Sponsoreret af KEA

Sidste år deltog studerende fra KEA i AEC Hackathon i Bloxhub. Her ses de, inden det går løs.

Digitale studier har øget den faglige kompetence

De studerende på Københavns Erhvervsakademi tog sagen i egen hånd, da COVID-19 gjorde det umuligt for dem at møde op i klasselokalet. KEA gav dem nemlig ansvaret for den studenterdrevne BIM Café platform med henblik på at opbygge et online undervisningsunivers. Det var klar i løbet af en weekend.

Siden Coronakrisen lukkede landet ned, og stort set al undervisning blev flyttet over på den digitale platform, har BIM Café formået at slå sit navn fast. Ikke bare inden for landets grænser, men i høj grad også i udlandet, hvor det digitale univers anvendes flittigt af studerende. Blandt andet har forskellige TED Talks og onlineworkshops fået så stor gennemslagskraft, at Københavns Erhvervsakademi i dag er inspirator for mange andre uddannelsesinstitutioner.

”Det mest imponerende er, at det er de unge selv på bygningskonstruktøruddannelsen, der har udviklet konceptet. Blot få dage efter nedlukningen, var de online og anvender den digitale café sammen med den traditionelle onlineundervisning”, fortæller Claudio Spaziani Testa, der er uddannelseschef på KEA. Han siger videre, at synergieffekten har været markant.

Det hele startede da vi for nogle år tilbage valgte at satse på Revit. Det vakte en del opsigt i en traditionel AutoCad verden, og rundt omkring i branchen troede folk, vi havde tabt hovedet
Claudio Spaziani Testa, uddannelseschef på Københavns Erhvervsakademi.

Øget engagement i studiet

I dag har konceptet udviklet sig til en platform, hvor studerende ikke blot hjælper andre studerende, men også underviser hinanden. Samtidig afvikles der digitale events, hvor de studerende inviterer profiler fra såvel ind- som udland til at diskutere emner, der har teknologisk relevans. Den digitale udgave af BIM Café har således givet mulighed for at skabe et aktivt Coronaberedskab, drevet af entusiasme og engagement.

”Det hele startede da vi for nogle år tilbage valgte at satse på Revit. Det vakte en del opsigt i en traditionel AutoCad verden, og rundt omkring i branchen troede folk, vi havde tabt hovedet”, fortæller Claudio Spaziani Testa videre. Det skulle dog hurtigt vise sig, at satsningen bar frugt. Ifølge James Harty, der er lektor på KEA, ville virksomhederne nemlig lige pludselig ikke af med de studerende igen efter praktik.

Helt ny samarbejdsmetode

”Oprindelig troede vi, at det var en ny teknologi, vi introducerede eleverne for, men i virkeligheden viste det sig, at det handlede om en ny måde at samarbejde på, og kombineret med en stor lyst til selvstudier, udviklede det sig her under nedlukningen af samfundet sig til noget helt ekseptionelt”, forklarer James Harty. Han føjer til at aktiviteterne i BIM Café også fremadrettet vil fortsætte i kombination med undervisning i klasseværelset.

Det var en helt ny verden for mig at komme til Danmark og begynde min uddannelse på KEA. Her har jeg fået nogle muligheder, jeg aldrig nogensinde ville have fået hjemme i Tyskland.
Tell Klemens Albrecht Schulze, studerende på KEA.

Ansvaret for BIM Café har været lagt i hænderne på tre studerende, nemlig Aleksander Emborg Stefansen fra Danmark, Nouhad El-Hariri fra Libanon og Tell Klemens Albrecht Schulze fra Tyskland. Oprindelig studerede han i Tyskland, men søgte nye græsgange, da han rent ud sagt fik at vide af sin lærer, at han ville dumpe ham, hvis han anvendte Revit til sine projekter i stedet for AutoCad.

Digital frihed under ansvar

Alle tre fremhæver den frihed under ansvar de har haft til at udvikle det digitale caféprojekt, som de ligeledes mener bredt set har haft stor betydning for den daglige undervisning. Selv om Nouhad El-Hariri stadig er studerende, underviser hun eksempelvis i Dynamo Studio fra Autodesk og ser gerne sig selv fortsætte som underviser, når hun er færdig med sin uddannelse.

Joao Pereira de Sá, der er adjunkt på KEA bakker også op om de studerendes digitale initiativer og siger med et smil, at hvis de studerende ender op med at blive bedre end ham selv, har han udført sit job godt. Samtidig fremhæver han, at ledelsen på KEA i alle henseender har bakket op om de digitale initiativer, der i høj grad har været med til at eksponere samt ikke mindst modne de studerende både fagligt og menneskeligt.

Tags: , , , , ,
Digitale værktøjer

En af de digitale teknologier i byggebranchen er BIM – Building Information Modelling – og et af værktøjerne er Revit fra Autodesk, der anvendes til at skabe og vedligeholde 3D-modeller af byggeprojekter. Revit anvendes flittigt på Københavns Erhvervsakademi, og via uddannelsessitet KEA BIM Café, som drives af de studerende selv, udveksles erfaringer.