Digital og grøn omstilling er et ambitiøst makkerpar for fremtiden

Twin Transition er et begreb, man taler meget om i byggebranchen. Det betyder, at den digitale og den grønne omstilling går hånd i hånd i bestræbelserne på, at vi som samfund skal komme i mål med vores klimaambitioner og dermed være med til at gøre en indsats for at løse klimakrisen. Her giver en række af byggebranchens ledere deres bud på, hvorledes vi bedst muligt løser opgaven.

På dansk vil man nok kalde SLA for en tegnestue, men på firmaets engelske hjemmeside kalder man sig selv for ”A nature-based design studio working globally with cities, nature, places, and people”. Hvis man spørger Mette Skjold, der ikke blot er uddannet arkitekt, men også adm. direktør og partner i SLA, er det også lige præcis biodiversitet, natur og mennesker, der er i centrum i alle de projekter, man involverer sig i. En artikel om Twin Transition, som betyder, at grøn og digital omstilling kører parløb, er det derfor helt naturligt at høre hendes syn på, hvorledes vi i fremtiden skal behandle det bebyggede miljø.

Blandt andet fordi SLA har et internationalt udsyn, der bringer firmaet i spil i metropoler over hele kloden. F.eks. i London, hvor man for nylig vandt et kæmpe projekt. SLA skal nemlig stå for udviklingen af et 160.000 m2 stort område ved det gamle Earls Court messecenter, som skal forvandles til et blandet og naturbaseret byområde. Sammen med to andre projekter, Silverton Royal Docks og One Euston, har SLA nu fået ansvaret for mere end 600.000 m2 byudvikling i den engelske hovedstad.

Forandring handler om at løse problemer, men vi kan ikke gøre det alene og hver for sig. Det er en udfordring, der er så kompleks, at vi er nødt til at løfte i flok.
Mikkel Bülow Lensby, partner og medstifter af NREP og venturekapitalfonden 2150

Mennesket er i krig med naturen

”Når det gælder fokus på biodiversiteten i det bebyggede miljø, er vi langt bagefter i Danmark. I London er det f.eks. sådan, at når du udvikler en grund, skal du efterlade den mere biodivers, end da du overtog den. Det er den rigtige måde at arbejde med byer på. I Danmark aner man stort set ikke, hvordan man staver til biodiversitet. Som FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde i sin åbningstale til COP15 om biodiversitet i Montreal i december sidste år, fører mennesket en selvmorderisk kamp mod naturen. Det er desværre meget rammende om den hidtidige danske tilgang,” siger Mette Skjold.

I efteråret 2022 blev Danmarks nye Biodiversitetsråd etableret. Det skal fremadrettet rådgive regeringen og Folketinget om indsatser på naturområdet. I sin første rapport, der blev fremlagt i november måned 2022, konstaterede rådet, at man er meget langt fra at vende tabet af biodiversitet. Af rapporten fremgår det således, at blot 2,3 pct. af landarealet kan karakteriseres som værende beskyttet, mens intet landareal kan karakteriseres som strengt beskyttet.

Læs også: ConTech 2023 Magasinet

Når det gælder fokus på biodiversiteten i det bebyggede miljø, er vi langt bagefter i Danmark. I London er det f.eks. således, at når du udvikler en grund så skal du efterlade den mere biodivers, end da du overtog den.
Mette Skjold, adm. direktør og partner i SLA

Slut med at bygge på grøn jord

Det er milevidt fra EU’s målsætning om 30 pct. beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet. Gennem anvendelsen af digitalisering og teknologi kan vi nå langt i ambitionen om at gøre byggebranchen mere bæredygtig og at styrke biodiversiteten i det bebyggede miljø, men det kræver ifølge Mette Skjold allerførst et paradigmeskift i forhold til, hvor vi overhovedet skal bygge. Vi skal nemlig i langt højere grad til at bygge på det, som hun kalder for Brown Field.

”Vi skal glemme alt om at bygge på frisk, grøn jord. Vi skal i stedet udvikle det allerede bebyggede miljø og gøre det i respekt for både natur og mennesker. Biodiversitetstanken skal ganske enkelt være en del af den måde, vi udvikler på. Blandt andet derfor har vi i samarbejde med PensionDanmark udviklet en biodiversitetsstrategi”, forklarer Mette Skjold. Den skal integreres i og fungere i sammenhæng med PensionDanmarks by- og bæredygtighedsprogram.

Det er ikke en trend – det er en krise

Kasper Guldager, der er medstifter af ejendomsudviklingsselskabet Home.Earth, understreger, at byggeriets stigende fokus på bæredygtighed og grøn omstilling ikke er en trend. Det er manifestationen af den klimakrise, vi står over for. Hertil føjer han, at teknologi og digitale værktøjer er afgørende, hvis man tager bæredygtighedsdagsordenen i byggeriet seriøst.

