Sammenhold skal understøtte klimaambitionerne
Fusionen mellem Dansk Byggeri og Dansk Industri kommer på det bedst mulige tidspunkt. Sammenhold i byggebranchen er nemlig vigtigere end nogensinde før, hvis vi som samfund skal nå regeringens ambitiøse klimamål.
I efteråret 2020 flyttede Dansk Byggeri ind i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Baggrunden for indflytningen rækker dog langt videre end blot det at etablere et kontorfællesskab. Siden august har man nemlig arbejdet intenst på at forene det bedste fra to verdener på grundlag af fusionen mellem Dansk Byggeri og Dansk Industri i en organisation, der nu hedder DI Dansk Byggeri.
At den finder sted netop nu, passer perfekt ind i den grundlæggende vision, der frem for alt skal være med til at bære den danske byggebranche trygt og godt ind i frem-tiden. En fremtid, hvor det handler om at arbejde bedre sammen i byggeriets værdikæde. Hvorfor det er vigtigt lige nu? Det er det af flere årsager, og en af de væsentlige er, at byggeriet spiller en markant rolle for regeringens ambition om at reducere CO2 udslippet med 70 pct. i 2030.
40 pct. af byggeriets CO2 udslip stammer fra den eksisterende bygningsmasse. Derfor bør vi skabe en såkaldt digital tvilling af alle offentlige bygninger i Danmark. Det vil give et solidt afsæt for monitorering af vores energiforbrug.
Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq
Dækker hele værdikæden
Et af redskaberne til at nå dette er teknologi, og med en byggebranche, der organisatorisk nu hører ind under Dansk Industris paraply af branchefællesskaber – som på mange andre områder også arbejder med teknologi som innovationsskabende faktor – må synergieffekten siges at være åbenlys. Peter Stenholm er ny direktør for DI Dansk Byggeri, og han ser store fordele. Både for organisationens medlemmer, dens medarbejdere og hele byggebranchen.
”Med sammenlægningen får vi større faglige muskler og kan som samlende organisation blandt andet være med til at styrke den digitalisering, der er så nødvendig for byggebranchen, hvis vi skal yde vores i forhold til såvel den grønne omstilling som ambitionerne om at skabe mere bæredygtigt byggeri”, siger Peter Stenholm. Sammenlægningen betyder nemlig, at DI Dansk Byggeri nu dækker hele byggeriets værdikæde i Dansk Industri.
Brug for gensidig inspiration
Netop i en tid, hvor der skrues op for den digitale transformationsproces i den danske byggebranche, er det vigtigt med tværfaglig forståelse faggrupperne imellem. Processen vil nemlig uundgåeligt betyde tættere samarbejde samt ikke mindst helt nye samarbejdsformer de enkelte byggeaktører imellem. Til det siger Sidse Buch, der er politisk og økonomisk konsulent i Bygge- Anlægs og Trækartellet: ”For mig at se er der ikke nogen tvivl om vigtigheden af, at de forskellige faggrupper skal søge inspiration hos hinanden. Det skal være med til at drive den teknologiske innovation og sikre, at den danske byggebranche fortsat er helt fremme i skoene”. For hende gælder det altså om, at de unge skal uddannes til at have et nysgerrigt og åbent mindset, ganske som man løbende arbejder på at gøre branchens uddannelser så spændende som mulige for de unge, der vælger håndværkervejen.”
Styrk uddannelsernes kvalitet
Den holdning er Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i Tekniq, som er arbejdsgiverorganisation for industri og installation, ganske enig i. Her mener man, at virksomhederne både nu og i fremtiden skal kunne rekruttere kvalificerede medarbejder samt, at de unge skal have en stærk teknisk uddannelse, der giver kompetence til at kunne agere på fremtidens arbejdsmarked.
”Virksomhederne skal have adgang til medarbejdere med de efterspurgte kompetencer. Mulighederne for at til-egne sig nye kompetencer, der matcher virksomhedernes behov, skal derfor også være i top. Hvis ikke kvaliteten af uddannelserne er tilstrækkelig, udnytter vi ikke Danmarks fulde potentiale, og vi vil blive overhalet indenom af andre lande”, siger Troels Blicher Danielsen.
