Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll, efterlysere højere grad af fælles ansvar, i stedet for at aktørerne i branchen gensidigt forsøger at skubbe ansvaret fra sig.

Digitalisering giver både muligheder og udfordringer i byggebranchens værdikæde

Byggebranchen er udråbt til at være en af de mest fragmenterede og mindst digitaliserede brancher overhovedet. Digitaliseringsprocessen ér i gang, men hvordan branchen bindes sammen på den mest smarte måde. Det giver en kreds af branchens topfolk deres bud på.

Det er en påstand, der er fremsat utallige gange – nemlig at byggebranchens værdikæde er mere fragmenteret end værdikæden i så mange andre brancher. Men er det en sand påstand? Den bliver ikke i hvert fald ikke mere sand, blot fordi den gentages. Men noget er der måske om snakken, og hvis det er tilfældet, er spørgsmålet så, om den digitaliseringsproces, der er i gang, kan være med til at give et mere smidigt workflow.

Det er en problematik, der skal ses fra to sider. På den ene side kan digitale værktøjer være med til at gøre hverdagen lettere set fra eget skrivebord, men på den anden side kan øget digitalisering også være med til at gøre hverdagen mere kompleks, når der skal samarbejdes om digitale projekter. Derfor er det i virkeligheden en hårfin balancegang, hvis byggeriets værdikæde skal bindes bedre sammen.

Vi skal være meget bevidst omkring at få udviklet fælles digitale værktøjer og platforme, der virkelig øger samarbejdsprocessen.
Christian Listov-Saabye, administrerende direktør i MOE

Forskellige forudsætninger

En del af udfordringen ligger også i, at afsættet for at træde ind i digitaliseringsprocessen er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. En række af de store arkitekthuse, rådgivere og entreprenører har for længst taget adskillige skridt ind i det digitale univers, mens de mindre håndværksvirksomheder skåret over én kam ikke er nået så langt. Udtalelser fra branchefolk viser da også, at netop koblingen mellem projekt og udførelse er vigtig.

”Vi har en værdikæde, der indeholder mange fagligheder og mange uddannelsesniveauer. Det ser jeg ikke i sig selv om et problem, men det betyder helt klart, at vi skal være meget bevidst omkring at få udviklet fælles digitale værktøjer og platforme, der virkelig øger samarbejdsprocessen”. Det siger Christian Listov-Saabye, der er administrerende direktør i det rådgivende ingeniørfirma MOE.

Skal helt ud på byggepladsen

Han føjer til, at i hans optik fungerer samarbejdet mellem arkitekt, ingeniør og bygherre som udgangspunkt fint, men at det langt fra er altid, at alle de nødvendige informationer flyder helt ud på byggepladsen. Det kan man med megen rette godt betragte som et problem, for det er trods alt på byggepladsen, at størstedelen af omsætningen i branchen generes, mener Christian Listov-Saabye. ”For det første skal vi sørge for et godt informationsflow, og for det andet skal vi sørge for, at håndværkerne på pladsen bliver gearet til at kunne håndtere data. Problemet er ikke uløseligt, for digitalisering er et glimrende værktøj. Vi skal bare lære at samarbejde på den rigtige måde”, siger Christian Listov-Saabye og føjer til, at nogle af de pionérprojekter, der er igangsat af ConTech Lab, vil være med til at bane vejen for det.

Specialisering er en udfordring

Kåre Stokholm Poulsgaard, der er innovationschef i GXN, 3XNs innovationsvirksomhed, siger, at der grundlæggende sker en større og større specialisering i byggebranchen. Det mener han er positivt, fordi højere grad af specialisering betyder højere grad af specifik viden, hvilket igen betyder bedre byggeri. Det giver imidlertid også udfordringer forstået på den måde, at det bliver sværere at få brikkerne i byggebranchens store puslespil til at passe sammen.

Jeg er af den opfattelse, at data kunne sagtens kunne flyde mere frit. I virkeligheden er det ganske lavpraktisk, men kræver, at vi arbejder tættere sammen om at få udviklet fælles workflow for, hvordan vi bedst udveksler data på tværs af projekter.
Kåre Stokholm Poulsgaard, innovationschef i GXN

Han siger videre, at en af udfordringerne er lave indtjeningsmarginer og manglende risikovillighed i branchen, hvilket kan være en af årsagerne til, at byggebranchen ikke selv er nået i mål med det digitale samarbejde.

Et spørgsmål om fælles ansvar

Kåre Stokholm Poulsgaard påpeger endnu en udfordring for branchen, og den handler om ansvarsfordeling. Hvis der f.eks. er problemer med at overføre en digital model til en ny aktør og dermed fra et system til et andet, sker der ofte det, at det oprettes på ny og, at al information modelleres igen – simpelthen for at være sikker på, at der ikke opstår fejl, som senere kan være ansvarspådragende.
Den problemstilling kan Ib Enevoldsen, der er administrerende direktør i Rambøll, sagtens genkende. Han udtrykker det på den måde, at netop tvivl om kontraktmæssige forhold kan være et af de benspænd, der lægger hindringer i vejen for digitaliseringen i byggebranchen. I stedet for, at aktørerne i branchen gensidigt forsøger at skubbe ansvaret fra sig, når der opstår fejl, efterlyser Ib Enevoldsen langt højere grad af fælles ansvar.

