Energirenoveringer er afgørende for 2030-mål

Opgradering af enfamiliehuse vil sammen med Klimapartnerskabs øvrige forslag kunne bidrage med 20 procent af CO2-målet. Men der skal skabes solide incitamenter for bl.a. husejerne, lyder det fra Danske Arkitektvirksomheder.

I 2030 vil 90 procent af den danske bygningsmasse være mere end ti år gammel – og altså allerede være opført i dag. Derfor kommer bygge- og anlægsbranchen – og ikke mindst arkitekternes – bidrag i klimakampen til i høj grad at handle om energirenoveringer.

Sådan siger Lene Espersen, der ud over at være administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder også har siddet i styregruppen for klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen.

Klimapartnerskabet har i lighed med de øvrige 12 partnerskaber, som regeringen nedsatte i november sidste år, præsenteret gennemregnede forslag til at reducere CO2-udledningen. Og her er en opgradering af den eksisterende bygningsmasse altså det oplagte sted at starte:

– I og med, at vi lever i et koldt og fugtigt klima, så er energirenoveringer den mest effektive måde at reducere CO2-udslippet på, lyder det.

Enfamiliehuse med potentiale

Lene Espersen peger også på et andet faktum – nemlig at tre ud af fire enfamiliehuse i Danmark er fra før 1980, hvor man for alvor begyndte at formulere energikrav i bygningsreglementet.

Det er et forhold, som Dansk Byggeri og Statens Byggeforskningsinstitut har regnet på. Og resultatet viser, at danske husejerne kan spare klimaet for lige knap en million ton CO2 hvert år, hvis husenes energimærker bliver forbedret med bare et enkelt trin. Det svarer til ca. 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.

Skal styrke incitamentet

– Udfordringen ved at realisere potentialet er, siger Lene Espersen, at mange danskere tøver med at kaste sig ud i en renovering, der kan virke både omfattende og bekostelig. Måske regner man heller ikke med at bo i sit hus så længe, og betragter derfor renoveringen som urentabel.

– Af samme grund foreslår vi, at politikerne f.eks. ændrer håndværkerfradraget, så den enkelte kan opspare fradrag fra flere år, og bruge dem på én gang til en større investering, siger hun og nævner en anden mulighed:

– Man kan også lave deciderede innovationspakker, hvor f.eks. 500 husejere i et bestemt område får tilbudt en energirenovering, som på grund af den samlede opgaves størrelse vil kunne udføres billigere. Begge er initiativer, der vil have en markant effekt, og som vi opfordrer politikerne til at benytte.

Opret klimafond og stil krav til kommunerne

Men Danmark består som bekendt af andet end enfamiliehuse, så Danske Arkitektvirksomheder og det øvrige klimapartnerskab i bygge- og anlægsbranchen har også bud på forbedringer i den almennyttige sektor og i det offentlige generelt.

– I det almennyttige byggeri har man med Boligaften fra foråret afsat midler til ”grønning” af den almene sektor og dermed energirenovering til de projekter, der lå i kø. Men man kunne med fordel tage dele af den store nybyggerifond og omdanne denne til en klimafond, så også nye projekter og nybyggeri bliver mere klimavenligt, siger Lene Espersen, og peger på offentlige byggerier i bred forstand:

Her er to tredjedele af bygningerne nemlig opført før 1980 og dermed uden synderlige energikrav. Resultatet er, at kun 25 procent af de kommunale bygninger har energimærker fra A – C.

Lene Espersen henviser til tal fra Statens Byggeforskningsinstitut:

– De viser, at en årlig CO2-reduktion på ca. 130.000 ton er mulig, hvis alle energimærkede kommunale bygninger blev hævet én energiklasse op. I dag er der et statsligt krav om tre procent energieffektivisering årligt, og dette krav burde man også stille til kommuner og regioner.

Det offentlige skal gå forrest

I sammenligning med enfamiliehuse er gevinsten altså noget mindre. Trods det spiller det offentlige en afgørende rolle:

– Erfaringen viser, at andre følger efter, hvis man beder det offentlige gå forrest, siger Lene Espersen og nævner, at det i den forbindelse også er ønskeligt at få dokumentationskrav indført i bygningsreglementet, så bygherre skal argumentere for de enkelte materialevalg.

– Det smukke ved alle forslagene er, at vi allerede har de værktøjer, der skal til. Dermed handler det til syvende og sidst om vilje og ambitionsniveau – primært fra Christiansborgs side, slutter Lene Espersen