Materialepasset er en forudsætning for et mere bæredygtigt byggeri
Der ligger mange års arbejde bag Materialepasset, som blev lanceret i januar 2023, og det har stadig til gode for alvor at blive implementeret i byggeriet. Et nyt ConTech Lab pionerprojekt skal være med til at teste Materialepasset i praksis på et af Home.Earths projekter.
I en omfattende rapport har FN fastslået, at det globale forbrug af kemikalier ikke kan forventes at kunne opnå reduktionsmålene for 2030. Faktisk forventer man det modsatte, nemlig en kraftig stigning i anvendelsen af kemikalier, nærmere betegnet en fordobling frem mod 2030 regnet fra 2019 og så endnu en fordobling frem mod 2050, hvilket betyder en stor samfundsmæssig udfordring. Det burde sende et stærkt signal til byggebranchen, for i rapporten indikeres det ligeledes, at byggebranchen er det største slutmarked for kemikalier, faktisk større end elektronik-, landbrugs- og husholdningssektorerne tilsammen.
Martha Lewis fra Henning Larsen Arkitekter henviser til, at der i UN Global Outlook, 2019, anslås at byggeriet i dag står for 28 pct. af det kemiske forbrug på globalt plan. Ifølge Miljøstyrelsens rapport ”Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri” anvendes 48 farlige kemikalier i dag i byggematerialer på det danske marked. 24 af disse stoffer er endvidere meget problematiske i en nedrivningsfase.
Når vi for alvor får skudt gang i byggebranchens brug af Materialepasset, kan vi få indblik i, hvad de byggematerialer, vi som ejendomsudvikler indkøber, egentlig indeholder.
Anna-Mette Monnelly, Sustainability Director i NREP
Vi ved reelt ikke, hvad vi køber
”Alle har fokus på byggeriets CO2-aftryk, hvilket er meget vigtigt, men hvis vi skal nedbringe overskridelserne af de planetære grænser, skal vi have fokus på flere parametre, når vi vælger byggeprodukter”. Det siger Anna-Mette Monnelly, der er Sustainability Director i NREP. Hun har været med i udviklingen af Materialepasset fra start. Arbejdet har været drevet og udviklet af Henning Larsen, SundaHus, NCC, i samarbejde med Danske Byggecentre, Bygherreforeningen, DI Byggeri, Troldtekt, Søren Jensen, CLT Danmark og Lendager Group.
Nu starter et samarbejde med Contech Lab, der skal teste Materialepasset af i et kommende udbud hos Home.Earth, og Anna-Mette Monnelly er glad for, at pionerprojektet om Materialepasset for nye byggematerialer er blevet lanceret.
”Når vi for alvor får skudt gang i byggebranchens brug af Materialepasset, kan vi få indblik i, hvad de byggematerialer, vi som ejendomsudvikler indkøber, egentlig indeholder. Nogle leverandører ved det ikke engang selv, og som det er i dag, er det mere eller mindre umuligt for os at efterleve EU-taksonomien, når vi sætter et nyt byggeri i gang på grund af et kriterie, der skal forebygge skadelige stoffer og forurening. Indhold af kemikalier og afgasning er faktorer, vi reelt har dårligt datagrundlag til at kunne træffe informerede beslutninger omkring”, forklarer Anna-Mette Monnelly videre.
Med Materialepasset sikrer vi, at vi ved, hvad der er inde i vores bygninger. Det løser ikke alle vores udfordringer, men det er ét af mange skridt hen mod ”cirkulært byggeri”, som giver os transparens og kan sikre materialesundhed og genanvendelighed. Derfor stiller vi projekter til rådighed, så vi kan teste Materialepasset, tilpasse det og få det implementeret og udbredt i branchen. Det kan kun gå for langsomt.
Kasper Guldager, medstifter af Home.Earth.
Har været på vej i en årrække
Materialepasset er blevet efterspurgt gennem en årrække af blandt andre brancheforeningen Danske Byggecentre, FRI (Foreningen Rådgivende Ingeniører) og Danske Arkitektvirksomheder, men nu sker der for alvor noget. Især fordi presset fra bygherrerne og ikke mindst investorerne vokser. I den sammenhæng føjer Anna-Mette Monnelly til, at manglende dokumentation for byggematerialernes bæredygtighed på sigt vil påvirke muligheden for at opnå attraktiv finansiering.
Det er dog langt fra kun finansieringen, der gør Materialepasset nødvendigt. For at kunne imødekomme et mere bæredygtigt og cirkulært byggeri mangler branchen information om, hvad indholdet for byggevarer er, hvor byggevaren befinder sig i byggeriet, og om byggevarens ressourcepotentiale. Man mangler altså data om kemi i byggevarens produktionsfase, byggevarens emballage, dens brug i opførelsen, drift og indeklima etc.
Der er behov for, at vi får skubbet Materialepasset ud over rampen og får testet det af, så vi kan blive klogere på, hvordan det fungerer i praksis.
Dan Skovgaard Jensen, projektleder i ConTech Lab
Materialepasset skal i drift nu
”Der er behov for, at vi får skubbet Materialepasset ud over rampen og får testet det af, så vi kan blive klogere på, hvordan det fungerer i praksis. Ikke mindst skal vi blive klogere på, hvordan vi kan gøre det nemmere for byggeriets parter at arbejde med Materialepasset, blandt andet når det kommer til at udfylde, overdrage, trække informationer ud af og opbevare materialepas”, siger innovationskonsulent og projektleder Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab.
Med pionerprojektet er ConTech Lab således med til at skabe indsigt i, hvordan Materialepasset bruges i praksis samt justere og tilpasse det, så flest mulige aktører i branchen kan tage Materialepasset i brug og forstå værdien af det.
Stiller projekt til rådighed
”Med Materialepasset sikrer vi, at vi ved, hvad der er inde i vores bygninger. Det løser ikke alle vores udfordringer, men det er ét af mange skridt hen mod ”cirkulært byggeri”, som giver os transparens og kan sikre materialesundhed og genanvendelighed. Derfor stiller vi projekter til rådighed, så vi kan teste Materialepasset, tilpasse det og få det implementeret og udbredt i branchen. Det kan kun gå for langsomt”, Kasper Guldager, der er medstifter af Home.Earth.
I pionerprojektet skal der altså indhentes konkret erfaring med, hvordan de data, der leveres i materialepasset, kan struktureres, lagres og distribueres videre til byggeriets øvrige aktører og i sidst ende hjælpe byggeriet til en mere effektiv adgang til alle bæredygtighedsparametre. Partnere i projektet er ud over Contech Lab NREP, COWI, Arkitema, Sundahus og Henning Larsen Arkitekter.
