Det mest bæredygtige er at renovere

I byggebranchen er vi nået rigtig langt, når det kommer til at tænke bæredygtigt. Alle grene lige fra bygherrer over entreprenører til arkitekter og bygherrerådgivere lægger sig hver dag i selen for at gøre byggeriet i Danmark endnu mere bæredygtigt. Det, synes vi, er fantastisk.

Men frem til nu har der primært været fokus på, hvordan vi opfører nye bæredygtige bygninger. Og når nybyggerier udgør under 1 pct. af den samlede bygningsmasse, så gør indsatsen kun en marginal forskel. Derfor er det helt afgørende, at vi husker også at tale om den eksisterende bygningsmasse. For faktisk er det mest bæredygtige, man overhovedet kan gøre, at renovere.

Mere end co2-neutrale materialer

Når vi taler om bæredygtigt byggeri, handler det ikke kun om at bygge miljøvenligt. Vi skal også huske at tage højde for mængden af de ressourcer, der benyttes i byggeriet, og hvordan de konkrete ressourcer er udvundet. For det giver næsten sig selv, at det tærer mindre på klodens ressourcer, hvis man renoverer en bygning og genanvender nogle af materialerne, frem for at opføre en helt ny bygning – også selvom der er tale om co2-neutrale materialer.

Samtidig spiller materialernes holdbarhed også en væsentlig rolle. Hvis man for eksempel opfører en bygning i slidstærke og langtidsholdbare materialer, kan man have glæde af det samme byggeri flere i flere hundrede år frem for at rive ned og bygge nyt hvert tredje årti, som vi desværre ofte ser det med de byggerier, hvor kvadratmeterprisen er blevet vægtet højere end kvaliteten.

Derudover er der også grund til at stille krav til skønheden af materialerne, så man eksempelvis sikrer, at materialerne patinerer smukt. Et byggeri, der er smukt at se på og rart at være i, har nemlig langt større chance for en lang levetid end en grå og trist betonbunker.

Det kender vi blandt andet fra Gellerupparken i Aarhus, hvor omfattende dele af boligområdet nu rives ned frem for, at man renoverer, selvom det er mere end tre gange så miljøbelastende at rive ned og bygge nyt, og desuden belaster det biodiversiteten i området.

Fjern fokus fra kortsigtede økonomiske løsninger

Og det bringer os til et dilemma. For en del af den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed er nemlig, at et byggeri også skal være økonomisk bæredygtigt. Det giver ingen mening at designe verdens mest bæredygtige og selvforsynende bygning, hvis den er så dyr at opføre, at ingen har råd til at betale for det.

Når det gælder renoveringer af eksisterende bygninger, som f.eks. energirenoveringer, er der ofte mange penge at spare i driftsudgifter ved at gennemføre renoveringerne. Men i eksemplet med Gellerupparken i Aarhus, var kommunens bevæggrund for ikke at renovere, at det ville være mere end dobbelt så dyrt at renovere, som det ville være at bygge nyt. Og det kan være en bevæggrund, der er svær at konkurrere med, når der arbejdes indenfor stramme, kommunale budgetter.

Så hvad vil vi sige med det her? Der er andet og mere end bundlinje, der er vigtigt, hvis vi skal gøre en forskel for de fremtidige generationer. Vi skal tænke langsigtet, før vi bygger nyt, og overveje, om der findes eksisterende bygninger, som måske med en kærlig – og mere bæredygtig – hånd kan tjene samme formål, som et evt. nyt byggeri vil kunne.

Byggebranchen skal lade sig inspirere af hinandens cirkulære og økonomiske løsninger frem for udelukkende at tænke i prestigeprojekter, og vi skal udnytte alle de kreative og innovative kræfter i branchen til at opfinde nye måder for, hvordan vi vedligeholder det eksisterende, og når vi så beslutter os for at bygge nyt, så skal det være med den største omhu, og fordi det er den eneste mulige løsning. Sådan passer vi bedst på vores planet. Det er vi alle sammen bedst tjent med.