Sponseret af Molio

Bæredygtigt byggeri er snart en de facto standard

Interessen for bæredygtigt byggeri er stor. Blandt andet fordi samfundet kræver det. Udfordringen lige nu er at få spredt kompetencen ud i hele værdikæden. Det arbejder Molio – Byggeriets Videnscenter på.

Bæredygtigt byggeri er ikke længere noget, man bare snakker om. Bæredygtigt byggeri er heller ikke længere noget, nogle få »frelste« opfører. Bæredygtigt byggeri har for alvor fået tag i den danske byggebranche, og årsagen er klar. Som en konsekvens af regeringens klimaplan og ambitionen om at reducere CO2 udslippet med 70 pct. i 2030 kræver samfundet ganske enkelt bæredygtigt byggeri.

Flere af de store pensionskasser, blandt andre PensionDanmark, har besluttet udelukkende at opføre certificeret byggeri, og såvel investorer som brugere bakker ligeledes op om det. I en årrække har den tyske DGNB-ordning, der herhjemme administreres af Green Building Council Denmark, været den dominerende inden for erhvervsbyggeri, og nu det nordiske Svanemærke er også ved at komme med.

Læs også: Få indsigt i Byggeriets Digitale Barometer 2020

Hele branchen bakker op

Det gælder især i forhold til boligbyggeri, fordi Svanemærket er et mærke, forbrugerne allerede kender fra mange andre produkter. Men hvilken certificeringsordning skal man vælge hvornår? Det kan være svært at gennemskue, og derfor har Molio – Byggeriets Videnscenter med stor succes udbudt uddannelsen »Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri«, hvor det blandt andet er muligt at få viden om forskelle på de mange muligheder.

Jeg synes, det er glædeligt at opleve, at hele branchen er repræsenteret på uddannelsen. Det er både den projekterende del af branchen, bygherrerne, rådgiverne, ingeniørerne og arkitekterne, der melder sig, hvilket er godt, da det er vigtigt med dialog og erfaringsudveksling på tværs af hele værdikæden,
Bo Riisbjerg Thomsen, udviklingskonsulent hos Molio

Begrebet kan ikke gradbøjes

Bo Riisbjerg Thomsen siger videre, at bæredygtighed ikke kan gradbøjes som begreb, hvis vi som samfund skal opnå den ønskede effekt. I den sammenhæng er det vigtigt med en tværfaglig forståelse, der kan danne baggrund for en fælles referenceramme, og derfor er efteruddannelse og vidensopbygning ifølge Bo Riisbjerg Thomsen vigtig. Han påpeger yderligere en væsentlig faktor.

»Interessen for bæredygtigt byggeri er stor, men den rådgivermæssige kompetence er ikke helt på plads endnu ude i branchen. Det skal vi have styr på, for et af fremtidens helt store krav til det bæredygtige byggeri bliver at kunne dokumentere, at man både som bygherre, projekterende og ikke mindst udførende overholder retningslinjerne. Blandt andet derfor går vores rådgiverkursus i dybden med værktøjerne LCAbyg og LCCbyg», siger Bo Riisbjerg Thomsen.

Læs også: Mere end 500 besvarelser ligger til grund for Byggeriets Digitale Barometer 2020

Digitaliseringsproces på steroider

Digitalisering – blandt andet i forbindelse med proces- og materialedokumentation – er en væsentlig faktor for at komme i mål med ambitionerne. Den proces har så småt været i gang i byggeriet i en årrække, men Corona-krisen har for alvor sat skub i brugen af de digitale værktøjer. Værktøjer som for fleres vedkommende har været tilgængelige en rum tid, men som altså først nu virkelig er taget i brug.

Corona-krisen har for alvor sat gang i anvendelsen af digitale værktøjer i byggebranchen, og meldingen er, at man også ønsker at anvende dem efter krisen, 
Christina Hvid, administrerende direktør i Molio

»I foråret lavede vi en undersøgelse om brugen af digitale værktøjer i byggebranchen. Den viser, at 3 ud af 4 virksomheder vurderer, at brugen af de digitale værktøjer har været medvirkende til, at de har kunnet fastholde samme aktivitetsniveau som før krisen. Samme andel vurderer endvidere, at brugen af værktøjerne har medvirket til, at medarbejderne hurtigere og mere velvilligt har taget ny teknologi til sig, lige som mange virksomheder giver udtryk for, at effektiviteten er øget«, siger Christina Hvid, der er administrerende direktør i Molio.