”Det handler ikke kun om at kunne optimere såvel materialer som processerne i et byggeprojekt, men også om at kunne dokumentere, at man rent faktisk gør det. Kravene fra blandt andre EU bliver større og større, så derfor siger det sig selv, at vi vil se en række nye digitale værktøjer, hvis ikke branchen skal drukne i administration”, siger Kasper Guldager, der i sit daglige arbejde i Home.Earth virkelig tager bæredygtighedsdagsordenen alvorligt.

De nye krav om, at nybyggeri på mere end 1.000 m2. skal leve op til en grænseværdi på 12 kg. CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år, er et vigtigt skridt på vejen, men kun et skridt.
Kasper Guldager, medstifter af Home.Earth

Værktøjskassen er ufuldkommen

Hos Home.Earth er man selv i gang med at udvikle en række specialværktøjer, der kan fungere som støtte for de mere gængse brancheværktøjer, blandt andet et værktøj, der rummer EU-taksonomiens regelsæt, samt værktøjer, der udregner CO2-aftryk og materialers miljøvaredeklarationer. Han siger, at mange af de kendte brancheværktøjer ganske enkelt ikke er dynamiske nok, og at man kun fanger op mod halvdelen af et byggeprojekts CO2-aftryk med de LCA-regnemetoder, der anvendes i dag.

”Der er et performancegab, så teknologisk bliver vi nødt til at tage nogle store skridt hen over de kommende år”, uddyber Kasper Guldager, idet han føjer til, at jo mere viden, vi får opsamlet, jo bedre bliver vi også til at løse de udfordringer, vi møder. Mere præcise digitale værktøjer og hastig udvikling af teknologi såvel som materialer er således afgørende for at kunne indfri ambitionerne for klimaneutralt eller sågar klimapositivt byggeri.

Læs også: ConTech 2023 Magasinet

Kom i mål med ny teknologi

”De nye krav om, at nybyggeri på mere end 1.000 m2 skal leve op til en grænseværdi på 12 kg. CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år, er et vigtigt skridt på vejen mod CO2-transparens, men kun et skridt, og det er faktisk et krav, der ikke er specielt svært at leve op til. Over tid vil kravet blive skærpet, men kigger vi længere ud og i retning mod klimapositivt byggeri, må vi erkende, at dertil kan vi ikke nå med de teknologier og materialer, vi råder over i dag”, siger Kasper Guldager.

Hvornår vi får klimapositivt byggeri, tør han ikke spå konkret om, men hos Home.Earth har man adopteret Reduction Roadmap, der som det første oversætter Paris-aftalens målsætninger og den planetære grænse for klimaforandringer til konkrete reduktionsmål for nyt, dansk boligbyggeri. Netop den planetære grænse er vigtig i arbejdet med bæredygtighed hos Home.Earth, der ligeledes samarbejder med Stockholm Resilience Centre om det planetære klimaansvar.

En hel branche i forandring

Mikkel Bülow-Lehnsby, der er kendt som en af grundlæggerne af såvel NREP som venturekapitalfonden 2150, siger, at klimakrisen er den største udfordring, vores generation har stået overfor. Samtidig er den også den største forandringsmulighed, vores generation har stået over for. Han er glad for, at der nu kommer en paneuropæisk standard med EU-taksonomien, og han er ligeledes glad for, at investorer samt bygherrer har forstået budskabet om, at bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd med kommercielle strategier.

”Forandring handler om at løse problemer, men vi kan ikke gøre det alene og hver for sig. Det er en udfordring, der er så kompleks, at vi er nødt til at løfte i flok. Udviklingen kommer simpelthen til at gå for langsomt, hvis ikke vi har en fælles dagsorden. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke undervurderer udfordringen. Bæredygtighedsdagsordenen kommer til at ændre byggebranchen, som vi kender den”, siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

Digitalisering er løftestang for bæredygtighedsfremmende initiativer

Teori er godt, men praksis er bedre. I dag er STARK Danmarks største distributør af byggematerialer, og her følger man den teknologiske udvikling nøje i bestræbelserne på at være ambassadør for kunderne i bæredygtighedens navn.

Twin Transition er relevant både i forhold til nybyggeri og i forhold til renovering. Men hvis grøn og digital omstilling virkelig skal gå hånd i hånd i bæredygtighedens navn, siger det sig selv, at ambitionen er nødt til at manifestere sig helt ud på byggepladsen og i de materialer, der rent faktisk anvendes. Det er man godt klar over hos STARK, der ikke blot er Danmarks største distributør af byggematerialer, men også Europas største som en del af STARK Group.

