En analyse fra Buus Consult dokumenterer at det som udgangspunkt ikke behøver være dyrere at bygge bæredygtigt. Her ses et plejehjem opført efter DGNB-guldstandarden i Frederikssund af Scandinavian Property Development. (Arkivfoto: Rozbeh Zavari)

Bæredygtighed og digitalisering går hånd i hånd i byggeriet

Bæredygtighed handler om dokumentation – og effektiv dokumentation kræver effektive, digitale værktøjer samt samarbejdsplatforme. Corona-krisen har for alvor været med til at booste digitaliseringen i den danske byggebranche.

 

Selv om det naturligvis er på en trist baggrund, har Corona-krisen for alvor sat skub i digitaliseringen af byggebranchen. Ganske som andre i brancher har digitaliseringsprocessen naturligvis været i gang over de senere år, men krisen har betydet et boost i anvendelsen af de digitale værktøjer. Det skal forstås på den måde, at kendte digitale værktøjer nu bruges mere, lige som nye hastigt kommer til, hvilket ikke blot betyder højere grad af effektivitet, men også at grøn omstilling og bæredygtighed for alvor er kommet på dagsordenen.

Digitalisering er nemlig på en lang række områder med til at øge mulighederne for den cirkulære økonomi, der er så nødvendig i en branche med et stort klimaaftryk. Byggebranchen står for 39 pct. af den samlede CO2 udledning, og 11 pct. stammer fra materialerne alene, hvilket betyder, at de i visse bygningstyper udgør en større klimabelastning end driftsenergien. Derfor er der behov for at være meget konkret, når bæredygtighed skal dokumenteres digitalt på tværs af værdikæden..

 

Stil krav om dokumentation

Der er ikke nogen tvivl om, at dokumentation for alvor skal bane vejen for bæredygtigt byggeri. Det har ganske enkelt været for nemt at bare at tale om det. Desuden må vi være forberedt på, at vi på sigt også kommer til at skulle dokumentere processer og materialer, vi ikke engang kender i dag«, siger Palle Thomsen, der er direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Han føjer til, at et dokumentationskrav naturligvis også skal ses i relation til genanvendelse og dermed recirkulation af byggematerialer.

Palle Thomsen understreger videre, at cirkulære byggemodeller både kræver samarbejde gennem hele værdikæden og innovative løsninger, der understøtter dette. Sammenlignet med en række andre sektorer er byggebranchen kendetegnet ved at være ganske fragmenteret, når det gælder typen og karakteren af de virksomheder, der skal arbejde sammen, og derfor er dokumenteret dataindsamling nødvendig for livscyklusvurderingens succes, mener Palle Thomsen.

 

Der er behov for en standard

»Der er behov for både standardiseret og lovpligtig dokumentation, lige som der er brug for deklaration af byggematerialers indhold, ganske som vi kender det fra en pakke rugbrød. Ellers kommer vi ikke videre i bæredygtighedens navn«, siger Palle Thomsen videre og føjer til, at han er sikker på, politisk regulering vil virke. Til spørgsmålet, hvorvidt han mener politikerne er klar til at gribe ind, siger han, at der i hvert fald kan spores en politisk velvilje til at kigge på sagen.

»Ud over dokumentation er det også vigtigt, at vi får en standard for mærkning af byggematerialer, men da diversiteten i byggebranchen er stor, er det svært for branchen selv at stille krav. Derfor skal politikerne på banen, og først da kan vi leve op til kravene samt ambitionerne i den frivillige bæredygtighedsklasse, som vi nu har fået«, siger Palle Thomsen videre. Han føjer til, at et digitalt materialepas, der er forberedt til EU-markedet og bygger på EU-standarder yderligere må være et skridt i den rigtige retning.

 

Er det dyrere at bygge grønt?

Interessen for at bygge bæredygtigt er i stærk vækst, og eksempelvis Building Green Council Denmark, der administrerer den tyske DGNB-certificeringsordning i Danmark, oplever en stigende medlemstilgang blandt såvel private som offentlige bygherrer. Her møder man imidlertid ofte spørgsmålet: Er det ikke dyrere at bygge bæredygtigt? Argumentet fra fortalerne for certificering har været, at det er det ikke – i hvert fald ikke, hvis bæredygtighed tænkes ind i projektet fra start.

Udfordringen har dog været, at påstanden ikke for alvor er blevet efterprøvet, men det er den så nu. Analysefirmaet Buus Consult, der er medlem af Green Council Denmark, har nemlig udarbejdet en rapport, der viser, at det ikke nødvendigvis koster ekstra på bundlinjen at tænke bæredygtigt. Netop frygten for, at dette vil fordyre et projekt, har ifølge direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist, været en af de primære årsager til, at bygherrer – især de, der arbejder med låste anlægsrammer – har denne bekymring.

 

Et vigtigt signal til branchen

»De seneste års øgede fokus på klimakrisen har smittet af på interessen for bæredygtigt byggeri, men vi møder stadig den fordom, at det er for dyrt at bygge på den måde. Derfor er vi glade for, at analysen viser, der ikke er hold i påstanden. Den viser til gengæld, at det rent faktisk er muligt at bygge med både en høj DGNB-score, hvilket sikrer en lav klimapåvirkning, og samtidig have lave byggeomkostninger. Det signal mener vi er vigtigt at få kommunikeret ud i branchen«, siger Mette Qvist.

Analysen viser altså, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem graden af bæredygtighed og kvadratmeterprisen. Men da ambitionsniveauet for bæredygtighed varierer fra projekt til projekt, og de forskellige certificeringsordninger giver mulighed for at til- og fravælge bæredygtighedselementer i byggeriet, påvirker det naturligvis omkostningsgraden. Derfor er der ikke tale om en facitliste, men en rettesnor for byggeriet i fremtiden.

Tags: ,
Grønt er en god forretning

At det på sigt er attraktivt at bygge bæredygtigt, dokumenteres også af, at en række af de store pensionskasser, blandt andre PensionDanmark, har valgt udelukkende at opføre certificeret byggeri. I længden er det nemlig en god forretning, ganske enkelt fordi certificeret byggeri er efterspurgt og dermed giver en mere stabil lejeindtægt, hvilket i sidste ende betyder et bedre driftsresultat og dermed et større afkast til pensionskassens medlemmer.

I mange andre brancher har grøn omstilling vist sig at være en endog særdeles god forretning. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at byggebranchens mantra fremadrettet – og især efter Corona-krisen – skal være bæredygtighed. Samtidig er det positivt at se, at krisen faktisk ikke har påvirket branchen i nævneværdig grad. Således viser en analyse fra Byggefakta, at 822 ud af 1.000 allerede igangsatte projekter gennemføres helt som planlagt i henhold til den oprindelige projektplan.