I skiftet til en cirkulær økonomi kommer nedrivningsvirksomhederne til at spille en central rolle. Her skal der oparbejdes nye kompetencer ift. håndtering af materialer med større fokus på genbrug og genanvendelse Og nedrivningsvirksomhederne ér allerede i fuld gang med at opbygge de nødvendige kompetencer inden for både upcycling, data, lagerlogistik, salg og markedsføring af genbrugte materialer og flere af dem bidrager også med værdifuld viden til udviklingen af materialepasset.

Genbrugte byggematerialer får deres eget digitale pas

En af forudsætningerne for en succesfuld, cirkulær økonomi i byggebranchen er genbrug af byggematerialer. Men udfordringen er, hvorledes deres tilstand kan dokumenteres. Det skal et nyt digitalt materialepas hjælpe med.

Data og fælles dokumentation er afgørende for cirkularitet i byggebranchen. Vi har brug for at vide, hvad der er inde i bygningerne – hvad indeholder en byggevare, hvad er dens klima- og miljøpåvirkning, hvad er dens placering i byggeriet og hvad er muligheden for genanvendelse ved nedrivning eller renovering? Det gør sig gældende hvad enten der anvendes nye eller genbrugte materialer. Et materialepas for nye materialer har allerede set dagens lys og bliver i øjeblikket testet i praksis. Nu er turen kommet til et materialepas for genbrugte materialer, hvor man vil give branchen en ensartet proces, et standardiseret sprog og et digitalt format for dataindsamling.

Ifølge Innovationskonsulent, Dan Skovgaard Jensen, fra ConTech Lab kræver cirkularitet og genbrug rigtig mange data, og udfordringen er, hvorledes man dokumenterer kvalitet og robusthed af genbrugte materialer på en ensartet og struktureret måde. Forudsætningen for dette er opsætningen af en fælles skabelon, der går på tværs af hele byggeriets værdikæde, og rækker helt ud til nedrivningsbranchen.

Thomas Fabian Delman, Adm. direktør i Circue I øjeblikket tæller genbrugte materialer et rundt 0 i byggeriets LCA-beregninger, og dermed er en systemisk barriere for genbrug fjernet. Det er kun midlertidigt, for på sigt, formentlig allerede fra næste år, skal der foretages enten en dynamisk eller en generisk beregning af CO2-aftrykket fra genbrugte materialer. Det kræver valide data at arbejde med, og derfor er et velfungerende materialepas for genbrugte materialer meget vigtigt.
Thomas Fabian Delman, Adm. direktør i Circue

Skal sikre ensartet dataindsamling

Udviklingen af Materialepasset for genbrugte byggematerialer sker i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, ConTech Lab, Molio og Circue, og projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond samt Realdania. Målet med projektet er at gøre det praktisk muligt at genbruge byggematerialer i stor skala.

Blandt de velkendte barrierer for fremme af cirkularitet i byggeriet er manglen på viden om materialer, manglende sporbarhed og manglende dokumentation. Ifølge adm. direktør i Circue, Thomas Fabian Delman, som er med i projektet, er bedre ressourcekortlægning og mere tilgængelig viden om bygningsmassen ét af midlerne til at slå disse barrierer ned.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

”Circue arbejder på at udvikle en digital platform, der giver brugeren mulighed for at indsamle, validere og berige data om den eksisterende bygningsmasse, herunder også data på indlejret CO2. Målet er at kunne levere det nødvendige datagrundlag for, at byggeriets aktører kan træffe informerede valg og i sidste ende vælge den cirkulære løsning” forklarer Thomas Fabian Delman. Han understreger, at man i byggebranche længe har manglet data på klimabelastningen af nedrivninger, men at der nu er tendenser til, at man i højere grad end før er indstillet på at bevare den eksisterende bygningsmasse.