For mig at se er der ikke nogen tvivl om vigtigheden af, at de forskellige faggrupper skal søge inspiration hos hinanden
Sidse Buch, økonomisk konsulent i Bygge- Anlægs og Trækartellet
Han ser altså en risiko for, at danske virksomheder kan blive udkonkurreret af udenlandske virksomheder, hvis ikke arbejdsstyrken opkvalificeres, er fleksibel og målrettes arbejdsmarkedets behov. Han medgiver, at Danmark er langt fremme, når det gælder digitalisering, men han føler samtidig, at vi måske er gået lidt i stå og hviler for meget på laurbærrene.
”Danmark er blandt de mest digitaliserede samfund i verden og blandt de bedste i EU, når det gælder digital infrastruktur, mobilnet og internetforbindelser. Til gengæld indtager vi en bundplacering, når det gælder åbenhed i de offentlige data i forsyningssektoren. Hvis vi som branche virkelig skal være med til at mindske CO2udslippet, skal der ske en radikal ændring her”, mener Troels Blicher Danielsen. Endnu et rigtig godt argument for sammenhold i byggebranchen.
Partnerskab mellem byggebranchen og brugerne
Politikerne siger, vi skal reducere CO2 udledningen med 70 pct. i 2030. Det er ikke fordi, vi som sådan har svært ved at forstå budskabet. Men det kan være svært at forholde sig til helt konkret. Især når fortsættelsen kommer – nemlig at det er ambitionen, at det danske samfund skal være fossilfrit i 2050. Vi har derfor travlt. Det mener Lene Espersen, der er administrerende direktør i Danske Arkitekter.
Samtidig er hun af den klare opfattelse, at hvis målet skal nås, kan og skal byggebranchen spille en endog særdeles aktiv rolle. Både når det gælder nybyggeri og, når det gælder renovering. Samtidig fremhæver hun vigtigheden af at anvende teknologi, der kan være med til at fremme digitaliseringen i branchen samt skabe et datagrundlag, der aktivt understøtter målet.
Brugerne skal drive klimaindsatsen
”Frem mod 2030 skal vi reducere CO2 udledningen med 28,7 mio. ton om året. Heraf kan bygge- og anlægssektoren bidrage med 5,8 mio. ton om året, hvilket svarer til ca. 20 pct. Så alene i det klimapartnerskab, byggebranchen har indgået med regeringen, er der et stort potentiale”, siger Lene Espersen. Hun understreger imidlertid en væsentlig faktor, som man godt kan være tilbøjelig til at glemme i det store perspektiv.
Alene intelligent energistyring og energirenovering kan være med til at spare 1,2 mio. ton CO2 om året
Lene Espersen, administrerende direktør i Danske Arkitekter
Nemlig vigtigheden af, at en stor del af indsatsen er brugerdreven. Det er fint, at byggebranchen gennem tættere samarbejde og mere effektive processer, der blandt andet bæres frem af Construction Technology, i sig selv kan være med til at reducere CO2 udledningen. Men teknologi skal også være med skabe intelligente bygninger, der giver mulighed for den brugerdrevne optimering af energiforbruget.
Vi har masser af data – brug dem
”Alene intelligent energistyring og energirenovering kan være med til at spare 1,2 mio. ton CO2 om året, og der er ikke nogen tvivl om, at eksempelvis sensorer i byggeriet, der kan distribuere forbrugsdata direkte til forbrugeren via apps på smartphonen, både vil være med til at skabe bevidsthed om vigtigheden af at tænke på miljøet og rent faktisk også gøre det muligt for den enkelte forbruger selv at yde en indsats”, siger Lene Espersen videre.
Hun er godt klar over, at der kan være en udfordring i at overholde EU’s persondataforordning (GDPR), men grundlæggende er hun ganske enig med administrerende direktør i arbejdsgiverorganisationen Tekniq, Troels Blicher Danielsen, der mener, at alle data i forsyningssektoren bør gives fri. Reelt opsamles der allerede i dag masser af data til forbrugsafregning, men potentialet til energioptimering udnyttes overhovedet ikke.
