Da renoveringen af Tscherning Gruppens hovedsæde gik i gang i 2022, var målet at gennemføre en cirkulær transformation, med størst muligt genbrug og upcycling af materialer og inventar. Transformationen af de 1700 m2 som huset består af, er nu gennemført med knap 90% genbrugs- og genanvendte materialer, og alt inventar på nær AV/IT-udstyr er enten direkte genbrug og/eller upcyclede ansvarlige produkter.

Cirkulær transformation: Genbrugte og upcyclede byggematerialer er taget til helt nye æstetiske højder i Tscherninghuset

Tscherning Gruppens nye hovedsæde i Hedehusene er stort set udelukkende opført i genbrugsmaterialer. Det har skabt et byggeri med en arkitektur samt et visuelt udtryk i høj klasse og dokumenterer med al tydelighed, at byggebranchen kan præsentere nye æstetiske højder med de mange muligheder i genbrug.

Jeg vil følge min overbevisning og være en modig bygherre. Jeg vil gå forrest, finde løsninger og alternative tilgange samt vise, at vi godt kan bygge og transformere mere ansvarligt.” Sådan skriver adm. direktør Søren Tscherning i forordet til bogen ”Tscherninghuset – Cirkulær Transformation”, der er blevet udgivet i forbindelse med færdiggørelsen af det store renoveringsprojekt, der har resulteret i et nyt, genbrugt hovedsæde til entreprenørvirksomheden Tscherning Gruppen.

At kalde det for et nyt hovedsæde er naturligvis korrekt, men med til historien hører, at der reelt er tale om et renoveringsprojekt, der har stået på i cirka to år. Man har nemlig konverteret en bygning, som oprindelig rummede kontorareal og en uopvarmet lagerhal, i alt 1.700 kvm., til kontorarbejdspladser, mødelokaler samt kantineområde. Ifølge Søren Tscherning selv er der stort set kun anvendt genbrugsmaterialer til ombygningen, og op mod 90 pct. af disse stammer fra egne nedrivningsprojekter.

Søren Tscherning, adm. direktør i TscherningTiming kan være altafgørende, og er den dårlig, er der ikke andet at gøre end at vente eller se, hvad der ellers dukker op af brugte materialer.
Søren Tscherning, adm. direktør i Tscherning

Som modig bygherre kan man nå langt

Renoveringsprojektet, der blev indviet i foråret 2024, beviser med al tydelighed, at Søren Tscherning virkelig mener det, når han giver udtryk for, at han både vil være foregangsmand for genbrug af byggematerialer og vise, at man som modig bygherre kan nå langt. Det dokumenterer hovedsædet i Hedehusene. Det har været en proces, hvor man har lært utrolig meget om arbejdsgangen, når man anvender genbrugsmaterialer.

”Det er helt afgørende, at byggebranchen meget hurtigt bliver bedre til at arbejde effektivt med genbrugsmaterialer og se dem som en helt naturlig ressource i byggeriet,” siger Søren Tscherning, der ikke blot har genbrugt betonelementer, mursten, tegl og tømmer, men også loftspaneler, fiskenet og fustager, hvor sidstnævnte er forvandlet til kontorstole, mens eksempelvis kantinebordene er lavet af bolværker fra danske havne og skrivebordene af gulve fra gamle gymnastiksale. Et gammelt ordsprog siger, at det kun er fantasien, der sætter grænser.

“Tscherninghuset er en unik transformation! Den ambitiøse tilgang til cirkularitet og kompromisløsheden i valg af løsninger og materialer har krævet et åbent og fleksibelt mindset, hvor æstetik blev defineret ud fra begrebet ”fra uperfekt til autentisk”. Tscherninghuset er blevet et sanse-og rumlaboratorium, der skubber til den gængse opfattelse af kontorlandskaber og viser en ny retning, både i forhold til materialegenbrug, men også i forhold til arbejdspladsen som opholdssted.” siger My Lunsjö, Arkitekt, 3XN/GXN.

Genbrug stiller store krav til håndværket

Projektet er gennemført i tæt samarbejde med arkitekt My Lunsjö fra 3XN/GXN, der har skabt et hus med en æstetik af meget høj klasse og et helt unikt, visuelt udtryk. Genbrug handler nemlig ikke kun om at banke mørtel af gamle mursten og lægge dem oven på hinanden endnu engang. Genbrug giver mulighed for at arbejde med spændende design samtidig med, at arbejdet med genbrugsmaterialer stiller krav om solid, håndværksmæssig kunnen.

”Vi har oplevet stor glæde blandt de håndværkere, der har arbejdet på projektet, og jeg vil sige, det ikke kun er i forbindelse med vores projekt, det er vigtigt at kunne sit fag. Det gælder alle andre projekter, hvor genbrugsmaterialer indgår i større omfang. Det er nemlig meget anderledes end at arbejde med en palle brædder, man køber i det lokale byggemarked,” føjer Søren Tscherning til, idet han påpeger, at det samme er tilfældet, når det f.eks. gælder de statiske beregninger.

Læs det samlede ConTech 2024 Magasin her

Meget stor besparelse på CO2-kontoen

Målet med transformationen har været at skabe et nyt hovedkontor med stor arkitektonisk og bæredygtig værdi, hvor den cirkulære tankegang er en grøn tråd gennem projektet samtidig med, at bygningen skal leve op til såvel nuværende som fremtidige krav til kontorfaciliteter. Ud over at 90 pct. af byggematerialerne enten er anvendt som direkte genbrug eller er upcyclet, er det unikt, at også de bærende konstruktioner udgøres af genbrugte betonelementer fra Tschernings egne nedrivninger.

