Kurser hjælper danskerne i mål med internationale forhandlinger

Dette indhold er sponsoreret

En international forhandling handler ikke kun om at kunne kommunikere godt på engelsk. Den handler også om at have forståelse for kulturen og den konkrete forhandlingsteknik, der vil fungere i netop denne kontekst. Et kursus kan være vejen til succes.

 

Mange danskere finder det udfordrende at tage forhandlingerne over landegrænserne. Det kan være det engelske sprog, der gør én usikker og mindre overbevisende, men det kan også være mange andre ting.

 

En international forhandling kræver nemlig kompetencer på flere niveauer. Her skal man ofte krydse ikke bare sproglige grænser, men også kulturelle og faglige. Derfor er et kursus i international forhandlingsteknik som regel godt givet ud, og mange danskere oplever da også, at det er vejen til succes.

Forretningsengelsk er ikke bare engelsk

Et kursus i forhandlingsteknik kan hurtigt åbenbare, at engelsk ikke bare er engelsk. Der er engelsk, og så er der forretningsengelsk. Og her er det vigtigt at kunne præsentere og argumentere troværdigt, professionelt og med selvsikkerhed. Det har nemlig en indflydelse på, hvorvidt du får forhandlingen i hus.

 

Når danskerne vælger at investere i et kursus, er det altså først og fremmest for at lære at begå sig mere sikkert på engelsk. Det kan være en stor lettelse ikke at skulle bekymre sig om, om man nu kan finde de rigtige ord og få sit budskab leveret på den rigtige måde. Med et godt kursus bliver det nemlig stort set lige så nemt som at forhandle på dansk.

Udgangspunkt i cases og øvelser

Mange kurser vælger at tage udgangspunkt i konkrete cases. Det gør oplevelsen langt mere virkelighedsnær og relevant. Ofte vil du kunne få hjælp med aktuelle problemstillinger i dit arbejdsliv, så du – rent praktisk – kan lære at bringe en succesfuld forhandling i hus.

 

Ét er nemlig intellektuelt at kunne forstå bestemte tilgange, tankegange og teknikker, men noget helt andet er at kunne praktisere dem. Med et hands on-kursus får du ikke bare de intellektuelle redskaber, du får også selve oplevelsen ind under huden. 

En investering der bliver ved med at give

Det er bestemt ikke ualmindeligt, at forretningsfolk vælger at investere i et kursus i international forhandlingsteknik. Det er på mange måder en investering, der bliver ved med at give. Når alt kommer til alt, er Danmark jo blot en lille andedam, og når du er klædt på til forhandlinger i det store udland, er dine muligheder uendelige. Du vil kunne benytte dine nye engelskkundskaber igen og igen.

 

Samtidig lærer du ikke kun noget om international forhandling. Selvom fokus ligger på sproglige og kulturelle udfordringer, kan du nemlig benytte teknikkerne på alle sprog – også dansk. På den måde kan du stå på mere selvsikre ben både herhjemme og i udlandet.