Byggebranchen i morgen er helt anderledes end i dag

Byggebranchen er under forvandling, og årsagen skal findes i de mange muligheder, som blandt andet ny teknologi byder på. Her giver seks branchefolk, deres bud på, hvor de ser, teknologi får den største betydning i den branche, som de hver især repræsenterer på forskellig vis.

Hvor kommer teknologi til at flytte jeres del af branchen hen, og hvor flytter teknologi jer hen som virksomhed? Det spørgsmål har ConTech Lab stillet til seks branchefolk, der hver især kommer med deres bud på, hvilken indflydelse teknologi får for fremtidens byggebranche. Vægtningen er naturligvis forskellig alt efter, hvorfra i værdikæden man ser den teknologiske udvikling, men alle er enige om, at teknologi får stor betydning for alle aktører, og at alle aktører er nødt til at forholde sig til den.

Morten Frihagen, adm. direktør i Dansk Håndværk:

”Byggeri er en kompleks proces med mange faldgruber. Det skyldes blandt andet, at byggeri ofte involverer mange forskellige faggrupper med forskellige interesser og forskellige kulturer. Byggeri er dermed en særlig produktionsform med skiftende lokationer, ny arkitektur, nye materialer og byggemetoder fra opgave til opgave samt ikke mindst skiftende samarbejdspartnere. Det stiller store krav til planlægning, koordinering, kommunikation, udførelse og samarbejde. Her vil de mange nye teknologiske og digitale løsninger utvivlsomt kunne hjælpe os med at skabe bedre byggeprocesser.

Vi vil i de kommende år derfor se en markant udvikling i brugen af teknologiske og digitale hjælpemidler – også blandt håndværkerne. Vi kigger desuden ind i en fremtid, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft i byggeriet ikke bliver mindre. Vi bliver derfor alle nødt til at tænke i alternative løsninger og nye måder at løse opgaverne på, så vi kan imødekomme den efterspørgsel på byggeopgaver og håndværksydelser, som ikke bliver mindre i fremtiden på grund af den grønne omstilling.”

Christina Melvang, adm. direktør i WE BUILD DENMARK:

”Byggebranchen rykker på teknologiområdet, især inden for bæredygtighed og digitalisering. Vi ser, at anvendelsen af kunstig intelligens og digitale LCA-værktøjer er i vækst. Det påpeger 366 virksomhedsledere og bæredygtighedschefer på tværs af byggebranchen, i rapporten ”Byggeriets Modenhedsmåling 2024”, hvor de har svaret på spørgsmål om deres arbejde med grøn omstilling og digitalisering.

Undersøgelsen viser også, at især kunstig intelligens kommer til at spille en markant rolle, idet anvendelsen i branchen er firedoblet på blot et år. Der er dog stadig et stort behov for innovation, når kunstig intelligens skal anvendes til optimering af designprocesser til forbedring af ressourcestyring, automatisering af komplekse opgaver. Men der er et stort potentiale i teknologien, idet den form for værktøjer bidrager til mere nøjagtig planlægning af både byggerier og drift af byrum samt mindsket spild, hvilket støtter branchens grønne omstilling.

I den kontekst besidder WE BUILD DENMARK som Danmarks bygge- og anlægsklynge en vigtig og ansvarsfuld position. Vi er innovationsmotoren, der driver den grønne og digitale omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Vi faciliterer virksomheders og vidensinstitutioners samarbejde om innovative projekter, lige som vi henter innovationsmidler i Danmark og EU, hvilket gør, at branchens virksomheder kan fokusere på at udvikle nye løsninger og nye samarbejder.

Kort sagt, bygger vi innovation sammen med udviklingsorienterede virksomheder i branchen. Især inden for teknologiområdet. Med fortsat fokus på teknologi og samarbejde forventes det, at branchen vil se endnu større forandringer fremadrettet. Sammen får vi tingene til at ske. Sammen bygger vi bro mellem forskning og erhvervsliv.”