Opblødning af branchens siloer

”Derfor synes jeg det er en rigtig god idé med de pionérprojekter, der er igangsat med henblik på både at styrke transparensen i byggeriet samt forbedre workflowet ved hjælp af digitalisering”, siger Ib Enevoldsen, som ligeledes håber på, at de digitale værktøjer kan være med til at skabe nye og bedre forretningsmodeller til gavn for indtjeningen. Et af midlerne hertil kan efter hans mening være at arbejde mere i retning mod fælles, digitale modeller.

Det er Gyrithe Saltorp, der er administrerende direktør i Vilhelm Lauritzen Arkitekter helt enig i. Set med arkitektens briller på, er hun en varm fortaler for digitalisering, og hun ser faktisk en tendens til en opblødning af de videns- og informationsmæssige siloer, der ellers har karakteriseret byggebranchen. Det er ikke kun til gavn for vidensdeling samt læring, men også til gavn for samarbejdet.

Gyrithe Saltorp, administrerende direktør i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, ser frem til, at også håndværkerne på byggepladsen kommer ind i det digitale informationsloop.

Alle skal med i det digitale loop

”Systemerne i byggebranchen kan ikke nødvendigvis som udgangspunkt tale sammen, men teknologisk er der en opblødning på vej. Derfor ser jeg konturerne af stadig flere platforme til fælles samarbejde som et ekstra lag oven på de systemer, vi kender”, siger Gyrithe Saltorp. Hun ser endvidere store muligheder i systemer og løsninger, der i højere grad baseres på cloudbaserede tjenester med fælles tilgang til informationen.

“Det er velkendt, at det er vigtigt at få digitaliseringen helt ud på pladsen. Det er afgørende, at vi på en enkel måde for alvor får håndværkerne ind i det digitale informationsloop uden en masse efteruddannelse”, siger Gyrithe Saltorp, som endvidere ser frem til muligheden for i højere grad at træffe datadrevne beslutninger.

Det gælder om at holde processen så enkel som muligt

”Vi er nok nødt til at få politikernes hjælp til at sørge for, at vi på en ordentlig og gennemgribende måde kan få digitaliseret produktdata og bæredygtighedsinformation på vores byggematerialer”, det siger Per Mikael Åkesson, der er markedsdirektør hos VELUX. Han satser meget på, at deltagelse i forskellige samarbejdsorganisationer som f.eks. ConTech Lab, Molio samt We Build Denmark vil være med til at fremme indsatsen for det bæredygtige byggeri.

Digitaliseringsprocessen byder på en række udfordringer, som branchen skal forholde sig til. For nogle er den en fordel, for andre en trussel.
Per Mikael Åkesson, markedsdirektør fra VELUX

Men han påpeger også, at vi skal være klar over, hvilke barrierer og underliggende konflikter, der kan gemme sig i bestræbelserne på at øge digitaliseringen i byggebranchen. Nogle vil opleve det som en mulighed, mens andre vil se det som en trussel, siger han. Derfor er det vigtigt at alle kan se mulighederne i den effektivisering, som digitaliseringen vil betyde, og at hele værdikæden derfor bliver inkluderet.

”Der er dog næppe nogen tvivl om, at vi kommer til at forholde os til en række problematikker. Jeg forudser således, at der kan ske ændringer i såvel forretnings- som ansvarsmodeller”, siger Per Mikael Åkesson og understreger, at digitalisering ikke må være ensbetydende med øget kompleksitet i værdikæden. Det vil blot gøre den sværere at styre.

Et paradigmeskift i hele byggebranchen

Mikkel Bülow-Lehnsby, der er medstifter af og bestyrelsesformand i investerings- og udviklingsselskabet NREP, er ikke i tvivl om, at teknologi kan være med til at samle byggebranchen og gøre arbejdsflowet aktørerne imellem mere smidigt. Men han mener samtidig, at det kræver et paradigmeskift og en ændring af hele mindsettet i byggebranchen i form af, at der skal mere fokus på kunderne og brugerne af bygningerne.

Byggebranchen skal kobles bedre sammen således, at der bliver en naturlig sammenhæng mellem projektering, opførelse samt drift og servicering af såvel ejendom som brugere. Det kan teknologi hjælpe til med.
Mikkel Bülow-Lehnsby, medstifter af og bestyrelsesformand i investerings- og udviklingsselskabet NREP

”Det er der ikke i dag, og det tror jeg, er en af de væsentlige årsager til, at byggebranchen er så fragmenteret. Byggebranchen skal kobles bedre sammen således, at der bliver en naturlig sammenhæng mellem projektering, opførelse samt drift og servicering af såvel ejendom som brugere. Det kan teknologi hjælpe til med, siger Mikkel Bülow-Lehnsby og føjer til, at teknologi også kan hjælpe med til at gøre byggebranchen mere bæredygtig, som er kritisk, hvis vi skal afværge klimakrisen.

