Sponseret af KALK A/S

Rasmus Jørgensen, direktør i KALK A/S.

Mindre kemi i byggeriet

Hvor flere moderne byggemateriale har en kort levetid, så har familievirksomheden KALK A/S på Sydsjælland skabt en sund forretning baseret på cirkulære alternativer og naturmaterialer. Den lille virksomhed vil være bannerfører i en tid, hvor byggeriet har behov for flere bæredygtige løsninger.

Du kender formentlig fornemmelsen. At træde ind i et nymalet rum, hvor den stærke lugt af maling, der er baseret på kemiske tilsætningsstoffer, går lige i næsen. Lugten bliver ofte hængende i luften længe efter malingen er tør og rummet er taget i brug. Ikke nok med at det er en ubehagelig fornemmelse, så er det også sundhedsskadeligt. Derfor er det vigtigt, at man bruger naturlige materialer, når man frisker hjemmet op eller bygger nyt.

”Størstedelen af byggematerialer og renoveringsprodukter udskiller eller indeholder kemikalier, der kan få konsekvenser for vores helbred. Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling til de materialer, vi bruger, fordi det har betydning for indeklimaet og vores sundhed,” siger Rasmus Jørgensen der er direktør i KALK A/S.

Der er god grund til at tænke sig om, når man vælger materialer. Et studie publiceret i tidsskriftet Atmospheric Environment viser at 90 procent af al den luftforurening, vi udsættes for, sker, mens vi er indendørs. Luftforurening der i sidste ende kan forsage livsstilssygdomme og forværre allergiske reaktioner.

 

Foto: KALK A/S.

Men det påvirker også miljøet i stor stil, når vi vælger byggematerialer. For vi bygger som aldrig før og flere mennesker rykker tættere på de store byer, hvor store dele af nybyggeriet finder sted. Ifølge Dansk Industri er byggeindustrien ansvarlig for brugen af mere end en tredjedel af alle materialer, en tredjedel af alt affald produceret og en tredjedel af alt udledning af CO2 på verdensplan.

 

Grønne ­fremskridt ­inden for ­bygge­sektoren er ­nødvendige. Og vi vil gå forrest
Rasmus Jørgensen

”Grønne fremskridt inden for byggesektoren er nødvendige. Og vi vil gå forrest,” siger Rasmus Jørgensen.

Skadelige stoffer er udfaset

Den lille virksomhed fra Sydsjælland producerer blandt andet mørtel og maling baseret på kalk og uden mikroplast eller andre kemikalier. Samtidig sørger Rasmus Jørgensen og KALK A/S for at mursten kan genanvendes, uden at belaste miljøet i processen.

For fem år siden besluttede Rasmus Jørgensen og KALK A/S, at man for alvor ville satse på en bæredygtig tilgang. Dengang var bæredygtighed ikke på manges læber og selvom det kostede penge, så var han ikke i tvivl om, det ville være en god investering.

Rasmus i kalkkule. Foto: KALK A/S.

”Vi har aldrig haft tilsætningsstoffer i vores materialer, men man skal opfylde store krav, hvis man vil bryste sig af at være bæredygtig. Vi gik alle vores produkter igennem og fjernede produkter der ikke var bæredygtig og startede med at integrere en række cirkulære alternativer og grønne forretningsmodeller. I dag er vi selvforsynende og vi kan genanvende hele murværket i dag,” siger Rasmus Jørgensen.

Baseret på gammel ’teknologi’

Bæredygtighed ligger dybt i DNA’et hos KALK A/S, der i mere end 40 år har arbejdet for at skabe de bedste og mest ansvarlige alternativer til at restaurere bygninger.

”Med det massive negative aftryk byggebranchen sætter på klimaet, så er der behov for, at vi tænker ansvarligt. Vi vil skabe en bæredygtig byggekultur, hvor vi opfører bygninger af materialer, der hverken skader vores helbred eller udpiner jordens ressourcer og materialer der kan repareres og anvendes igen og igen,” siger Rasmus Jørgensen.

Kalken kommer fra Faxe Kalk og brugen af de naturlige materialer sikrer at murværk kan ånde og kan afgive fugt og kondens efter behov. Det er en ældgammel teknik, der daterer sig flere hundreder år tilbage og som vi eksempelvis kender fra kirker.

”Måler man fugtigheden i en kirke, så er den tilsvarende miljøet udenfor og hvis der er for meget fugt indenfor så regulerer det naturlige materiale det selv. Kalken er mere intelligent end vi går rundt og tror,” siger Rasmus Jørgensen.