Jeg er sikker på, vi over tid også kommer til at se vækst i brugen af genanvendte materialer i bygningskonstruktioner. Det byder dog på den udfordring, at vi skal have løst, hvorledes vi kan dokumentere materialernes kvalitet således, at ansvar og garantiforpligtelse håndteres korrekt.
Britta Stenholt, adm. direktør i STARK Danmark

”Med byggemarkeder i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Tyskland, Østrig og England er vi en stor spiller i byggebranchen og dermed også en stor indkøber. Vi producerer nogle byggematerialer i eget navn, og dem har vi jo fuld styring over, men vi har også en størrelse, der gør det muligt at indgå i en konstruktiv dialog med vores eksterne leverandører”, forklarer Britta Stenholt, der er adm. direktør for STARK i Danmark.

Digitalisering som løftestang

Det lyder måske som en detalje, men STARK var faktisk den første distributør af byggematerialer, der i sin tid lancerede en Svanemærket dør, så det der med at tænke bæredygtigt, er ikke noget nyt i koncernen. I dag er virksomheden EcoVadis Platin certificeret, og Britta Stenholt ser STARKs størrelse i byggebranchen som en position, der både indebærer muligheder og et ansvar. Både i forhold til drift, investorer og ikke mindst kunder. Hun siger videre:

”Vi bruger eksempelvis rigtig meget tid på at håndtere miljøvaredeklarationer i form af EPD’er (Environment Product Declaration – miljøvaredeklarationer) på vegne af vores kunder. Her spiller digitalisering en stor rolle som løftestang, for det må ikke blive sådan, at vi overbebyrder håndværkerne med administration og dokumentation. Vi har klart et ansvar, når det gælder rådgivning om byggematerialer og muligheden for enkel udveksling af produktspecifikke miljøvaredeklarationer på tværs af byggebranchen”.

Dokumentationssystemerne skal i faste rammer

Grøn omstilling og bæredygtighed handler i høj grad om at have styr på sine processer. Men en af byggebranchens store rådgivervirksomheder savner på visse områder sammenhæng mellem regulering og praksis.

Ifølge Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll, bliver det vigtigt, at byggebranchen i høj grad har en systematisk tilgang til håndteringen af de mange nye krav og den regulering, der møder byggebranchen i årene, der kommer. Krav og regulering, der primært kommer med henblik på at fremme den grønne omstilling, men som samtidig vil betyde en digitalisering af hverdagen i en grad, som byggebranchen ikke tidligere har set.

”Der er ikke nogen tvivl om, at Twin Transition som bevægelse kommer til at påvirke os meget. Det betyder, at det vil være essentielt for os at have styr på vores processer, ikke blot rent praktisk, men også set ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt”, forklarer Ib Enevoldsen, idet han føjer til, at der samtidig bliver tale om en ganske stor læringsproces for hele værdikæden i den danske byggebranche, lige som han understreger vigtigheden af de nødvendige kontrolredskaber.

Jeg synes helt klart, vi skal kigge på, hvorledes vi kan begunstige brugen af genanvendte materialer, men det kræver naturligvis, at vi skal finde frem til en metode, hvorpå vi kan lade dem indgå i vores dokumentationssystemer.
Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll

Sorteper må ikke gå videre

”Omstilling er nødvendig. I dag står vi med en bygningsmasse, som vi set med historiens øjne ikke aner, hvad indeholder. Det er en Sorteper, vi ikke kan tillade os at give videre. Vi har en forpligtelse over for fremtidige generationer og vi skal kunne redegøre for, hvad vi putter i bygningerne, så vores efterkommere bliver bedre stillet end os. Vi ved, hvorfor, vi skal ændre praksis, nu skal vi bare helt præcist finde ud af, hvordan vi gør det”, siger Ib Enevoldsen.

For ham bliver et effektivt dokumentationssystem vigtigt. Det skal vi have styr på, og det kræver, at branchen har data at putte ind i dette system. Blandt andet præcise og retvisende miljøvaredeklarationer, så det bliver muligt at udregne en retvisende LCA for byggerier. I den sammenhæng ser han flere automatiske beregningsprocesser som en af de væsentlige drivere for udviklingen.

Genanvendelse er en udfordring

Selv om det er fint med krav og regulering, påpeger Ib Enevoldsen – i øvrigt sammen med flere andre repræsentanter fra byggebranchen – at sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske verden i visse sammenhænge ganske enkelt mangler. Da evnen til og mulighederne for at genanvende materialedata fremadrettet bliver et markant konkurrenceparameter, er det en udfordring, der skal løses, mener Ib Enevoldsen. Han siger:

”Jeg synes helt klart, vi skal kigge på, hvorledes vi kan begunstige brugen af genanvendte materialer, men det kræver naturligvis, at vi finder en metode, hvormed vi kan lade dem indgå i vores dokumentationssystemer. Tilsvarende skal vi også finde ud af metoder, så vi kan regne på i hvilke situationer, det måske bedre kan svare sig at lade et råhus stå og renovere det i stedet for at rive det ned og bygge nyt”, uddyber Ib Enevoldsen.