Så meget kan træbyggeri bidrage til national CO2-målsætning
Træbyggeri kan spille en afgørende rolle i målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Det slår en ny, uvildig rapport udarbejdet af Rambøll nu fast. Rapporten viser, at hvis nybyggede boliger fremadrettet primært bliver træbaserede, vil det give en gennemsnitlig årlig besparelse på intet mindre end 14,5 procent af den samlede CO2-reduktion, Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen.
Rambøll har netop offentliggjort en ny, uvildig rapport, der har til formål at belyse de mulige miljømæssige CO2-besparelser, som kan opnås ved at forøge brugen af træ og træbaserede produkter i nybyggeri i Danmark. Den dokumenterer, at træbyggeri kan spille en afgørende rolle i målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
– Konkret har Rambøll sammenlignet træbyggeri med konventionelt byggeri ved fire forskellige bygningscases og vurderet de potentielle CO2-besparelser, der er ved at konvertere traditionelle løsninger som tegl, stål og beton til træ og træbaserede produkter, forklarer Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i foreningen Træ i Byggeriet.
Studiet tager udgangspunkt i et enfamiliehus, et rækkehusbyggeri, en etageejendom og en produktionshal. Casestudierne er i første trin analyseret som konventionelle stål- og betonkonstruktioner, og herefter konverteres de i tre trin til træbaserede konstruktioner og bygningsdele.
CO2-besparelser på 34-45 procent
Her viser livscyklusvurderingerne en samlet potentiel CO2-besparelse på mellem 34,5 og 45,2 procent for de fire bygningstyper, når alt fra yder- og indervægge til facadebeklædning og tag er konverteret til træbaserede løsninger. Og besparelserne er markant højere, hvis der ikke konsekvent i alle trin var valgt at anvende traditionelle terrændæk og fundamenter i beton.
– Det er helt enorme besparelser og faktisk også mere end forventet. Ikke overraskende viser rapporten, at de bærende konstruktioner gør en stor forskel i CO2-regnskabet. Men rapporten viser også, at der er store bidrag at hente i beklædninger, facader, gulve og lofter og i konvertering af isolering fra mineraluld til træfiberisolering, forklarer Lauritz Rasmussen og fortsætter:
– På komponentniveau har træ nogle vilde reduktionspotentialer. Når man eksempelvis erstatter de bærende betonkonstruktioner med trækonstruktioner, reduceres CO2-udledningen med 48-63 procent. Udskiftes facadebeklædning af teglsten med en træfacade, viser undersøgelsen en reduktion i CO2-udledningen fra facaden på omtrent 94 procent, og udskiftes mineraluldisoleringen i facaden med træfiberisolering opnås en reduktion i udledningen på cirka 50 procent.
En markant årlig besparelse
Med baggrund i Dansk Byggeris seneste konjunkturanalyse og fremskrivning af byggeriets udvikling frem mod 2030 viser analysen også, at det samlede potentiale ved konvertering af nybyggede boliger til hovedsageligt træbyggeri er stor. Faktisk viser studiet, at det svarer til en gennemsnitlig årlig besparelse på intet mindre end 14,5 procent af den samlede CO2-reduktion, Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen om 70 procent reduktion i 2030.
– Sammenligningsstudiet kan nu hjælpe os med at dokumentere det, vi allerede godt vidste; nemlig at byggebranchen kan spille en meget betydelig rolle i forhold til den nationale og globale målsætning om at minimere CO2-udledningen. Alene ved at flytte fokus over på fremstilling af byggematerialer frem for driftsenergi og træffe bevidste design- og materialevalg kan vi nemlig reducere CO2-udslippet betragteligt, forklarer Lauritz Rasmussen og fortsætter:
– I analysen er det endda forudsat, at samtlige træprodukter bliver brændt ved bortskaffelsen uden nogen form for genanvendelse, hvilket jo er worst case. Om 50 eller 100 år vil man nok genanvende træ på mere bæredygtig vis, og så ser vores sag endnu bedre ud end på papiret.
