Nu skal biodiversiteten for alvor have en hjælpende hånd

Projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur” skal over det kommende år være med til at skabe baggrund for udviklingen af en national standard for, hvorledes man kan måle og registrere biodiversiteten i det bebyggede miljø.

Over de senere år er biodiversiteten i det bebyggede miljø – eller måske snarere mangel på samme – kommet på nethinden hos såvel borgere som politikere og ikke mindst private bygherrer i almindelighed samt pensionskasserne i særdeleshed. Udfordringen er imidlertid, at Naturbeskyttelsesloven, med ganske få undtagelser, kun gælder naturområder, der befinder sig i landzoneområder, altså uden for bymæssig bebyggelse.

”Interessen for at gøre noget ved biodiversiteten i det bebyggede miljø er vokset markant, men udfordringen er, at vi mangler en målemetode, som ensartet og standardiseret kan give en pejling på status. Hvis vi virkelig skal gøre en indsats, nytter det ikke så meget, at vi alle sammen render rundt og måler lidt på må og få. Vi er nødt til at få skabt en national standard til registrering af biodiversiteten i vores byer”.

Masser af inspiration fra udlandet

Det siger Kristine Kjørup Rasmussen, Head of Biodiversity i SLA, der arbejder i det spændingsfelt, hvor natur og mennesker møder hinanden. Her har man udarbejdet en målemetode, der i løbet af 2023 kommer til at danne baggrund for projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur”. Det blev sat i gang i februar og skal løbe frem til september.

”SLA arbejder med en række internationale projekter, og vi kan mærke, hvorledes interessen for at gøre en indsats for at vende den nedadgående kurve, når det gælder antallet af plante- og dyrearter i det bebyggede miljø, er stor i en række af verdens metropoler. Heldigvis kan vi nu også for alvor mærke interessen i Danmark, hvor man har fået øjnene op for, at det ikke er nok blot at kigge på landområderne”, uddyber Kristine Kjørup Rasmussen.

Vi mærker en stor interesse for at give biodiversiteten en hjælpende hånd i byerne. Men skal vi virkelig yde en indsats, kræver det, at vi får skabt en national standard. Det håber vi, at vores målemetode kan medvirke til.
Kristine Kjørup Rasmussen, Head of Biodiversity i SLA

Målet er en national standard

Der skal ydes en indsats over en bred kam, mener hun. Alle arealer har nemlig betydning for det samlede billede af, hvordan det står til med biodiversiteten og ikke mindst, hvis vi som samfund skal lykkes med at vende udviklingen. Det er imidlertid ikke blot blandt de private bygherrer, at man hos SLA har mærket en øget interesse. Også hos landets kommuner har man flere steder rettet blikket mod biodiversitetskrisen i byerne.

”Vores mål med projektet er at få skabt en national standard. Kommunerne er klar til at bakke op, men vi kan også mærke, at der mangler ressourcer til at skabe et overblik over, hvad tilstanden for byens biodiversitet er. Det vil vi gerne hjælpe til med således, at kommunerne kan sætte ambitiøse mål for og inspirere til forbedring af byens natur, både på egne og private arealer”, forklarer Kristine Kjørup Rasmussen.

Sommariva projektet på Stadiongrunden i Helsingør er et af de første, hvor PensionDanmarks nye biodiversitetsstrategi for alvor bringes i spil. Den skal være med til at sikre, at PensionDanmark i udviklingen af nye byområder og ejendomme lever op til EU’s taksonomikrav for biodiversitet og økosystemer. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Lokal i samarbejde med PensionDanmark, Holscher Nordberg, SLA, Aaen Enginering og Transition.

EU-taksonomien kræver dokumentation

Byggebranchen står over for et stigende pres for at arbejde med biodiversitet for at beskytte og forbedre økosystemer. Dette omfatter inddragelse af biodiversitetshensyn i design og opførelse af bygninger, infrastruktur og andre udviklingsprojekter. I den nye EU-taksonomiforordning, som trådte i kraft i juli 2021, skal virksomheder oplyse, hvordan deres aktiviteter stemmer overens med EU’s mål for bæredygtig udvikling, herunder dem, der er relateret til biodiversitet.

Biodiversitet er fortsat et relativt umodent emne i rapporteringssammenhænge, for hvordan måler man kvaliteten af en spidssnudet frøs habitat? Virksomheder mangler definitioner og standarder på området, der gør det muligt at redegøre for sammenhængene mellem klimaforandringer, biodiversitet og virksomhedernes aktiviteter.
Christina Haupt Toft, Netværkschef, ConTech Lab

Det betyder, at virksomheder i byggebranchen nu skal demonstrere, hvordan deres aktiviteter undgår at skade eksisterende områder med værdi for biodiversitet. Som følge heraf bliver det stadig vigtigere for aktører i byggebranchen at forstå og integrere biodiversitetshensyn i deres arbejde for at imødekomme disse nye regulatoriske krav og bidrage til bæredygtig udvikling på alle områder.

Biodiversitet er også kommet på den politiske dagsorden

”Biodiversitet er for alvor kommet på bordet i EU-taksonomien, Science Based Targets og i C25-rapporter. Dette fokus vokser hastigt i betydning, og der er bred enighed om, at biodiversitet er en reel trussel mod samfundet generelt. 21 pct. af C25-virksomhederne præsenterede i 2021-rapporten et nyt og øget fokus på biodiversitet sammenlignet med året før. Biodiversitet er fortsat et relativt umodent emne i rapporteringssammenhænge, for hvordan måler man kvaliteten af en spidssnudet frøs habitat? Virksomheder mangler definitioner og standarder på området, der gør det muligt at redegøre for sammenhængene mellem klimaforandringer, biodiversitet og virksomhedernes aktiviteter. I ConTech Lab vil vi hjælpe med at skabe en national metode hertil ved at samle de skarpeste på området i et fælles pionerprojekt”, siger Christina Haupt Toft, Netværkschef, ConTech Lab.

Målrettet arbejde med biodiversitet

Det medfører en stigende efterspørgsel fra både kommuner, ejendomsudviklere, boligforeninger og certificeringssystemer på en fælles metode til kortlægning af bynatur og arbejdet med biodiversitet. Projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur” er initieret af SLA, og har både ConTech Lab, Aarhus Universitet, DTU, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Natur 360 med ombord.

Projektet består af to faser, og i fase 1, som er sat i gang, inviteres alle, der arbejder med naturen i det bebyggede miljø, til at teste en prototype af kortlægningsmetoden . I fase 2, der afvikles til efteråret, skal de indsamlede data analyseres og målemetoden kvalificeres i samarbejde med Aarhus Universitet. SLA håber på, at den kan være klar i starten af 2024 og være med til at danne baggrund for et standardiseret og målrettet arbejde med biodiversitet i byområder fremover.