Sponsoreret af SAP Danmark

I Queensland, Australien udnytter skattemyndighederne det kæmpe potentiale, der ligger i at lade data flyde på tværs af diverse offentlige siloer. Dermed kan man bl.a. forudsige hvilke borgere, der vil få problemer med at betale deres skat, og man kan proaktivt tilbyde dem en mere individuel betalingsplan.

SAP: Slip data fri og sæt borgeren i centrum

Samkøring af data er vejen til en mere individuel og proaktiv offentlig service, lyder det fra forretningssoftware leverandøren SAP, der netop har afsluttet et projekt for skattemyndighederne i Queensland, Australien.

I Queensland, Australien udnytter skattemyndighederne det kæmpe potentiale, der ligger i at lade data flyde på tværs af diverse offentlige siloer. Dermed kan man bl.a. forudsige hvilke borgere, der vil få problemer med at betale deres skat, og man kan proaktivt tilbyde dem en mere individuel betalingsplan. Og tiltaget har været en bragende succes, fortæller Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, for Nordeuropa, i softwarevirksomheden SAP: “Det har ikke kun været en succes for de offentlige kasser, men også for den enkelte borger, der ikke bare bliver bombarderet med rykkere og rykkergebyrer, men får tilbudt en individuel plan og forskellige typer af rådgivning”.

Masser af muligheder

Stod det til Jesper Schleimann og SAP, der har udviklet den teknologiske del af løsningen i Queensland, kunne den offentlige sektor i Danmark med fordel lade sig inspirere af de australske erfaringer. “Sagen er jo, at det offentlige ligger inde med rigtig mange værdifulde data om borgerne, men at data ligger hengemt i diverse siloer. Eksemplet fra Queensland er jo netop bare et eksempel. Der er rigtig mange områder, hvor man kunne leve op til egne mål om at sætte borgeren i centrum ved at tilbyde services, der ikke bare er standardvarer”, siger han.

Sagen er jo, at det offentlige ligger inde med rigtig mange værdifulde data om borgerne, men at data ligger hengemt i diverse siloer. Eksemplet fra Queensland er jo netop bare et eksempel. Der er rigtig mange områder, hvor man kunne leve op til egne mål om at sætte borgeren i centrum ved at tilbyde services, der ikke bare er standardvarer,
Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer Nordeuropa, SAP

Teknologien er her

I det aktuelle projekt i Queensland, har SAP gjort brug af såkaldt machine learning (selvlærende kunstig intelligente algoritmer). Men der er masser af andre værktøjer, som fremover vil kunne anvendes i bestræbelserne på at sætte borgeren i centrum, siger Jesper Schleimann og peger på bl.a. potentialet i teknologier som blockchain og Internet of Things. “Teknologien er her, og vil kun blive endnu mere sofistikeret i fremtiden. Så det er ikke her, problemet ligger”.

Vanetænkning er største forhindring

“Den største udfordring er helt klart at få flyttet fokus fra forvaltning og processer og over på borgeren. Det kræver for det første, at man som beslutningstager er bekendt med det store potentiale, der ligger lige foran os – og for det andet, at man har evnen, ressourcerne og viljen til at gøre op med traditioner og vanetænkning”. Dertil kommer selvfølgelig spørgsmålet om databeskyttelse, når man begynder at samkøre data på tværs af et offentligt system, tilføjer han. “Det er klart, at der er en udfordring vedrørende databeskyttelse. Men det er en udfordring, der er til at håndtere – f.eks. ved at borgeren giver sit samtykke til deling mod til gengæld at få en bedre service. Det tyder erfaringerne på, at langt de fleste vil være villige til”, lyder det fra Jesper Schleimann.