Digitalisering kan skabe mere sobre forretningsmodeller

Hvis man spørger salgschef Christian Wittrup fra Lendager Group, er det ikke kun i det byggetekniske samarbejde, der er fordele at hente gennem en styrket digitaliseringsproces. Mange i branchen er også fortalere for, at digitaliseringsprocessen kan være med til både at skabe nye forretningsmodeller og øge provenuet på bundlinjen. Christian Wittrup er en af dem, der håber på, at det vil ske i form af det, man vel kan kalde et finansielt, moralsk løft.

Bæredygtig adfærd er forudsætningen for bæredygtigt byggeri, og vi har alle et fælles ansvar for at skabe byggeri på et bæredygtigt dansk grundlag, hvor vi ikke bare river ned og bygger billigt med materialer, der er importeret fra lavtlønslande. For mig er det vigtigt at løfte moralen hele vejen gennem byggeriets værdikæde således, at prisen ikke bliver den laveste fællesnævner.
Christian Wittrup, salgschef i Lendager Group

”Vi ser desværre alt for mange investorer og kapitalfonde bag mange nybyggerier for hvem det udelukkende er en investeringsplatform. De interesserer sig kun for afkastet, ved ikke noget om byggebranchen og er i virkeligheden også lidt ligeglade”, siger Christian Wittrup. Han føjer til, at det naturligvis er uundgåeligt, at den holdning drypper ned gennem værdikæden, hvor den får en afsmittende negativ effekt.

Christian Wittrup siger videre, at det derfor er essentielt at gentænke de økonomiske modeller i byggebranchen med henblik på at skabe højere grad af sund, økonomisk sammenhæng. I hans optik er kapitalismen den mindst ringe samfundsmodel, men han efterlyser samtidig en eller anden form for lovmæssig regulering. De frie markedskræfter dur ikke længere, og byggepriserne er presset helt i bund.

 

Tags: , , ,

Linked Data er på vej ind i byggebranchen

Flere i byggebranchen efterlyser fælles udvekslingsformater som forudsætning for digitalisering og dermed øget samarbejde. Hvis man spørger ekspertisechef Stig Brinck fra rådgivningsfirmaet NIRAS, ligger der nye teknologier forude. Selvfølgelig kan man ikke konvertere en hel branche på et øjeblik, men den teknologi, der skal til, ér allerede taget i anvendelse. Den hedder Linked Data, og vi kender den fra andre brancher, eksempelvis de sociale medier.

”Det kræver, at byggebranchen gradvist enes om en fælles dataontologi og på den måde opbygger datafællesskaber, der giver værdi til hele branchen uden, at alt skal samles på én platform. Man kan via internettet give andre adgang til lige præcis de data, de skal have adgang til, og ikke andre”, siger Stig Brinck.

Byggebranchens internet

Teknologien kaldes for distribuerede data og skal forstås på samme måde som internettet, hvor vi kan spørge på information. Ligesom tjenesten Momondo søger efter flyrejser hos alle flyselskaber, kan man søge information på tværs af alle en byggesags parter. Standarder er vedtaget i W3C, som standardiserer internettet. Potentialet er stort, da det åbner for at lade computere lave regeltjek og kontrollere på tværs af projektmateriale. En slags byggeriets stavekontrol, og et projekt er allerede blevet søsat. Det har fået navnet BART – Byggeriets Automatiske RegelTjek.

Det kører frem til juni 2022. Den samlede projektsum er på 2,5 mio. kr., som finansieres med støtte fra Realdania, NIRAS Alectia fonden og Grundejernes Investeringsfond. NIRAS står for projektledelse og gennemførelse af projektet, der afvikles i samarbejde med 8 store bygherrer samt Molio. BART er et ekstra lag oven på de digitale modeller og har til formål at højne kvaliteten af byggeprojekter gennem automatisk regeltjek af byggeprojekterne.

Data er blevet semantiske

”Det rigtig snedige er, at hvis et rum i en digital model er angivet som et handicaptoilet, så ”forstår” modellen at bygningsreglementet stiller særlige krav, nemlig at en kørestol kan komme igennem. Det er muligt via såkaldte semantisk distribuerede data, der altså ikke ligger ét sted på en server, men ude hos de enkelte samarbejdspartnere i et projekt”, siger Stig Brinck.

Det er en helt ny måde at dele data på, og i BART projektet udarbejdes regler, der kan tjekke, om Bygningsreglementet er overholdt. Projektet vil også udvikle en fælles, åben og distribueret branchestandard for automatisk regeltjek af digitale byggeprojekter. De indledende faser har demonstreret, at automatisk regeltjek er velegnet til at opdage fejl og uhensigtsmæssigheder i de digitale bygningsmodeller, inden byggeriet igangsættes.