Slut med løs snak og tankespind – handletank sætter konkret retning for et grønnere byggeri
Gennem en genoplivning af klimapartnerskaberne og etablering af et grønt erhvervsforum har regeringen tydeligt signaleret ønsket om handling, når det gælder den grønne omstilling. Den opfordring har man lyttet til med etableringen af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
Det startede med et projekt, hvor Molio og ConTech Lab samlede 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Topleder Handletank. Den havde til opgave at definere konkrete forslag til handlinger, der skal være med til at accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet. I foråret 2023 afsluttede man arbejdet, hvilket mundede ud i 12 konkrete anbefalinger, blandt andet i form af en række nye brancheinitiativer.
Derefter gik stafetten videre til en række brancheorganisationer, herunder DI Byggeri, der siden har faciliteret det videre arbejde med at skabe konkrete handlinger til den grønne omstilling. Det er sket gennem etableringen af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, og i denne finder man igen topledere fra byggeriet, der repræsenterer hele byggeriets cirkulære værdikæde. Ideen er, at branchen skal tale med én uafhængig stemme og være med til at accelerere den bæredygtige udvikling af byggeriet. I starten af 2024 barslede Handletanken så med en egentlig handlingsplan.
Mere fokus på handling frem for ønsker
”Det opdrag, vi overtog fra Molio og ConTech Lab, harmonerede meget fint med det fornyede mandat, der blev udstukket af regeringens grønne erhvervsforum i marts måned 2023, hvor det meget specifikt blev defineret, at erhvervslivet, herunder byggebranchen skal bevæge sig hen mod en implementeringsfase således, at der i højere grad er fokus på, hvorledes CO2 reduktionerne opnås, frem for, hvad det er, vi ønsker at opnå.” Det forklarer Anders Stouge, der er branchedirektør i DI Byggeri.
Indsatsen har derfor for været orienteret mod handling samt ikke mindst en tydelig virksomhedsinddragelse i klimapartnerskaberne. Samtidig er der med oprettelsen af et grønt erhvervsforum, etableret til forum hvortil Handletanken hvert halve år skal rapportere på Byggeriets Handletank for Bæredygtighed samt ikke mindst, hvilke fremskridt, der er opnået.
Da klimapartnerskaberne blev annonceret i 2020 fokuserede man meget på visioner, men nu har man altså taget skridtet videre mod handling, og for vores arbejde blev det hurtigt et pejlemærke, at det arbejde, som handletanken skal lede frem til, imødekommer efterspørgslen fra regeringen således, at vi kan demonstrere at byggebranchen rent faktisk tager ansvar.
Anders Stouge, branchedirektør i DI Byggeri.
Byggebranchen skal demonstrere ansvar
”Da klimapartnerskaberne blev annonceret i 2020, fokuserede man meget på visioner, men nu har man altså taget skridtet videre mod handling. For os blev det hurtigt et pejlemærke, at det arbejde, som handletanken skal lede frem til, imødekommer efterspørgslen fra regeringen således, at vi kan demonstrere, at bygge- og anlægsbranchen rent faktisk tager ansvar,” siger Anders Stouge.
Det har afspejlet sig helt konkret i det kommissorium, der blev sat op for Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor man har lagt vægt på, at handletankens arbejde med at formulere udkast til anbefalinger skal udføres af fagfolk og eksperter fra de deltagende virksomheder. Det er altså de personer, der skal udmønte anbefalingerne efterfølgende, og som har problemstillingerne helt tæt på, som har fået til opgave at formulere handletankens anbefalinger. De 33 endelige anbefalinger fra handletanken blev afslutningsvist tiltrådt af handletankens styregruppe, så der af den vej blev sikret en forankring i branchens topledelse og foretaget de nødvendige afvejninger.
De udførende skal selv stå på mål
”Det har været en helt bevidst strategi med det formål at give såvel vores anbefalinger som vores arbejde en højere grad af legitimitet. Direkte under styregruppen, der er sammensat af administrerende direktører på tværs af byggeriets værdikæde, er etableret otte arbejdsgrupper inden for de centrale temaer, f.eks. det offentlige som accelerator, biodiversitet, cirkulær økonomi samt en række andre. Arbejdsgrupperne er blevet befolket af eksperter fra virksomhederne. De seks stiftende organisationer har for arbejdsgrupperne alene ageret som procesfacilitatorer,” forklarer Anders Stouge.
Det har altså været vigtigt at vise, at det er branchen selv, der definerer arbejdet. Det er med andre ord de udførende, der selv skal stå på mål for de initiativer, der sættes i gang, og ud over at Handletanken skal rapportere til det grønne erhvervsforum, vil man på eget initiativ hvert andet år evaluere, om man er på rette vej med den nødvendige indsats.
Fælles vision på tværs af værdikæden
”Den handlingsplan, vi annoncerede i starten af 2024, rummer 33 handlingsorienterede anbefalinger, men det siger sig selv, at de ikke alle kan implementeres på én gang. Derfor er ti ud af de 33 anbefalinger prioriteret. Seks af disse omhandler en indsats på CO2-området, mens to ligger inden for området cirkulær økonomi og andre to inden for biodiversitet. Verden står som bekendt ikke stille, og det er meget sandsynligt, at vi over tid skal justere retningen for vores indsats, hvis vores analyser viser, at anbefalingerne ikke leverer det, vi havde håbet” uddyber Anders Stouge.
Han pointerer imidlertid, at den danske byggebranche nu står sammen om en fælles vision, der helt overordnet identificerer indsatsen for hele sektoren. En vision som pointerer, at man er nødt til at arbejde sammen på tværs af hele værdikæden, hvis man skal lykkedes med at skabet et mere bæredygtigt byggeri. Statikeren, der for en sikkerheds skyld overdimensionerer betonmængden i en konstruktion, arkitekten, der kun ønsker at designe med jomfruelige materialer, eller entreprenøren, der ikke tager de produktspecifikke EPD’erne i ed, er altså nødt til at tænke anderledes. Det mærker vi helt klart en vilje til at gøre.
Prioritering af indsatsen er essentiel
”Hvis ikke vi trækker på samme hammel, når vi ikke i mål. Derfor er det også vigtigt, at vi får etableret en fælles videns- og datahub, som det er beskrevet i vores handlingsplan, således, at vi bliver bedre til at tale om de samme udfordringer på det samme grundlag. Men som nævnt er det ekstremt vigtigt, at vi prioriterer indsatsen og rækker først ud til de områder, hvor effekten er størst. Ellers bliver det en indsats uden mål og middel,” konkluderer Anders Stouge.
Når det gælder CO2-området, er byggebranchen allerede hjulpet godt på vej af den omstilling, der er sket i energi- og forsyningssektoren. Når energien bliver mere grøn, smitter det helt automatisk af på såvel produktion af byggevarer som drift i byggebranchen. Samtidig har man i byggebranchen i årevis haft fokus på CO2-aftrykket, så her er der styr på metoderne, og man kender i det store hele vejen frem . Til gengæld venter der store udfordringer inden for såvel cirkulær økonomi som biodiversitet. Her er bygge- og anlægsbranchen langt mere umoden. Det afspejler sig også i anbefalingerne, som her er mere afsøgende.