Kæmpe renoveringspotentiale
Samtidig fremhæver Lene Espersen det faktum, at rent CO2 mæssigt kan det ofte bedre svare sig at renovere i stedet for at bygge nyt. Da det samtidig er den eksisterende bygningsmasse, der er den mest energikrævende, er det indlysende, at det giver et sweetspot, hvor teknologi kan være med til at forløse at endog meget stort besparelsespotentiale på CO2 kontoen. Lene Espersen siger:
”Heldigvis godkendte Folketinget sidste forår en aftale, der har fremskyndet Landsbyggefondens muligheder for at frigive 18,4 mia. kr. til renovering af den almene boligmasse”, og hun glæder sig desuden over et generelt øget fokus på renovering. Et fokus hun ser frem til bliver styrket over tid – blandt andet takket være opskalering i opsamlingen af data. Data, som vi også kan blive klogere af.
Det er et vigtigt, at byggebranchen og bygherrerne har en fælles forståelse for mulighederne i teknologien således, at man ikke går fejl af hinanden.
Henrik L. Bang, adminitrerende direktør i Bygherreforeningen
Fordelene skal blive mere tydelige
“Der er ikke nogen tvivl om, at er masser af fordele i digitaliseringen af byggebranchen. Vi skal bare blive bedre til at tydeliggøre dem – og vi skal blive bedre til at lære af de data, vi opsamler”, Sådan siger Henrik L. Bang, der er administrerende direktør i Bygherreforeningen, og han mener blandt andet, at de erfaringer vi drager på baggrund af dataindsamling skal danne basis for fremtidens lovkrav til bygningsmassen.
Han understreger dog også, at i forbindelse med digitaliseringen af bygningsmassen er det vigtigt at tage konkret stilling til, hvad teknologien kan, og ikke mindst, hvad vi ønsker at anvende den til. Henrik L. Bang føjer til, at digitaliseringsprocessen allerede ér slået igennem i såvel projekt- som byggefase, og at udfordringen nu er også for alvor at få den integreret i driftsfasen.
Skab en digital tvilling
”Derfor er et vigtigt, at byggebranchen og bygherrerne har en fælles forståelse for mulighederne i teknologien således, at man ikke går fejl af hinanden. Det handler jo ikke alene om at få indsamlet så mange data som muligt, men om at få indsamlet de rigtige data”, siger Henrik L. Bang videre. Han føjer til, at netop overgangen fra byggefase til driftsfase er et område, man har fokus på i Bygherreforeningen.
Digitalisering indebærer nemlig også en række fordele i forhold til det eje og forvalte en bygning, og hvis disse tænkes ind i byggeriet fra start, er vi ifølge Henrik Bang nået langt. Han ser eksempelvis store muligheder i at kunne skabe en såkaldt digital tvilling af en bygning, der kan hjælpe til med at visualisere de opsamlede bygningsdata og eksempelvis anvende sensorer og i driften af bygninger.
Der er brug for mere åbne brugerflader
“En af de største udfordringer er, at digitaliseringsprocessen skal række ud til hele værdikæden. Byggebranchens parter er gode til digitalisering hver for sig og inden for egne brugerflader. Men når de skal kommunikere om et projekt, er det ikke altid helt lige til”. Sådan siger Henrik Garver, der er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Hvis Construction Technology for alvor skal være med til at forbedre samarbejdet i branchen, er det nødvendigt med fælles fodslag.
Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Hvis det digitale samarbejdskoncept skal være effektivt, er det altså vigtigt, at den næste aktør i kæden er parat til at fortsætte der, hvor den forrige slap. I modsat fald bliver det den laveste, teknologiske fællesnævner, der bliver omdrejningspunktet for arbejdet, og det er der ikke ret megen innovation i. Samtidig skal der være plads til specialkompetencer i værdikæden, så one-size-fits-all duer heller ikke.
En teknologisk balancegang
”Teknologisamarbejdet i værdikæden er altså lidt af en balancegang, for på den ene side skal værktøjerne understøtte de faglige kompetencer, og på den anden side skal projekter uden problemer kunne udveksles på kryds og på tværs. I sidste ende er det en udfordring, der stiller krav til de softwareproducenter, som leverer løsninger til byggebranchen, og Henrik Garver kunne godt tænke sig højere grad af fleksibilitet.
”Hvis Construction Technology for alvor skal være med til at forbedre samarbejdet i branchen, er det nødvendigt med fælles fodslag. Ofte skal et projekt rejse frem og tilbage mellem en række forskellige aktører, så derfor skal vi blive bedre til at håndtere grænseflader. Det var knapt så kritisk, den gang vi arbejdede i 2D, men er i høj grad blevet det i en digital verden med 3D modeller”, siger Henrik Garver.