Med lov skal land bygges – helt bogstaveligt
Byggebranchen er i fuld gang med en digitaliseringsproces, der knytter branchens aktører sammen på helt nye måder. Men i begejstringen over nye og integrerede samarbejdsformer må vi ikke glemme juraen. Digitaliseringen skulle nemlig også gerne betyde færre tvister og højere grad af fælles ansvar.
Når snitfladen mellem byggeriets parter ændrer sig i forhold til de byggetekniske aspekter, ændrer den sig rent logisk også i forhold til de juridiske aspekter. Digitaliseringsprocessen i branchen betyder nemlig helt nye samarbejdsformer, og som følge deraf vil parterne ligeledes blive mødt af nye krav til dokumentation. Både i forhold til samarbejdsaftaler, byggeriets kvalitet og i forhold til f.eks. bæredygtighed.
”Vi er i en tid, hvor vi taler meget om fordelene ved øget digitalisering i byggebranchen. Men vi må ikke glemme selve de juridiske rammer for samarbejde”, siger advokat Anders Vestergaard Buch fra advokatfirmaet Molt Wengel. Det er klart, at digitaliseringen rummer en række procesmæssige fordele, men i takt med, at der bliver stadig mere fokus på eksempelvis bæredygtighed og grøn omstilling, vil dokumentationskravet vokse.
Digitaliseringsprocessen er nu for alvor sat i gang. Vi vil over tid se en række nye samarbejdsformer, der vil påvirke alle lag i bygge-
branchen.
Anders Vestergaard Buch, advokat i Molt Wengel
Nye love og skrappere krav
Regeringen har lanceret sin nationale strategi for bæredygtigt byggeri, hvilket blandt andet betyder klare CO2 krav. Således er forligsparterne bag aftalen enige om, at der allerede fra 2023 skal indføres CO2 krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter, og at der fra 2025 skal stilles CO2 krav til nybyggeri generelt. Desuden er aftalepartierne enige om, at der som en del af strategien indfases krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk.
Dette skal ske med udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering (LCA), der beregner byggeriets CO2 udledninger, og kravene indføres i bygningsreglementet efter en 2-årig forsøgsperiode på linje med bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Jo mere integreret digitaliseringsprocessen gør byggebranchens parter, jo større bliver dermed også det fælles ansvar for at leve op til de nye krav.
Fælles mål og fælles ansvar
”Det er en tydelig tendens i tiden, og da digitaliseringsprocessen først for alvor er sat i gang nu, vil vi over tid se en række nye samarbejdsformer , der vil påvirke alle lag i byggebranchen”, siger Anders Vestergaard Buch fra Molt Wengel videre. Her har man specialiseret sig i entrepriseret og arbejder efter eget udsagn især i spændingsfeltet mellem paragraffer og praksis i byggeriet.
I forbindelse med, at Anders Vestergaard Buch påpeger højere grad af fælles ansvar, påpeger han endvidere nødvendigheden af, at byggebranchens parter gør en langt større indsats for at hjælpe hinanden i mål.
Der skal gøres op med fortiden
”I byggeriet er indtjeningsmarginerne små, og derfor er der ikke rigtig hverken tid eller overskud til at hjælpe hinanden”, siger Anders Vestergaard Buch og føjer til, at hvis ånden i digitaliseringsprocessen for alvor skal lykkes, er det også nødvendigt at identificere de nye forretningsmodeller, der i fremtiden skal være med til at drive og vækste byggebranchen. For ham er især områderne udvikling, effektivisering, kundedialog samt innovation vigtige.
”I dag spildes der alt for megen tid og alt for mange ressourcer på tvister i byggeriet. Tvister hvor ansvar eller måske snarere mangel på samme er omdrejningspunktet. Derfor er der brug for at gøre op med de gammeldags og meget siloorienterede forretningsmodeller. Digitaliseringsprocessen er i høj grad med til at udfordre disse. Nu skal vi bare sikre os, at vi også får juraen på plads”, slutter Anders Vestergaard Buch.
