Kunstig intelligens – nye muligheder og nye risici
Kunstig intelligens giver bygge- og anlægsbranchen oceaner af nye muligheder, eksempelvis inden for design og planlægning. Men teknologien medfører også en række nye risikoscenarier og overvejelser, man må gøre sig, inden man begiver sig på eventyr i teknologiudbuddet.
Kunstig intelligens kan virke som en uudtømmelig kilde til innovation og nye forretningsmodeller – også i byggebranchen. Men der er en vigtig balance i, hvad man kan og hvad man må. Selv om virksomheder har adgang til kunstig intelligens og mulighed for at sætte det i spil, er det ikke en fribillet til at gøre præcist, som man vil med teknologien. Det slog Europa-Parlamentet fast 13. marts 2024 med vedtagelsen af AI Act. Forordningen deler AI i forskellige kategorier baseret på, hvor meget risiko de udgør, og den sætter stramme krav for de mest risikable. Kort sagt skal den sørge for, at AI-systemer er sikre, etiske og fair, og den spås at få stor betydning for virksomheder, der har AI-systemer placeret i EU eller, hvor anvendelse af AI påvirker personer, som befinder sig i EU.
Og lytter man til Nicolaus Falk-Scheibel fra Poul Schmith/Kammeradvokaten, står det også klart, at AI Act langt fra er det eneste regelsæt, branchen skal forholde sig til.
”Man skal naturligvis også overholde anden lovgivning, herunder, EU’s GDPR-direktiv og reglerne om ophavsret. Det lyder måske banalt, men det har betydning, hvis man som bygherre eller entreprenør f.eks. vælger at integrerer teknologi som billedgenkendelse (biometrisk genkendelse) på et byggeprojekt,” siger Nicolaus Falk-Scheibel. Billedgenkendelse kan bl.a. bringes i anvendelse for at opretholde sikkerhedsprocedurer på byggepladsen eller monitorere fremdrift på et byggeprojekt. Det er med andre ord ikke et tænkt scenarie men nærmere noget, der allerede er i gang hos byggeriets first-movers.
Mange helt nye risikoscenarier
Nicolaus Falk-Scheibel mener bestemt, at man skal gribe de teknologiske muligheder, der byder sig, for der er rigtig mange gevinster at hente. Men han understreger samtidigt, at man skal tænke sig om og sikre, at både rettigheder, ansvar og ejerskab til data kan placeres.
”Jeg siger ikke, at vi ikke skal tage kunstig intelligens i anvendelse, men jeg siger, at man skal tænke sig godt om. Vi står nemlig over for en række helt nye risikoscenarier, ikke mindst i forhold til anlæg af kritisk infrastruktur, herunder f.eks. projekter i energi og forsyningssektoren, hvor der stilles strenge krav til IT- og kommunikationssikkerhed. Når vi for alvor tager kunstig intelligens i anvendelse, er det herudover vigtigt hele tiden at holde sig for øje, hvem der har ansvaret for hvad,” understreger han. ”I skrivende stund mangler vi især retspraksis, der klart fastlægger såvel rammer som grænser for fordelingen af det juridiske ansvar forbundet med anvendelsen af kunstig intelligens”
Skal sikre nødvendige kompetencer
Udbredelsen af kunstig intelligens skaber behov for kompetencer og viden om, hvad kunstig intelligens reelt er for en størrelse og hvilke muligheder, teknologierne kan skabe.
Hos COWI oparbejdes kompetencerne på deres interne digitale ‘legeplads’, hvor medarbejdere kan afprøve og opbygge erfaringer med AI i et sikkert, lukket miljø. Her kan de lære, hvordan AI kan frigøre tid, skabe værdi og gøre processer lettere i deres daglige arbejde – og på sigt også uden for – virksomheden. Det fortæller Daniel Maimann, der er Associate Digital Transformation and Innovation Director hos COWI.
“Vi lægger meget vægt på hurtig tilpasning af nye teknologier (fast adapting) og etabelere partnerskaber med fx. Start-ups, for at kunne forblive konkurrencedygtige i markedet. Det betyder at vi internt skal skabe rammer for at vores mange kollegaer hurtigt kan komme i gang med AI – eksperimentere og blive fortrolig med de mange muligheder. Det er hos dem vi skal høste fordelene ved AI, som effektivisering. Men i det større billede – byggebranchen er der stort behov for, at vi samarbejder– og jeg mener, at kunstig intelligens kan lette netop dette. Men det kræver selvfølgelig, at vi er klar til at udveksle informationer og samarbejde om data på tværs af vores værdikæde og er modige nok til at påtage os en vis risiko. Det betyder også vi skal åbe op for diskussionerne om hvad et AI branchesamarbejde betyder for vores klassiske fasemodel og kontraktgrundlag.,” siger Daniel Maimann.
Han påpeger desuden, at det er positivt at generative AI værktøjer så småt er blevet allemandseje. ”Open AI har været med til at demokratisere teknologianvendelsen – også i byggeriet – og det har skubbet til en branche, som endnu ikke har udnyttet de digitale og teknologiske muligheder nok endnu. Vi er godt på vej, men bagud i kapløbet i forhold til andre brancher“ siger Daniel Maimann, der spår, at vi kommer til at se mange flere eksempler på samarbejde understøttet af AI, når blot parterne får hånd om sikker dataudveksling.