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI:

”Noget af det, der virkelig rykker i de her år, er kunstig intelligens og AI-assistenter. Det gælder også i vores branche. Her er alle nødt til at stå på toget. Vi skal være med fra start, så vi får det bedste grundlag for den fremtidige brug. Vi skal, som branche give os i kast med AI, men det skal være på en måde, der giver mening. Selv om AI kan meget, kan det ikke alt. AI-assistenter kommer sandsynligvis aldrig til at forstå konteksten på samme måde som mennesker.

Derfor er det vigtigt, at vi i branchen bliver enige om terminologi på tværs af systemer, fag og tid. Vi skal være præcise og beskrive ting på en harmonisk, konform måde, hvis der skal komme et brugbart svar tilbage. Hvis vi har fælles sprog og fælles metode, når vi fodrer AI-assistenterne, får vi et mere ensartet og dermed brugbart resultat. Vi kan nok på mange måder sammenligne situationen med den måde, der laves LCA-beregninger på. Her har vi skullet formulere en fælles, tværgående måde at beregne LCA-værdier.

Ellers ender vi med noget, der stikker i tusind forskellige retninger. Jeg forestiller mig, at vi på mange måder kommer til at gøre det samme i dette tilfælde, hvis vi skal have det bedste ud af AI-teknologien. Hvis vi lykkes med det, kommer vi til at spare meget tid i byggeriet. Vi kommer også til at kunne bruge hinandens digitale modeller i planlægning, projektering, udførelsen og ikke mindst i driften af bygninger.
Men det kræver som sagt, at vi bliver meget præcise i, hvilke specifikationer, en betonbjælke f.eks. har. Det er hele grundlaget for at vi kan sammenligne ting, at vi kategoriserer materialerne på samme måde.”

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Ark:

”I april offentliggjorde Danske Arkitektvirksomheder en undersøgelse af, hvorledes landets arkitektvirksomheder bruger AI. Resultaterne skabte glæde hos os. Kort fortalt viste tallene, at arkitektvirksomhederne i høj grad omfavner AI, og er i fuld gang med at afsøge mulighederne i den nye teknologi. Undersøgelsen blotlagde dog også to udfordringer. For det første viste den, at det især er de større arkitektvirksomheder, der er kommet hurtigst ud af startblokken og er nået længst i forhold til at bruge AI mere sofistikeret. For det andet viste undersøgelsen, at der i arkitektvirksomhederne er et stort ønske om at få tilført kompetencer for at kunne udnytte alle mulighederne indenfor AI.

Set fra min stol bliver det derfor afgørende at sørge for efteruddannelse i stor skala. Både for at sikre, at flest mulige virksomheder får løftet deres kompetencer og for at sikre, at de mange små og mellemstore arkitektvirksomheder for alvor stempler ind. Der skal speedes markant op på udvikling af kompetencer via en forstærket uddannelsesindsats og større vidensdeling.

Danske Arkitektvirksomheder har af samme grund lanceret et omfattende udbud af AI-kurser. Vi tilbyder nu en lang række kurser og læringsforløb om brugen af AI, med undervisere som er eksperter i AI og som har indgående kendskab til arkitektbranchen. Samtidig er det vigtigt, at man ikke kun fokuserer på den software, der skal hjælpe med at løse bestemte opgaver. Så kommer man let til at undervurdere Ais fulde potentiale.

Det kræver lederskab og strategi at skabe en kultur, der gør, at mulighederne indenfor AI bliver udforsket og brugt i stor skala og i hele organisationen. Har man ikke det fokus, risikerer man, at AI bliver et felt, der kun beherskes af en lille gruppe entusiastiske pionerer og stærke tech-talenter. Det kan i værste fald gøre en virksomhed sårbar, hvis medarbejdere rykker videre til en ny arbejdsplads og efterlader deres tidligere virksomhed med et akut tab af viden og kompetencer. Derfor handler det om at få brugen af AI forankret i hele organisationen.”

