Business Insights - Miljømærkede byggematerialer boomer

En ny opgørelse viser, at der i dag findes mere end 5.000 byggematerialer på det danske marked, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten. Det er næsten en tredobling på blot fire år. Det voksende udbud drives især af væksten inden for svanemærket byggeri og gavner både byggebranche og forbrugere.

I dag findes der næsten tre gange så mange miljømærkede byggematerialer på det danske marked som i 2016.

Både professionelle håndværkere og gør-det-selv-folket kan i stigende grad gå efter Svanemærket og EU-Blomsten, når de skal vælge byggematerialer. I dag findes der nemlig næsten tre gange så mange miljømærkede produkter på det danske marked sammenlignet med 2016.

”Når antallet af miljømærkede byggematerialer vokser markant netop nu, hænger det i høj grad sammen med byggebranchens øgede fokus på bæredygtighed. Fx bliver der stillet skrappe krav til de materialer, der skal indgå i et svanemærket byggeri – så i takt med at flere og flere vælger at opføre svanemærkede byggerier, kommer der naturligt også flere miljømærkede byggematerialer på markedet. Og går man ikke efter at få et helt byggeri certificeret, så er valget af byggematerialer jo et naturligt sted at starte bæredygtighedsrejsen,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Væksten ses på tværs af forskellige typer af byggematerialer; bl.a. inden for maling, gulve, bygge- og facadeplader og kemiske byggeprodukter som fx lim, spartel og fugemasse.

Læs også:Hvad kendetegner svanemærkede byggerier?

Helhedstankegang er en styrke

Byggebranchen står for 39 % af den samlede CO2-udledning, og 11 % stammer fra materialerne alene. Samtidig viser tal fra 2017, at der årligt i Danmark anvendes mere end 20.000 ton stoffer i vores byggematerialer, som er klassificeret som skadelige i Danmark og EU – det betyder, at mange materialer ikke kan genbruges og genanvendes i fremtiden.

Her har miljømærkede byggematerialer en styrke. Når Svanemærket og EU-Blomsten fastsætter krav, bliver der nemlig set på hele produktets livscyklus. Den helhedsorienterede tilgang er afgørende for at kunne mindske det samlede aftryk på miljø og klima – og samtidig gavner det sundheden.

Miljømærkerne stiller fx skrappe krav til brug af skadelige stoffer, hvilket gavner både miljø og indeklima – og er en forudsætning for at kunne lade materialer cirkulere i fremtiden. Hvis der indgår træ i materialerne, skal en stor del bestå af genanvendt træ, savsmuld og/eller træ fra certificeret bæredygtig skov. Og så stiller miljømærkerne også skrappe kvalitetskrav, der sikrer, at materialerne har lang holdbarhed.

Læs også: Miljømærkerne fremmer cirkulær økonomi

Certificering har givet øget markedsandele

Et af de nye svanemærkede byggematerialer på det danske marked er døre og karme til indvendig brug fra STARK. Her har man oplevet, at certificeringen har ført til markant øget efterspørgsel:

”Ud over at lanceringen af svanemærkede døre understøtter vores ønske om at gøre det nemmere at bygge bæredygtigt, har det også virkelig sat skub i interessen for svanemærkede projekter generelt. Vi er blevet inviteret til at byde ind på flere projekter, fordi kunderne opdager, at vi ikke bare tilbyder døre, men et bredt udvalg af svanemærkede varer. På den måde giver Svanemærket STARK værdi på flere områder af vores forretning,” siger bæredygtighedschef i STARK Kristian Fribo.

Læs også: Markedets første svanemærkede døre kommer fra STARK

Når udbuddet til det professionelle marked vokser, følger et øget udbud til forbrugerne ofte efter. Og også her er efterspørgslen til stede. Ifølge en kendskabsmåling, som YouGov gennemførte for Miljømærkning Danmark tidligere i år, ønsker 2/3 af danskerne nemlig flere miljømærkede varer at vælge imellem – heraf ønsker halvdelen fx flere svanemærkede kemiske byggeprodukter som fx maling og spartelmasse.

Læs også: Gør det grønt, når du gør det selv

Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Både Svanemærket og EU-Blomsten er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er stærke redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.