Martha Katrine Sørensen, Sektionsleder fra Teknologisk InstitutDer er et stort behov for udvikling af branchefælles værktøjer, der bl.a. kan give byggeriets aktører kvalificerede data på materialers kvalitet og robusthed. Og så er der brug for, at vi har et fælles sprog for den type informationer. Lykkes vi med det, kan materialepasset virkelig skabe fundamentet for et cirkulært byggeri.
Martha Katrine Sørensen, Sektionsleder fra Teknologisk Institut

Et fundament for cirkulært byggeri

Thomas Fabian Delman fortæller videre, at der er meget stor interesse for et materialepas for genbrugte materialer, da man i branchen godt er klar over, at det ganske enkelt er en nødvendighed at begrænse brugen af materialer.

Thomas Fabian Delman ser frem til at implementere passet i Circues digitale platform, men han understreger også, at der er behov for bred opbakning og implementering, hvis materialepasset skal gøre en forskel.

Her istemmer Martha Katrine Sørensen fra Teknologisk Institut, ”et materialepas har kun værdi, hvis det bliver udbredt i branchen. Så det er vores håb, at følgegruppen og øvrige interessenter i branchen vil bidrage til forankring og udbredelse, så alle relevante aktører tager det i brug i praksis,” siger hun.

”Der er et stort behov for udvikling af branchefælles værktøjer, der bl.a. kan give byggeriets aktører kvalificerede data på materialers kvalitet og robusthed. Og så er der brug for, at vi har et fælles sprog for den type informationer. Lykkes vi med det, kan materialepasset virkelig skabe fundamentet for et cirkulært byggeri,”

Mikkel Nygaard Rønne, projektleder i MolioDet er på høje tid, at branchen får udviklet og implementeret digitale økosystemer, eller markedspladser, til gnidningsfri datadeling og udveksling af information. Først da, kan man understøtte effektiv distribution af genbrugte byggematerialer.
Mikkel Nygaard Rønne, projektleder i Molio

Samme sprog på tværs af værdikæden

”Når genbrugte materialer skal anvendes til professionelt byggeri, har vi brug for et fælles sprog og en fælles måde at dokumentere på uanset, om du er nedriver, ressourcekortlægger eller udbyder af en digital platform. Det er essentielt, at vi udfylder den samme skabelon. Derfor arbejder vi i dette projekt for at sikre, at materialepasset adresserer de krav, branchen rent faktisk har til det. At de kategorier og felter, der er brug for, er til stede i skabelonen,” forklarer Thomas Fabian Delman.

Desuden er det essentielt, at skabelonen sammen med den information, den indeholder, kan udveksles på tværs af værdikæden så al dokumentation sker i samme format og dermed er sammenlignelig.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Et branchefælles materialepas skal naturligvis også være platformsuafhængigt således, at flest mulige aktører i branchen kan anvende det. For Mikkel Nygaard Rønne, der er projektleder i Molio, handler det om at muliggøre nem udveksling af data med henblik på at få en velfungerende distribution af genbrugte materialer. ”det er på høje tid, at branchen får udviklet og implementeret digitale økosystemer, eller markedspladser, til gnidningsfri datadeling og udveksling af information. Først da, kan man understøtte effektiv distribution af genbrugte byggematerialer.” siger han.

Fremtidsudsigterne for et effektivt materialepas for genbrugte materialer ser meget fornuftig ud, men ifølge Thomas Fabian Delman er det ikke nok, at det blot indeholder materialedata. Fremadrettet er det lige så vigtigt, at materialepasset løbende kan opdateres med de påvirkninger, som materialerne udsættes for i løbet af en bygnings livscyklus således, at håndværkerne helt præcist ved, hvad det er, de står med i hånden den dag, materialerne skal nedtages.

Tags: , , , ,
Om pionerprojektet

I projektgruppen er:

  • Teknologisk Institut
  • Molio samt Circue

Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Ideen til ”Materialepas for genbrugte byggematerialer” udspringer af arbejdet i et Grand Solution projekt med:

  • Circue
  • Twentyfifty Futures
  • Matter byBrix
  • J. Jensen
  • Tredje Natur
  • HD Lab
  • Teknologisk Institut
  • Syddansk Universitet
  • Rald & Co.
  • Danica Real Estate
  • Roskilde Kommune
  • Lejerbo