Genbrugsmaterialer byder både på udfordringer og muligheder

Direkte genbrug af byggematerialer i byggebranchen har først lige taget sin begyndelse. Der er næppe nogen tvivl om, at det er fremtiden, men der venter en række udfordringer i krystalkuglen. Til gengæld venter der også en række spændende muligheder på den anden side.

Genanvendelse af byggematerialer har vi kendt til i årevis. Blandt andet i form af betonelementer, der er blevet nedknust til vejfyld. Derimod er 1:1 genbrug, hvor byggematerialer integreres i deres oprindelige form enten i et nybyggeri eller et renoveringsprojekt noget relativt nyt. Bortset fra eksempler som f.eks. Tscherninghuset, det nye hovedsæde for Tscherning Gruppen i Hedehusene, er processen med direkte genbrug for nærværende da også på det eksperimenterende plan.

Spørger man i branchen, er der imidlertid bred enighed om, at vi meget hurtigt vil se mere til direkte genbrug, men som bekendt vokser træerne ikke ind i himmelen. Således mener Jesper Holmberg, der er adm. direktør i Genbyg, at der skal lovgivning til, førend implementering af genbrugsmaterialer for alvor slå igennem i byggeriet. Hvis ikke der kommer lovgivning på området, vil det kun være en håndfuld af de største bygherrer, der tager ideen til sig.

Det interessante er, at vi skal til at tænke på en helt anden måde i vores designproces. Vi går fra at vælge materialer ud fra hvad der passer til vores design og kontekst til nu at designe ud fra de genbrugsmaterialer, der er tilgængelige.
Susanne Bergholdt Damsted,  sagsarkitekt hos arkitektfirmaet Arkitema

Lovgivning er den rigtige vej

”Jeg mener, den rigtige vej at gå vil være, hvis der fra politisk hold kommer et krav om, at en vis procentdel af et byggeri skal bestå af genbrugsmaterialer,” siger Jesper Holmberg, idet han påpeger en anden udfordring nemlig, at hvis fokus i byggebranchen kun er på CO2-aftrykket, vil genbrugsmaterialer blive skubbet i baggrunden til fordel for nye, biobaserede byggematerialer. Blandt andet fordi det måske vil være nemmere og endda billigere.

For Jesper Holmberg er prisen en vigtig faktor, hvis genbrugsmaterialer for alvor skal slå igennem, og det samme er en række andre udfordringer, der skal løses, blandt andet sikkerhed for levering samt ikke mindst materialernes kvalitet. Det skal kunne betale sig at anvende genbrugsmaterialer, de skal være tilgængelige i den rette mængde, og dokumentationen for deres robusthed skal naturligvis være i orden.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Desuden venter der en stor opgave for bygherrerne. De skal i langt højere i front, og jeg mener ganske enkelt, at genbrugstanken skal indgå som en helt naturlig del af det udbudsmateriale entreprenørerne byder ind på.
Søren Malund, ansvarlig for forretningsudvikling hos nedrivningsfirmaet Kingo

Branchen er mere risikovillig

Søren Malund, der er ansvarlig for forretningsudvikling hos nedrivningsfirmaet Kingo, kan til dels genkende problematikken, og han mener ligeledes, at lovgivning er en af vejene frem. For ham handler det desuden om at få afmystificeret risikoaspektet, når det gælder anvendelsen af genbrugte byggematerialer. Det er en tendens, han allerede i dag mærker i byggebranchen. Snakken går ikke længere pr. automatik i stå, når man begynder at diskutere risikoelementet i et projekt.

”Blandt andet fordi der jo er stor forskel på, om man skal genbruge en loftsplade eller et betonelement. Det er mit indtryk, at risikoaspektet foldes ud og snakken begynder at blive mere nuanceret. En vigtig faktor for udbredelsen af genbrugte byggematerialer er imidlertid, at vi får producenterne med på banen. De skal simpelthen ind i loopet, hvis vi skal have anvendelsen af genbrugte byggematerialer skaleret op,” mener han.

Jeg mener, den rigtige vej at gå vil være, hvis der fra politisk hold kommer et krav om, at en vis procentdel af et byggeri skal bestå af genbrugsmaterialer.
Jesper Holmberg, adm. direktør i Genbyg

Genbrug skal indtænkes i udbuddet

”Desuden venter der en stor opgave for bygherrerne. De skal i langt højere i front, og jeg mener ganske enkelt, at genbrugstanken skal indgå som en helt naturlig del af det udbudsmateriale entreprenørerne byder ind på,” uddyber Søren Malund. Der er således mange faktorer i spil, men det er dog ikke kun udfordringer, der er på tale. Folketinget har nemlig for nylig vedtaget et lovforslag om selektiv nedrivning, der skal sikre mere cirkularitet i byggeriet.

Med loven bliver det muligt at stille krav om selektiv nedrivning, herunder forpligtelser for både bygherrer og nedrivningsvirksomheder ved totalnedrivninger af byggerier på 250 kvm. eller derover. Det er et tiltag, som byggebranchen formentlig vil tage godt i mod, og det er i hvert fald et tiltag, der må vække glæde i arkitektbranchen, som jo kommer til at spille en ganske væsentlig rolle for den fremtidige anvendelse af genbrugsmaterialer.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Genbrug som ny præmis for designprocessen

”For os som arkitekter kigger vi ind i en ny og spændende verden, hvor vi skal til at tænke genbrugsmaterialer med ind i designet.” Det siger Susanne Bergholdt Damsted, der er sagsarkitekt hos arkitektfirmaet Arkitema. Her har man arbejdet med genbrugsmaterialer i udvalgte projekter, lige som man deltager i et forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus, der skal undersøge betydningen for arkitekternes designproces, hvis de har bedre adgang til information om genbrugsmaterialer.

”Det interessante er, at vi skal til at tænke på en helt anden måde i vores designproces. Vi går fra at vælge materialer ud fra hvad der passer til vores design og kontekst til nu at designe ud fra de genbrugsmaterialer, der er tilgængelige. Det har potentiale for at udvikle en ny æstetik, hvor materialernes iboende historie og patina får en værdi for arkitekturen. Det kræver dog en indgående analyse af- og oversigt over de tilgængelige genbrugsmaterialer, så de kan genbruges på en hensigtsmæssig måde,” siger Susanne Bergholdt Damsted videre. Hos Arkitema er man dog godt klar over, at der er en række juridiske samt ikke mindst konstruktionsmæssige udfordringer, der skal løses, før end genbrugsmaterialer bliver en ligeværdig makker til nye materialer.