”Genbrugte betondæk og vægelementer har samlet set givet en besparelse på cirka 11 ton CO2-ækvivalenter, og den samlede CO2-påvirkning for hele byggeriet er blot 2,57 kg. CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr år, hvilket er blot en fjerdedel af de krav, der gælder i dag. LCA-beregninger viser, at miljøpåvirkningen af en tilsvarende bygning af nye materialer, ville være på 6,11 kg. CO2-ækvivalenter. pr. kvm. pr. år, hvilket giver en besparelse på 58 pct. over en 50-årig periode,” uddyber Søren Tscherning.

Det er forvaltning af værdifulde materialer

Søren Tscherning håber på, at projektet kan være med til at inspirere ikke blot andre bygherrer, men hele byggebranchens værdikæde. En af de store hurdler for genbrugstanken er nemlig, at mange på forhånd ryster på hovedet. Sandt er det da også, at lovgivningen, som det jo ofte er tilfældet, halter bagefter innovationen. Dialog og samarbejde med myndigheder samt brand- og konstruktionsingeniør har imidlertid givet en tro på, at det er muligt også på langt større projekter at bygge med genbrugsmaterialer.

”Gennem anvendelse af genbrugsmaterialer er det lykkedes at skabe en meget spændende arkitektur, så ud over, at vores nye hovedsæde skal være en arbejdsplads, skal det også fungere som et showroom, der viser at materialer fra nedrivningspladser er ressourcer, der kan genbruges. På den måde forstærkes fortællingen om, at nedrivning ikke handler om bortskaffelse af affald, men om forvaltning af værdifulde materialer. At øge anvendelsen af genbrug er en forpligtigelse, vi har som branche. Det er spild at rive gode bygninger ned, der er designet og dimensioneret til at stå i 100 år,” slutter Søren Tscherning.

Eksempler på materialevalg i Tscherning Gruppens hovedsæde

  • Betonelementer, Lecadæk: Genbrugt fra egen nedrivning af Skandinavisk Motorkompagni i Brøndby.
  • Betonelementer, indvendige vægge: Genbrugt fra egne nedrivninger af Masterchefkøkken i København samt støttemur fra Vestforbrænding og Elementfabrikken i Brøndby.
  • Stålbjælker: Genbrug fra Tschernings egne nedrivninger.
  • Mursten: Genbrugte mursten fra egen nedrivning af Gl. Gladsaxe Skole.
  • Røde vingetegl: Genbrug fra egen nedrivning af beboelsesejendom i København.
  • Mødelokaler: Skure bygget af Næste lavet af genbrugstræ fra egne nedrivninger.
  • Gramitherm efterisolering: Lavet af affaldsgræs fra offentlige pladser og parker.
Tags: , , , ,
Reduktion af byggeriets ressourceforbrug - hvorfor og hvordan?

Forbrug af ressourcer i byggeriet påvirker klimaet, da ressourceudvinding kan ødelægge store områder og økosystemer. F.eks. skaber udgravningen af sten, grus og sand og fældning af skovområder store tomme områder blottet for liv, både på land og i havet. Samtidig er ressourceudvinding og -bearbejdning ofte forbundet med stort CO2-aftryk.

Dertil kommer, at vi er ved at løbe tør for ressourcer. Det estimeres, at der i den danske undergrund kun er sand, sten og grus til yderligere ca. 5-35 år. Hvis vi løber tør, skal materialerne importeres, hvilket også kommer med en meget stor klimabelastning og ødelægger naturen andre steder i verden.

Hvert år udvides bygningsmassen i Danmark med ca. 1 pct. De mange nye projekter kræver oftest ny-udvundne ressourcer. Det er således afgørende, at bygge- og anlægssektoren i højere grad tænker cirkulært og dermed reducerer sit ressourceforbrug, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

Ressourceforbruget kan blandt andet reduceres på følgende måder:

  • Renovering af den eksisterende bygningsmasse som alternativ til at bygge nyt.
  • Designoptimering af byggeprojekter med henblik på mindre ressourceforbrug.
  • Øget brug af genbrugsmaterialer og -ressourcer.
  • Design der sikrer, at bygninger og materialer får en længere levetid.
  • Reduktion af spild og affald i byggeprocessen.

Fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, rapport 2024

Teknologiens rolle ved genbrug og transformation

For at løse den logistikmæssige udfordring, der kan være forbundet med at arbejde cirkulært med materialer og viderebringe dem fra et nedrevet byggeri til nyopførelsen af et andet, skal udviklingen og implementeringen af digitale værktøjer accelereres. Det samme gør sig gældende, hvis vi f.eks. skal sikre kvaliteten af genbrugsmaterialerne eller danne os et overblik over hvad der reelt er af materialer i en given bygning. Heldigvis er udviklingen i fuld gang, og der findes allerede flere gode digitale værktøjer på markedet.

Blandt andet digitale platforme til kortlægning og registrering af byggematerialer fra tidligere byggerier, så de kan få nyt liv i nye byggeprojekter og derigennem mindske CO2-udledning i forbindelse med byggeriet. Også digitale materialebørser, der fungerer som handelsplatforme af brugte byggematerialer, findes i dag, ligesom der udvikles bedre digitale metoder til redegørelse for byggeriets affald, som potentielt kan behandles som ressourcer til genbrug.