Et ConTech lab i støbeskeen

Hun understreger endvidere vigtigheden af, at de digitale værktøjer har betydning for alle faggrupper. Men nok så interessant er det også, at undersøgelsen dokumenterer, at 9 ud af 10 af virksomheder i byggeriet forventer, at de vil fastholde den høje brug af de digitale værktøjer efter Corona-krisen. Brugen af de digitale værktøjer under krisen kan dermed bidrage til at accelerere den digitale omstilling i den danske byggebranche.

Læs også: Molio har undersøgt digitaliseringen i byggeriet – se resultatet her

Ønsket om stigende digitalisering og bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen har også medført, at Molio er udpeget til at stå i spidsen for en indledende forundersøgelse med henblik på at etablere en ny satsning på tværs af branchen med fokus på Construction Technology – forkortet ConTech – der meget bredt dækker hele økosystemet indenfor konstruktionsteknologi, lige fra cement og mursten til processer og data. Industriens Fond og Realdania har i første omgang tilsammen øremærket 10 mio. kr. til projektet.

 

Tags: ,

Digitalisering og bæredygtighed

Molio har som målsætning at understøtte en digital og bæredygtig udvikling i byggeriet. »Strategi for digitalt byggeri« fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at fremme bæredygtigt byggeri gennem digitale værktøjer. Strategien rummer 5 indsatsområder for øget digitalisering, og i forbindelse med bæredygtigt byggeri fokuseres især på en række digitale værktøjer, der skal gøre byggeriet mere databaseret og dermed transparent samt regulérbart i forhold til bæredygtighed.

De værktøjer, som fremhæves i strategien, er LCAbyg (SBI), LCCbyg (SBI) samt udvikling af bygnings- og materialepas i EU (TBBM). I forbindelse med den strategiske målsætning samt i CSR-sammenhæng anser Molio det som vidensvirksomhed værende væsentligt at forholde sig til FN’s 17 verdensmål, herunder på hvilke områder vi i dag yder en indsats.

Molios produktportefølje rummer en række digitale værktøjer og redskaber samt konference- og formidlingsaktiviteter, der kan understøtte bæredygtig udvikling i byggeriet. Samtidig har Molio gennem en årrække udbudt bøger, konferencer, kurser og uddannelse i bæredygtigt byggeri. Internt arbejdes der på flere produktområder ligeledes med begyndende eller delvis bæredygtig produktion og drift.

Nyt fagligt forum for den danske byggebranche

Circular Build Forum er en ny årlig kongres, der fremover arrangeres af Molio. Den arrangeres første gang i Molios konferencecenter HUSET i Middelfart den 27. og 28. januar 2021, og målet er at aktivere hele branchen på tværs af værdikæden. Indholdet kommer til at byde på faglige sessioner med tilhørende workshops, lige som interesserede udstillere får mulighed for at deltage med en stand.

Kongressen er initieret af DI Dansk Byggeri i samarbejde med Molio, Teknologisk Institut samt Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet. Circular Build Forum har til formål at samle resultater samt projekterfaring fra de mange nyskabende tiltag, der udspringer af det voksende fokus på cirkulær økonomi i byggeriet. Her skal altså være mulighed for at branchens aktører frit kan drøfte ideer, der kan danne grobund for fremtidens byggeri.

Fokus på cirkulær økonomi

Der er tale om den første kongres af sin slags i Danmark, og den skal styrke netværket inden for cirkulær økonomi i byggeriet ved at understøtte videndeling samt erfaringsudveksling med henblik på at bidrage til at finde effektive og fremtidsorienterede løsninger til:

  • At etablere et velfungerende marked for handel med brugte byggematerialer og elementer.
  • At bygge med ”design by disassembly” in mente, så byggematerialer og -elementer nemmere genbruges.
  • At finde balancen mellem genbrug, genanvendelse og afbrænding/deponi for ”byggeaffald”.
  • At udforske forskellige typer af forretningsmodeller, som tilgodeser byggeri og renovering i højeste kvalitet og dermed sikrer et byggeris mangeårige anvendelse.
  • At finde balancen mellem arbejdsmiljøhensyn og selektiv.