle vil blive spillet af os som mennesker. Det bedste byggemateriale er med andre ord den indstilling vi som udviklere har til fremtidens byggeri.
Dan Pham, bæredygtighedsekspert i og medstifter af Home Earth.

Tættere samarbejde understøttet af data

De fleste i byggeriet kan nikke genkendende til, at det mest bæredygtige byggeri er det, der ikke bliver bygget. Og derfor skal byggeriets aktører have hinanden med på råd og sørge for at træffe og validere beslutningerne så tidligt som muligt baseret på erfaringsdata.

”Det er fint, at byggebranchen presses udefra af højere krav om bæredygtighed. Det er et incitament for os alle til at arbejde med byggeriets problemstillinger på tværs af faggrænser. Det at bygge er en holdsport, og i dag deler vi i langt højere grad data med ingeniører og andre former for specialister, for det er med til at skabe byggerier, der rækker ud over det sædvanlige,” siger Kåre Poulsgaard. Samarbejde om data dækker over meget, men særligt viden om materialer – både de jomfruelige og dem, der allerede sidder i eksisterende bygningsmasse – er i høj kurs.

”Alle er meget bevidst om, at dokumentation er helt afgørende for, at vi kan rykke på bæredygtighed, og i branchen bliver vi hver dag bedre til at indsamle data og bruge data konstruktivt – det gælder både dem, der designer og projekterer og dem, der udvikler og producerer materialer,” siger Dan Pham.

Christina Hvid, adm. direktør i Molio og ConTech Lab: ”Digitalisering og teknologi er løftestang for bæredygtig udvikling af byggebranchen. Formår mennesket at udvikle og implementere de teknologiske muligheder til fulde, er vi nået rigtig langt.”

En hjælp til materialeproducenterne

De digitale løsninger, der skal understøtte dokumentationsarbejdet, er der efterhånden kommet flere leverandører af. Blandt andre opstartsvirksomheden Pathways, der har udviklet et koncept, som ved hjælp af en sprogmodel, der bygger på kunstig intelligens, gør det muligt automatisk at udregne et CO2-regnskab på produktniveau og dermed også udarbejde miljøvaredeklarationer i form af EPD’er. En af firmaets stiftere, Leise Sandeman, fortæller, at kunderne netop er materialeproducenterne, og det var en helt konkret oplevelse, der gav hende ideen til firmaet.

”Jeg har arbejdet med klima, materialer og biodiversitet i byggebranchen hele min karriere. På et tidspunkt var jeg ansat i et stort indisk stålfirma, og det var en dag, da jeg sad og kiggede mig omkring med stål til alle sider, at det for alvor gik op for mig, at materialeproducenterne trænger til en hjælpende hånd,” forklarer Leise Sandeman. Hun er dog godt klar over, at hvis en klimaindsats for alvor skal batte, er vi alle nødt til at stå sammen.

Hvis vi gerne vil mindske CO2-aftrykket, er vi nødt til at gå ned på materialeniveau. Det gør vi blandt andet ved at skabe en digital tvilling på byggematerialer, der gør det muligt at dokumentere alle byggematerialer og deres komponenter i EPD-form. Teknologien findes, men det kræver også, at mennesker tager den i brug og leverer en fælles indsats, hvor vi i branchen er langt mere forbundet, end tilfældet er i dag,
Leise Sandeman, Co-Founder i Pathways

Digital tvilling på materialeniveau

”Hvis vi gerne vil mindske CO2-aftrykket, er vi nødt til at gå ned på materialeniveau. Det gør vi blandt andet ved at skabe en digital tvilling på byggematerialer, der gør det muligt at dokumentere alle byggematerialer og deres komponenter i EPD-form. Teknologien findes, men det kræver også, at mennesker tager den i brug og leverer en fælles indsats, hvor vi i branchen er langt mere forbundet, end tilfældet er i dag,” siger Leise Sandeman.

Materialeforståelse er vigtigt, og det samme mener Kika Brockstedt, der er medstifter af en anden opstartsvirksomhed, Revalu, hvor man arbejder med at gøre det muligt for beslutningstagerne i byggebranchen at træffe bedre beslutninger og nå deres CO2 mål. De vigtige beslutninger om f.eks. materialevalg bør nemlig træffes så tidligt som muligt i et byggeprojekt.

Vi har samlet materialedata på tværs af Europa og digitaliseret dem, så vi kan føde dem ind i design- og planlægningsprocessen. Vi gør det muligt for arkitekter, udviklere og byggefirmaer at få tidlig adgang til miljødata på de materialer, de vælger, hvilket muliggør informerede beslutninger,
Kika Brockstedt, Co-Founder i Revalu

Informerede beslutninger tidligt i projekterne

”Vi har samlet materialedata på tværs af Europa og digitaliseret dem, så vi kan føde dem ind i design- og planlægningsprocessen. Vi gør det muligt for arkitekter, udviklere og byggefirmaer at få tidlig adgang til miljødata på de materialer, de vælger, hvilket muliggør informerede beslutninger,” forklarer Kika Brockstedt.

I Revalu arbejder man desuden med at styrke paradigmeskiftet i byggebranchen ved at øge opmærksomheden på nye, biobaserede byggematerialer samt upcyclede materialer. Interessen er voksende fra forskellige aktører i byggebranchen. Men der er ifølge Kika Brockstedt to barrierer for dette.

“Manglende risikovillighed og manglende synlighed af materialerne er begrænsende faktorer for udbredelsen af biobaserede materialer. Her spiller data en stor rolle med henblik på at vise alle fordelene inden for bæredygtighed og skabe fremtidssikrede bygninger med fokus på CO2-aftrykket,” siger hun.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her