Henrik Lindved Bang, direktør i Bygherreforeningen

”Set fra Bygherreforeningen er bygge- og anlægssektoren i hastig forandring. Branchens kontinentalplader er i bevægelse særligt hvad angår bæredygtighed og samarbejdsformer. Der er brug for at arbejde smartere med de udfordringer, vi står over for. Gamle rutiner skal erstattes med dataunderstøttede beslutninger, som giver mere smidige forløb og bedre resultater. Derfor skal vi tage nye værktøjer i brug og etablere et mere robust datagrundlag.

Jeg tror på, at en teknologi som AI vil speede denne udvikling op i forhold til strukturering og overblik over store datamængder. Teknologien skal hjælpe med de udfordringer, som bygherrerne står over for. Det er tydeligt, at de navigerer i stadig flere aspekter af bæredygtighed.

Som samfundsansvarlig aktør kommer bygherren til at stå på mål for dem både moralsk og forretningsmæssigt, senest aktualiseret med ESG-krav fra EU.
Bæredygtighed betyder øget fokus på den eksisterende bygningsmasse. Vi skal arbejde mere med at optimere mulighederne i den, herunder intensivere anvendelse og muligheder for transformation. Derfor skal vi dataunderstøtte strategiske beslutninger om eksisterende bygninger og porteføljer. Her er der behov for en bredere tilgang til data end med de traditionelle driftssystemer.

Sideløbende søger bygherrerne nye samarbejdsformer, som gør det muligt at få flere kompetencer om bord tidligt og gennemløbe flere iterationer. Dette for at sikre bedre løsninger i forhold til bæredygtighed, men også for at fange problemer i projektet eller utilstrækkelig værdiskabelse hos brugerne. Her vil dataunderstøttede beslutninger kunne styrke samarbejdet gennem øget gennemsigtighed.

Fra et bygherreperspektiv er det oplagt med digital understøttelse i samarbejdet om at skabe øget bæredygtighed i byggeriet. Men det største og mest oversete potentiale er afgjort i anvendelsen og driften af den eksisterende bygningsmasse. Her skal anvendes ny teknologi, så der i højere grad arbejdes databaseret med et stærkt kundefokus.”

Simon O. Rasmussen, chefrådgiver i TEKNIQ Arbejdsgiverne:

”Med henblik på at udvikle produktiviteten og forbedre byggeriets konkurrenceevne er det helt centralt, at vi accelererer digitaliseringen. Digitalisering udgør i vores perspektiv byggeriets største forbedringspotentiale, og kan favne bygningers samlede levetid og omfatter alle grene af byggeriet fra bygninger designes, opføres, driftes og til de på et tidspunkt skal nedtages. Men det handler ikke blot om økonomi. Der er også store klimagevinster at hente ved øget digitalisering af byggeriet. F.eks. spiller klimadata om produkter en vigtig rolle særligt for nybyggeri i bestræbelserne på at skabe et mere bæredygtigt byggeri.
Størst er dog udfordringen med CO2-udledningen fra den eksisterende bygningsmasse.

Når vi for alvor skal realisere CO2-reduktionen i byggeriet, skal vi derfor vende blikket mod den eksisterende bygningsmasse, og her spiller driften af bygningerne den mest afgørende rolle.

I Danmark er vi langt i udrulningen af digitale, fjernaflæste målere til forbrug af el, vand og varme. Men adgangen til data er utilstrækkelig og data udnyttes alt for dårligt. Målerne kan faktisk sende meget værdifulde data, men gør det sjældent. I dag kommer data i stedet i forskellige formater. De er ikke standardiserede, og de er spredt på mange platforme. Derved er det ikke muligt at se data i realtid, og det er fortsat uklart, hvem der ejer disse vigtige data.

Ved en forbedret adgang til forbrugsdata kan bygningsejere opnå intelligent, automatiseret styring af lys, varme, ventilation, køl og vand på en langt mere energieffektiv måde end det sker i dag. Derfor er der brug for skal alle data slippes fri nu, og bygningsejerne får adgang til alle målerdata i realtid.”