Sammen er vi stærkest – både nu og i fremtiden
Bæredygtighed og grøn omstilling er en integreret del af alt, hvad vi foretager os. Men dagsordenen handler ikke blot om at reducere byggebranchens CO2-aftryk. Det er stadig et essentielt element, men det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at dagsordenen er blevet bredere og mere omfattende.
Udfordringer i forhold til f.eks. biodiversitet, adgang til boliger i byen og ressourceforbrug trænger sig på. Det betyder, at flere fokusområder skal inkluderes i ligningen. Det er fokusområder som samarbejde, partnerskaber, innovation, kapitalstrømme, regulering, kompetencer, ledelseskraft og adfærdsændringer hos forbrugeren. Dem kommer vi alle omkring i den nye udgave af ConTech Magasinet. Byggebranchen har en afgørende indvirkning på miljøet. Hvis Danmark skal være i front med det bæredygtige byggeri, er vi nødt til at fremskynde implementeringen af tekniske og digitale løsninger. Det vil effektivisere og forbedre processerne på tværs af byggeriets værdikæde.
Samarbejde, åbenhed og en fælles forståelse for den udfordring, vi som samfund står overfor, er en grundlæggende forudsætning. En bæredygtig omstilling kommer ikke af sig selv, men skal skubbes i gang i fællesskab. Det kræver, at byggebranchen lykkes med at finde fælles fodslag og løsninger, der sammen presser på for at løfte kompetenceniveauet bredt i byggeriet,
Christina Hvid, Administrerende direktør i Molio og ConTech Lab
ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform. Vi arbejder sammen med virksomheder og vidensinstitutioner og er en aktiv medspiller i fælles anvendelsesbaserede initiativer, hvor vi hurtigst muligt får nye ideer realiseret, får dem testet af ift. om de virker, eller vi skal blive skarpe på, om de skal gennem laboratoriet en gang mere. Ny regulering f.eks. i form af den nye EU-taksonomi kalder på handling, og byggebranchen er allerede i fuld gang. Men vi kan ikke løse udfordringen som enkeltaktører. Teknologi og digitalisering hjælper os et godt stykke på vej, men uden samarbejde på tværs af hele byggebranchens værdikæde når vi ikke i mål med omstillingen for at leve op til klimamålene.
Samarbejde, åbenhed og en fælles forståelse for den udfordring, vi som samfund står overfor, er en grundlæggende forudsætning. En bæredygtig omstilling kommer ikke af sig selv, men skal skubbes i gang i fællesskab. Det kræver, at byggebranchen lykkes med at finde fælles fodslag og løsninger, der sammen presser på for at løfte kompetenceniveauet bredt i byggeriet.
ConTech Lab har netop distribueret en ny udgave af ConTech Magasinet i Børsen. Et magasin der sætter fokus på, hvad der sker i ConTech Lab og bredt i byggebranchen og hvor I kan læse om, hvordan teknologi og digitalisering er med til at accelerere bæredygtigheden og den grønne omstilling i byggeriet.
Tak for samarbejdet i dagligdagen, tak for samarbejdet omkring dette magasin og tak for samarbejdet i det forestående arbejde for et mere bæredygtigt byggeri – til gavn for byggebranchen, Danmark og hele verden!
Læs det samlede ConTech 2023 Magasinet her